Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkibiades, athenisk Statsmand og Feltherre, 5. Aarh. f. Kr. - Alkidamas, gr. Retor og Sofist fra det æoliske Elaia - Alkide, »Ætling af Alkeus« - Alkifron, gr. Retor i 2. Aarh. e. Kr. - Alkimos, jødisk Ypperstepræst 162-159 f. Kr. - Alkinoos herskede efter Odysseen over Faiakerne paa Øen Scheria - Alkithoe var efter det gr. Sagn en Datter af Kong Minyas i Orchomenos - Alkmaar, By i den holl. Prov.Nordholland - Alktnaion, d.s.s. Alkmeon - Alkttian, gr. Lyriker i 7. Aarh. f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Notion 407), og det lykkedes ikke A. at
genoprette det der lidte Nederlag. Folkestemningen
i Athen vendte sig atter imod ham, han
blev afsat fra sit Embede og gik krænket i
frivillig Landflygtighed til det thrakiske
Chersonesos, hvor han ved Lejetropper bekrigede
Thrakerne til Bedste for de omboende Grækere.
Efter Krigens Slutning flygtede han af Frygt
for Spartanernes Hævn til Satrapen Farnabazos,
i Haab om gennem ham at faa Indflydelse ved
Perserhoffet og virke til Athens Befrielse; men
efter Lysander’s Opfordring lod Farnabazos A.’s
Gaard omringe og stikke i Brand. Hyllet i
sin Kappe, med Dolken i sin højre Haand,
styrtede A. ud af det brændende Hus og faldt,
gennemboret af Fjendernes Pile og Kastespyd; hans
Elskerinde Timandra indhyllede ham i sine
egne Klæder og begravede ham (404). (Litt.:
Hertzberg, »Alkibiades, der Staatsmann u.
Feldherr« [Halle 1853]; Fokke, »Rettungen
des Alkibiades« [Emden 1883]).
K. H.
Alkidamas, gr. Retor og Sofist fra det æoliske
Elaia, Discipel af Gorgias, virkede c. 400 f. Kr.
i Athen. Udg. af Bekker, Baiter-Sauppe og
Blass (sammen med Antifon, 2. Udgave [Leipzig
1881]).
K. H.
Alkide (gr. Ἀλκίδης, lat. Alcides), »Ætling
af Alkeus« (ell. Alkaios, Amfitryon’s Fader),
Betegnelse for Herakles.
Alkifron, gr. Retor i 2. Aarh. e. Kr.,
Forfatter til en ogsaa fra Formens Side fortrinlig
Samling af 118 fingerede Breve; de deri
optrædende Personer er Fiskere, Bønder, Snyltegæster
og Hetærer, og de indeholder uvurderlige
Bidrag til Kendskabet om den Tids Levevis
og Tænkemaade. Særlig Interesse har Hetærebrevene,
hvis Motiver er laante fra den nyere
attiske Komedie; andre behandler berømte
Kunstværker. Udg. af Seiler (Leipzig 1856, 2.
Udg.), Meineke (smst. 1853), Wagner (smst. 1878)
og af Hercher i Epistolographi Graeci (Paris
1882).
K. H.
Alkimos [↱al-] (hebr. Eljakim ell. Jakim),
jødisk Ypperstepræst 162—159 f. Kr., bekæmpet
af Judas Makkabæeren. Han udnævntes af
Syrerkongen Demetrios I Soter til Ypperstepræst og
indsattes med Magt af hans Feltherre, Bacchides.
Han søgte først at vinde de Fromme, men
optraadte pludselig troløst imod dem; han
forjoges nu af Judas. Feltherren Nikanor, der
sendtes ham til Hjælp, blev slaaet (161; derefter
en aarlig Festdag Nikanor-Dagen). En ny Hær
bragte ham til Magten, og Judas faldt, men
Kampen fortsattes af hans Brødre. A. døde
pludselig, ifølge 1. Mak. 9, 54 ff. medens han
var i Færd med at lade Muren til Templets
indre Forgaard nedrive.
