Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkohol, Ætylalkohol, Metylkarbinol, Vinaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urenhederne. Fabrikationen deler sig altid i
to Hovedafdelinger, nemlig først Fremstillingen
af en alkoholholdig Vædske ved Gæring af en
sukkerholdig og dernæst Indvindingen af den
dannede A. ved Destillation. Som Raastoffer
anvendes: 1) stivelseholdige Stoffer
o. l., navnlig Kartofler, Majs og Sæd, hvis
Stivelse ved Behandling med Malt omdannes til
en Sukkerart, Maltose; Ris finder p. Gr. a. sin
Pris ingen Anvendelse i Europa, men bruges
i Ostindien. Topinambur, Jordskokker, har
forsøgsvis været benyttede, men kun fundet nogen
tekn. Anvendelse i Belgien; de indeholder Inulin,
som meget let omdannes til Sukker. Lav,
navnlig Rensdyrlav, indeholder den saakaldte
Amylocellulose, som ved Behandling med Syre lader
sig omdanne til Sukker, og benyttes af denne
Grund i ringe Udstrækning som Raamateriale
i Sverige, Norge og Rusland. I tidligere Tid
vandt man ved Fremstillingen af Papirstof af
Træ, idet dette behandledes med Syre, som
Biprodukt en sukkerholdig Lud, der benyttedes
til Spiritusfabrikation, men efter at man nu har
fundet bedre Metoder til Fremstilling af
Papirtræstof, er dette Raastof bortfaldet. Batater,
Rodknolde af Batatas edulis, indeholder baade
Sukker og Stivelse og benyttes i store Mængder
til Fremstilling af A. i Troperne. 2)
Sukkerholdige Stoffer, navnlig Sukkerroer og
Melasse o. a. Biprodukter fra Sukkerfabrikkerne.
Saften af Sukkerhirse, Sorghum, kan bruges,
men spiller ingen Rolle under vore Breddegrader;
sukkerholdige Frugter, især Stenfrugter,
Kirsebær og Blommer, afgiver paa fl. St.
Raastoffet for en Fremstilling i det mindre af
forskellige Slags Brændevin, navnlig i
Mellemeuropa. En temmelig underordnet, rent lokal
Bet. har de sukkerholdige Affaldsvædsker fra
Fremstillingen af Krapfarvestoffet Alizarin. 3)
Raastoffer, som indeholder A., navnlig
Vin og Affald fra Vinfabrikationen. 4)
Raastoffer, som indeholder Cellulose.
A. af stivelseholdige Raastoffer. Det
først forefaldende Arbejde er under alle
Omstændigheder en omhyggelig Rensning af
Raastoffet; for Kartoflers Vedkommende en Vaskning,
hvorved Jord og Sten bortskaffes, for
Kornsorternes Vedkommende en Behandling paa
Kornrensemaskiner, hvorved Ukrudsfrø og Støv
fjernes, og med sidstnævnte tillige talrige
Gærsvampe og Bakterier, som kan fremkalde
andre Gæringer end Alkoholgæringen, hvorved
selvfølgelig en Del Raamateriale vil gaa tabt.
Kartoflerne og Sæden bliver dernæst
underkastede en Findeling og en Mæskning,
d. e. den Proces, hvorved Stivelsen omdannes
til Sukker. Disse Arbejder blev tidligere
udførte med gennemgaaende simple Apparater,
indtil Hollefreund 1871 fremkom med et
Apparat, beroende paa et nyt Princip, nemlig
Behandling af Raastoffet med Damp under et
meget højt Tryk. I Løbet af de nærmest flg.
Aar fremkom dernæst en talrig Mængde
Forbedringer af Hollefreund’s Apparat tillige med
helt ny, som dog alle havde det samme
Grundlag, Behandlingen under Højtryk.
Efter den ældre Arbejdsmaade findeles
Kartoflerne ved Dampning i et højt Trækar og
derpaa flg. Knusning mellem to glatte
Jernvalser. Sæd males paa almindelige Kværne, og
Majs behandles paa samme Maade, ofte efter
først at være befriet for den stærkt fedtholdige
Kim. Mæskningen kan foretages ved
Behandling med en Syre, men sker saa at sige altid
ved Hjælp af Malt. Ved Indvirkning af det
i Maltet tilstedeværende Ferment Diastase
omdannes Stivelsen til Maltose og Dekstrin, og
ved fortsat Indvirkning af Diastasen kan til
sidst al Dekstrinet omdannes til Maltose. Malt
anvendes som oftest som Grønmalt, d. v. s.
ikke tørret, men kan i denne Tilstand kun
holde sig faa Dage og maa derfor fremstilles
efter det daglige Forbrug i Fabrikken selv. Om
Sommeren, da Maltningen er meget besværlig,
maa man ofte benytte Køllemalt som i
Bryggerierne. Ogsaa Maltet findeles omhyggelig
paa Kværne ell. mellem Valser ell. males
sammen med Vand i særlige Apparater.
Mæskningen foregaar ved at røre Raastofferne
sammen med Vand og Malt, efter den ældre
Metode i aabne Kar, som er forsynede med
Røreapparater, der i større Fabrikker altid
drives ved Dampkraft. Temperaturen skal være
en saadan, som er gunstig for Diastasens
Virkning, nemlig c. 61°.
Ved den nyere Arbejdsmaade, Højtryksmetoden,
arbejder man paa den Maade, at
Raastofferne, Kartofler, Sæd og Majs, behandles
i lukkede Kar med Damp af 2—3 Atm.’s Tryk.
Man opnaar paa denne Maade at faa meget
mere Stivelse gjort opløselig end ved den ældre
Metode, og hermed følger saa selvfølgelig et
mindre Tab af Raamateriale og et større
Udbytte af A. Majs, som efter den ældre
Arbejdsmaade forvolder store Vanskeligheder, lader
sig paa denne Maade let forklistre uden at
være knust; man tilsætter blot den til
Klisterdannelsen fornødne Mængde Vand, og
Omdannelsen af de hele Korn foregaar da meget
let. Heller ikke Kartofler ell. Sæd behøver at
findeles for at forklistres.
Et Eksempel paa et Apparat, der virker paa
denne Maade, er Henze’s Apparat (Fig.
1), der bestaar af en staaende Cylinder A, som
forneden fortsætter sig i Keglen B, der
afsluttes med en Rist af skarpkantede Jernstænger.
Apparatet tjener til Dampning (Forklistring) og
Findeling af Kartofler, Sæd og Majs, som i
hel Tilstand tillige med lidt Vand fyldes
igennem a; b er en Sikkerhedsventil. Damp ledes
til gennem D og D1. Naar Dampningen er til
Ende, aabnes ved Hjælp af Hjulet f Ventilen e,
som fører til Udblæsningsrøret C, ud igennem
hvilket Damptrykket presser det i Cylinderen
værende Materiale. Ved Delenes Gnidning mod
hinanden indbyrdes og mod Riststængerne
opnaar man en overordentlig vidtdrevet
Findeling, og naar Udblæsningen foretages
nogenlunde langsomt, kan Fordampningen fra den
pulveriserede Masse ogsaa være stærk nok til
at bevirke en Afkøling til Forsukringstemperaturen.
Ofte anvender man dog ogsaa særlige
Køleapparater, ligesom man ogsaa har tilføjet
forskellige Apparater, som bevirker en ganske
overordentlig Findeling af Massen, f. Eks.
Ellenberger’s Mæskehollænder og Wernicke’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
