Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkefugle (Alcidæ) - Alkekonge, se Alkefugle - Alkemi, se Kemi - Alkéndi, arab. Filosof fra 9. Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle L.), en af de mindste blandt alle Familiens
Arter. I Farve, saavel i Sommer- som Vinterdragt,
ligner Søkongen ganske Lomvien, men
den er langt mere korthalset og er ikke større
end en Stær, medens Næbbet er kort og tykt af
Form, omtr. som et Hønsenæb. Søkongen er en
af de nordligst ynglende Arter, bebor i talløse
Skarer Fuglefjeldene i det nordligste Grønland
og paa Amerikas Nordøstkyst, findes desuden
paa Spitsbergen og Novaja Semlja; paa Grimsö
N. f. Island yngler en lille Koloni. De Mængder,
hvori den findes paa Ynglepladserne og i
Havene deromkring, beskrives af Polarrejsende
som næsten utrolige og synes at overgaa alle
de øvrige Alkefugles; som dens Slægtninge gaar
den om Vinteren mod S., er da alm. ved
Norges Kyst, ikke sjælden i de danske Farvande
og kan træffes flokkevis helt ned ved
Middelhavet. Et ganske enestaaende Tilfælde er, at der
i Sommeren 1904 blev truffet en lille Flok paa
en Mark midt inde paa Sjælland (ved Haslev),
hvoraf en blev dræbt. I Adfærd ligner Søkongen
sine Slægtninge, færdes som disse uden for
Yngletiden flokkevis paa Havet, men dens Føde
bestaar ikke, som de større Alkefugles, af Fisk,
men af Krebsdyr, hvorfor Kødet heller ikke
har den stærke Afsmag som de andre
Alkefugles. Under stærke Storme skylles den
undertiden modstandsløs paa Land eller drives af
Blæsten langt ind paa Land, hvor den da let
lader sig fange.
En Del afvigende fra de foregaaende
Slægter er Lunde-Slægten (Fratercula) med
kun een Art, skilt i fl. Racer. Lunden
(Søpapegøje, islandsk Papegøje), norsk ogsaa:
Lundefugl (Fratercula arctica L.) er omtr. saa
stor som en tam Due. Undersiden er hvid,
Oversiden sort, Fødderne røde. I Sommerdragten er
Fjerene paa Hovedets Sider graa. Næbbet er
stærkt fladtrykt ved Roden, saa højt, at det
synes at udgaa oppe fra Issen; den yderste Del
er rød, med lysere Furer, den inderste belagt
med Hornplader af forskellig Form og Farve,
graablaa og gule, hvorved Næbbets Højde bliver
endnu større og dets Udseende saa ejendommeligt,
at Lunden ikke kan forveksles med nogen
anden Art; ogsaa langs den dybe Mundvig og
over og under Øjet findes Hornplader. Disse
Prydelser bærer Fuglen kun i Yngletiden og
fælder dem regelmæssig efter denne; hos Ungen
er Næbbet kun lidet afvigende fra Lomviernes,
ej heller naar det i den første Vinter nogen
videre Højde. Lunden yngler paa begge Sider
af Atlanterhavets Kyster og i de cirkumpolare
Have; i Grønland yngler den i de nordlige
Egne, paa Island almindelig, og er paa
Færøerne den talrigste af alle Alkefugle. I Norge
yngler den i mægtige Kolonier langs Vestkysten
i de nordlige Egne; S. paa kun spredt i
mindre Kolonier; paa nogle af Øerne i Kanalen
yngler den endnu, har sin Sydgrænse som
Ynglefugl ved Portugals Kyster; om Vinteren
træffes den ikke sjælden ved Danmarks Kyster
og har ynglet os saa nær som paa Helgoland,
hvor den dog for længst er udryddet. Medens
Lunden i Levevis paa mange Maader ligner de
øvrige Alkefugle, adskiller den sig en Del fra
dem i Yngleforhold; den bygger vel sammen
med de øvrige Arter, men ikke paa Klippehylder,
mere mellem ell. under løse Sten ell. i en
Hule, som den selv graver i Grønsværet,
saaledes som det almindeligst er Tilfældet paa
Færøerne. Ungen er beklædt med overordentlig
lange, mørke Dun, der ganske skjuler alle dens
Omrids; den fodres med smaa Fisk, af hvilke
Lunden skal kunne anbringe indtil 20 paa tværs
i Næbbet, og en saadan Fugl, der bringer Føden
til Ungerne, tager sig højst ejendommelig ud.
