Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 533 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allahabad (»Guds By«),Indien - Allain-Targé, Francois Henri René, fr. Politiker (1832-1902) - Allaktit, et Mineral fra Nordmarken i Vermland - alla marcia, musikalsk Foredragsbetegnelse - Allan, David, skotsk Maler og Raderer (1744-96) - Allan, George - Allan, William, Sir, skotsk Historiemaler (1782-1850) - Allanit, se Epidot - Allan-Kardec, Pseudonym for H.L.D. Rivail - Allan-Linien, Allan Line (eng. The A. L. Steam Ship Co.) - Allantlasis, se Botulismus - all' antico (ital.), i gammel Stil - Allantoin, Allantoissyre, Amniossyre (Glyoxyldiureid), - Allantois

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Nordindien. Det store Kastel ligger paa
Landtungen ved de to Floders Sammenløb og
behersker Sejladsen paa dem begge. Det er
opført 1583 af Akbar og senere forstærket ved
ny Værker. Af Hinduerne betragtes A. som
en hellig By og gæstes aarlig af talrige
Pilgrimme. A. hed opr. Tratishthama. I A.
sluttede Lord Clive (1765) en Overenskomst med
Stormogulen Shah Alam, hvorved denne afstod
Bengalen, Behar og Orissa til det ostindiske
Kompagni mod til Gengæld at faa Provinsen
A., som var erobret fra Naboben af Audh. Da
Stormogulen imidlertid tilbød Mahraterne A.
mod, at disse skulde erobre Delhi til ham,
fratog Englænderne ham A. og gav Byen
tilbage til Audh (1773). I Krigen med Mahraterne
(1803) bemægtigede Englænderne sig atter A.
M. V.

Allain-Targé [al~æ-tar’↱e], François Henri
René, fr. Politiker (1832—1902), var 1861—62
Medhjælper for den kejserlige Prokurør i
Angers, men arbejdede siden 1864 i Oppositionsbladene
i Paris. Efter Kejserdømmets Fald i
Septbr 1870 blev han Præfekt, men tog Afsked,
da der Jan. 1871 blev Tale om at slutte Fred.
Han var 1871—76 Medlem af Paris’ Byraad og
1871 Medstifter — senere flittig Medarbejder —
af Gambetta’s Blad République Française, samt
1876—89 Medlem af Deputeretkammeret. Novbr
1881—Jan. 1882 var han Finansminister under
Gambetta, Apr. 1885—Jan 1886 Indenrigsminister
under Brisson.
E. E.

Allaktit, et Mineral fra Nordmarken i
Vermland; Sammensætning 4Mn(OH)₂Mn₃As₂O₈;
danner smaa, rødlige ell. grønlige Krystaller.
O. B. B.

alla marcia [-↱mart∫a], musikalsk
Foredragsbetegnelse: i Marchkarakter, i Marchtempo.

Allan [↱ä£_ən], David, skotsk Maler og Raderer
(1744—96), blev uddannet paa Akademiet i
Glasgow og tog 1764 til Rom, hvor han malede
»Opfindelsen af Tegnekunsten«, der skaffede ham
Lukas-Akademiets Præmie. 1786 blev han
Direktør for Kunstakademiet i Edinburgh. Fl. af
hans hyggelige Folkelivsbilleder slaar ind paa
den Retning, som senere blev yderligere
udpræget af Wilkie. A.’s humoristiske Aare
skaffede ham det vel store Tilnavn: den skotske
Hogarth.
A. Hk.

Allan [↱ä£_ən], George, Pseudonym for
Mite Kremnitz.