J. P.
Alkinoos herskede efter Odysseen over
Faiakerne paa Øen Scheria, der af Digteren udmales
med helt eventyrlige Træk som et sandt
Slaraffenland rigt paa alt godt. A. stammede ned fra
Poseidon og havde ægtet sin Broderdatter Arete,
med hvem han havde fem Sønner og en Datter
(Nausikaa). Da Odysseus i det 10. Aar efter
Troerkrigens Ende slynges skibbruden i Land
paa Scheria, modtager Faiakerkongen ham
venlig og lover at føre ham til hans Hjem.
Derefter indføres i Digtet Odysseus’ Eventyr i den
lange Tid mellem Ilions Fald og Ankomsten til
Scheria, som hans egne Fortællinger til den
gæstfri Vært. Med rigelige Gaver sendes han
kort efter af A. hjem til Ithaka paa et faiakisk
Skib, skønt Poseidon havde truet med at
tilintetgøre det ude paa Havet, naar det vendte
tilbage, en Trusel, han gjorde Alvor af ved at
forvandle det til Sten. I den senere Oldtid
ansaa man alm. Kerkyra (Korfu) for identisk
med det homeriske Scheria, og i Nærheden af
Øen viser man endnu en Klippe ude i Havet,
der skal være det forvandlede Skib. — Et andet
Sagn indfletter A. og Faiakerne i Fortællingen
om Argonautertoget. Paa Flugten fra Aia kom
Iason og Medeia til Scheria, forfulgte af Aietes’
Mænd. I Striden om, hvorvidt Medeia skulde
drage videre med Iason ell. vende tilbage til
Aia, tog begge Parter A. til Voldgiftsmand; han
dømte, at hun skulde følge Iason.
C. B.
Aklīihoe var efter det gr. Sagn en Datter af
Kong Minyas i Orchomenos. Hun og hendes
Søstre vilde ikke anerkende Dionysos som Gud
ell. tage Del i hans Dyrkelse. Paa Festdagen
blev de hjemme og passede deres Væv og Rok.
Da lod Guden pludselig alt omslynges af
Vinranker og Vedbend, og vilde Dyr fo’r gennem
Huset. Minyas’ Døtre flygtede skrækslagne,
skjulte sig i Huler og Kløfter og blev af Guderne
forvandlede til Flagermus; under Festen
Agrionia bevarede hellige Handlinger Mindet om
deres Modstand mod Dionysos’ Dyrkelse.
C. B.
Alkmaar [↱a£kma.r], By i den holl. Prov.
Nordholland, 36 km NV. f. Amsterdam, ved den
nordhollandske Kanal, Knudepunkt paa
Jernbanen Amsterdam-Helder, har (1912) 21374 Indb.
og driver en meget stor Handel med Smør og
Ost, Heste, Kvæg og Korn. A. er en typisk
nordhollandsk By med Træer langs Kanalerne
og Huse fra 17. Aarh., malede med stærke
Farver. Byens Volde er erstattede med Haver
og Spaseregange, og i den smukke Park staar
et Monument Alcmaria victrix (af Stracké) til
Minde om Spaniernes mislykkede Belejring 1573.
Laurentius-Kirken, indviet 1498, og Raadhuset
(1507) er interessante Bygninger. A. nævnes
første Gang i 10. Aarh. og var opr. en
Fiskerby, omgivet af Fladsø og udstrakte Sumpe;
men efterhaanden som Omegnen forvandledes
til frodige Enge, voksede A.’s Bet. 1799
undertegnedes i A. af Hertugen af York og den fr.
General Brune en Konvention, ifølge hvilken
den russ.-eng. Armé, som var slaaet ved
Bergen, maatte rømme Holland.
G. Ht.
Alkmaion, d. s. s. Alkmeon.
Alkmān, gr. Lyriker i 7. Aarh. f. Kr.,
stammede fra Lydiens Hovedstad Sardes, men
virkede i Sparta, hvorhen han var kommet
som Krigsfange; han opnaaede Friheden og
spartansk Borgerret. A. er Grundlæggeren af
den doriske Korlyrik og nævnes som Forf. til
Hymner, Pæaner og Parthenier ɔ: Sange
bestemte til Afsyngelse af Jomfrukor; han
regnedes ogsaa for den første erotiske Digter.
Hans Dialekt var den lakoniske blandet med
episke og æoliske Elementer. Fragmenterne er
samlede af Schneidewin (delectus poet. Graec.
[Gött. 1838]) og Bergk (poet. lyr. Graeci, 4. Udg.
[Leipzig 1878—82]).
K. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