Trods sin forholdsvis ringe Størrelse spiller
Lunden dog p. Gr. a. de uhyre Mængder, hvori
den optræder, en økonomisk Rolle; paa
Færøerne er det den, som væsentligst er Genstand
for den ejendommelige Fangstmaade »Fleining«,
hvorved Fuglefangeren med et Net paa
en Stang i Flugten fanger de i uhyre Mængder
tæt forbi Fjeldene trækkende Fugle; det er
væsentligst de unge, endnu ikke ynglende Fugle,
der fanges paa denne Maade, og Tallet af de
saaledes fangne Fugle opgøres til henimod 1/4
Mill. om Aaret.
I de nordlige Dele af Stillehavet og i Polarhavet
N. f. dette findes adskillige Slægter af A.,
hvis Individantal svarer til de Mængder, hvori
de foran omtalte Arter findes ved Atlanterhavskysterne.
Ejendommelig for en stor Del af de
pacifike Slægter er særlige Fjerprydelser paa
Hovedet ell. hornagtige Dannelser paa Næbbet,
hvad der ofte giver dem et højst besynderligt
Udseende. Lunda cirrhata Pall., en af de
sydligste Former, hvis Ynglepladser gaar ned til
Kalifornien og Japan, minder i Størrelse og
Bygning af Næbbet om Lunden; paa Hovedets
Sider har den i Sommerdragt en Dusk af lyse
Fjer. Hornalken (Cerorhynca monocerata
Pall.) har ligeledes forlængede Fjer paa Hovedets
Sider og et »Horn« ragende op fra Næbroden.
Dværgalkene (Simorhyncus), i alt 3 Arter,
nogle af Familiens mindste Medlemmer, har
ligeledes alle paa Hovedet Prydelser, bestaaende
af krusede ell. forlængede Fjer. Af en
nærstaaende Art Cyclorhyncus psittacula Pall.,
meget lignende Søkongen, er et Individ en Gang
truffet i Sverige. (Litt.: E. Coues, A
monograph of the alcidæ [»Proc. Acad. Nat. Sc.«,
Philadelphia 1868]; H. C. Müller, »Færøernes
Fuglefauna« [»Vidensk. Medd. Nat. For.«, Kbhvn 1862];
F. A. Lucas, The exped. to Funk Island [»Ann.
Rep. U. S. Nat. Mus.« 1887—88, Washington 1890];
Steenstrup, »Et Bidrag til Gejrfuglens
Naturhistorie og særligt om Kundskaben om dens
tidligere Udbredningskreds« [»Vidensk. Medd.
Nat. For.«, Kbhvn 1855]; Symington Grieve,
The great auk or gare fowl [London 1885]; W.
Blasius, »Der Riesenalk« [i Naumann,
»Naturgeschichte der Vögel Mitteleuropas«, ny
Udgave; heri fuldstændig Litteraturfortegnelse]).
O. H.
Alkekonge, se Alkefugle.
Alkemi, se Kemi.
Alkendi, arab. Filosof fra 9. Aarhundrede,
en af de tidligste Dyrkere af Filosofien i den
arab. Litt. Han har bestandig nydt stor Anseelse
i Orienten, men vi kender kun hans Skr. paa
anden Haand. Under den religiøse Reaktion
under Kalifen Mutewakkil (847—61) ramtes
ogsaa han af den ortodokse Fanatisme.
J. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