Allan [↱ä£_ən], William, Sir, skotsk
Historiemaler (1782—1850), studerede først i Edinburgh
og London, tog saa til Rusland, hvor han
flakkede om, særlig i dets sydlige Egne, der skaffede
ham Emner som: »Tatariske Banditter« (1817,
Nat. Gall.). Det varede dog længe, inden han
ret kunde slaa igennem; en god moralsk og
pekuniær Støtte fik han i W. Scott, der
henledte hans Opmærksomhed paa hans eget Lands
Historie som passende Genstand for hans Kunst.
1823 malede han: »J. Knox for Maria Stuart«,
senere: »Maria frasiger sig Tronen«, »W. Scott
i sit Studereværelse«, og efter et nyt Besøg i
Rusland »Peter den Store underviser i
Skibsbygningskunst« (Vinterpaladset). Hans sidste
større Historiemaleri var: »Waterloo« (Apsley
House). A., som var en dygtig, men ingen særlig
original ell. koloristisk begavet Kunstner,
naaede efterhaanden op til social Anseelse, blev
(1838) Præsident for det skotske Akademi,
Hofmaler og Ridder.
A. Hk.

Allanit, se Epidot.

Allan-Kardec [alã-kar↱dæk], Pseudonym for
H. L. D. Rivail.

Allan-Linien, Allan Line [↱ä£_ən-↱£a^in]
(eng. The A. L. Steam Ship Co.), et af de større
Dampskibsrederier med faste Ruter mellem
England og Nordamerika. Dets Hjemsted er
Glasgow, dets Grundlægger Sir Hugh Allan (1810—1892),
ogsaa Grundlægger af den transkanadiske
Hovedbane Canadian Pacific Railway. A. L.
ejede Jan. 1913 26 Skibe med tilsammen 200393
Br. R. t, hvoraf 2 Turbineskibe paa tilsammen
34000 t endnu befandt sig under Bygning for
at sættes i Vandet i Løbet af 1913.
K. V. H.

Allantiasis, se Botulismus.

all’ antico (ital.), i gammel Stil.

Allantoin, Allantoissyre, Amniossyre
(Glyoxyldiureïd), en krystalliserende, organisk
Forbindelse af Sammensætningen C₄H₆N₄O₃, der
forekommer i Urinen hos diende Kalve, i Køernes
Allantoisvædske og i den menneskelige Urin
efter Nydelsen af Garvesyre, opstaar ved
Ophedning af Glyoxylsyre med Urinstof og bedst
faas ved Iltning af Urinsyre i neutral ell.
alkalisk Vædske. Det maa opfattes som Diureïdet af
Glyoxylsyren

	NH.	CH.NH.CO.NH2
CO		|
		NHCO.

Ved Kogning med Salpetersyre giver det
Allantursyre, C₃H₄N₂O₃.
O. C.

Allantoïs. Hos de højere Hvirveldyr —
Krybdyr, Fugle og Pattedyr —, hos hvilke
Fosteret under sin Udvikling indesluttes i særegne
Fosterhinder — Amnion og Chorion (den serøse
Hinde) — der gaar til Grunde ved Fødselen,
naar Urinblæren allerede paa et meget tidligt
Tidspunkt en anselig Størrelse. Den kan da
ikke rummes inden for Fosterlegemets lille
Krophule, men strækker sig ud i det Hulrum, som
ligger i Fosterhindeomraadet imellem Amnion
og Chorion, og som staar i Forbindelse med
Embryonets Krophule. Samtidig sondres denne
forstørrede Urinblære — ell. Allantois som den
nu benævnes — i to forsk. Afsnit, et ydre
blæreformet og et indre stilkformet. Allantoisstilken,
gennem hvilken der stadig holdes en
Forbindelse vedlige med Tarmens bageste Afsnit,
indesluttes senere i Fosterlivet i den saakaldte
Navlestreng; derimod udvider den ydre,
blæreformede Del sig stadig mere og mere, indtil
den til sidst udfylder Rummet mellem Amnion
og Chorion og lægger sig tæt op til den
sidstnævnte. Den har da en dobbelt Funktion; for
det første tjener den, som Urinblære, til
Opsamling af de gennem Nyrerne udskilte
Stofskifteprodukter; samtidig bliver den imidlertid,
p. Gr. a. sin store Rigdom paa Kar og sin
overfladiske Beliggenhed, fra et vist Tidspunkt
Fosterets vigtigste Aandedrætsorgan, som nu
ganske stiller det langt tidligere optrædende
Karnet paa Blommesækkens Overflade i Skygge.

Hos Pattedyrene — med Undtagelse af Næbdyr
og Pungdyr, hvor Forholdene væsentlig er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>