Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allegori (gr.) en Udtryksmaade, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den - allegorisk Fortolkning, billedlig, uegentlig Fortolkning - allegraménte (ital.), musikalsk Tempobetegnelse: hurtig - allegretto, se allegro - Allégri, 1) Antonio, se Gorreggio. 2) Gregorio, fra Correggio - allégro, forkortet allo (ital.), musikalsk Tempobetegnelse: hurtig, livlig - Allehaande, se Piment - Allehelgens-Bugt (Bahia de todos os Santos), ved Sydamerikas Østkyst - Allehelgens-Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Symbolet betegner en enkelt Side af det Væsen ell.
den Tanke, der skal udtrykkes, medens A. skal
være et Billede paa det hele.
W. N.
allegorisk Fortolkning, billedlig, uegentlig
Fortolkning, betegner i sin Almindelighed en
Fortolkning, som bag ved den af Teksten ved
Ordenes leksikalske Bet. umiddelbart givne
finder en anden, dybere Mening, men indskrænkes
i Sprogbrugen til at betegne en saadan uegentlig
Fortolkning, der ikke i Sammenhængen er
betegnet som tilsigtet af Forf. Fortolkning af
Metafor, Parabel og lign. retoriske Figurer falder
altsaa uden for den a. F. Over for den staar
Teorien om den ene, bogstavelige Skriftmening,
a. F. anvendes af de gr. Filosoffer i Forstaaelsen
af Digterne, derefter af de alexandrinske Jøder
(f. Eks. Filo) i Forstaaelsen af gamle Testament.
Fra dem gaar den over til de Kristne i
Forstaaelsen af baade gamle og ny Testament og
anvendes saavel af Gnostikerne som af
Kirkefædrene. Bl. disse er Origenes den første, der
giver en Teori for den a. F. Efter ham
allegoriserer de fleste Kirkefædre; mod den a. F.
opponerer navnlig den antiochenske Skole.
Ligeledes hævder Reformatorerne Teorien om den
ene Skriftmening over for den a. F. —
Hovedmotivet for den a. F.’s Anvendelse paa de
bibelske Skr. er en ejendommelig Inspirationslære,
der i Opfattelsen af Skriften, som
stammende fra Gud, al Visdoms Indehaver, slutter,
at Gud maa have nedlagt al Visdom i Skriften,
en Teori, som, naar Teksten, bogstavelig
forstaaet, ikke tilfredsstiller Fortolkeren, fører ham
til at søge mere i Teksten, end den umiddelbart
indeholder. — Den a. F. har tilstrækkelig
hævnet sig i Kirkens Historie; den blev ikke en
Udlægning af Skriftens Indhold, men en
Indlægning af Fortolkerens egne Meninger i
Skriften og førte til grænseløs Vilkaarlighed i
Skriftens Forstaaelse. Jfr. typisk
Fortolkning.
J. C. J.
allegramente (ital.), musikalsk
Tempobetegnelse: hurtig.
allegretto, se allegro.
Allegri, 1) Antonio, se Correggio.
2) Gregorio, fra Correggio, af den
berømte Malers Slægt, ital. Komponist, Medlem af
det pavelige Kapel i Rom fra 1629 indtil sin
Død 18. Febr 1652. Han var Elev af d. æ. Nanini
og tilhører som Komponist ganske den
daværende rom. Skole, der med Udgangspunkt i
Palestrina-Stilen forbinder en Del af den
navnlig fra Norditalien stammende, mere moderne
Stilart. A. har skrevet en hel Rk. Kirkekompositioner,
Motetter og saakaldte »Koncerter«, dels
trykte i Rom 1618—21, dels opbevarede i
Manuskript i romerske Arkiver. Berømtest, om
end ikke betydeligst af hans Værker er hans
Miserere, der siden 17. Aarh. bestandig er blevet
sunget i det sixtinske Kapel i den stille Uge,
og om hvis ejendommelige, mystiske Virkning
der i mange forsk. Beretninger og Rejsebeskrivelser
er skrevet saa meget. Det er komponeret
for et Dobbeltkor, der alternerer med henh. 4
og 5 Stemmer, i Stilen yderst simpel, næsten
salmodierende. Man er dog nu om Stunder saa
temmelig enig om, at Virkningen for en stor
Del beror paa Omgivelserne, paa Gudstjenestens
Højtidelighed og visse Effekter i Udførelsen,
navnlig i Anvendelsen af ff., pp., crescendo o. l.,
som det pavelige Kor er Mester i. Det holdtes
saa højt i Ære, at det under Straf af Band var
forbudt at tage Afskrifter af det, hvad der dog
ikke forhindrede Paven i selv at sende forskellige
Potentater en saadan, ligesom det foreligger
tr. hos Burney efter en Afskrift hos Pater
Martini. Bekendt er det, at Mozart i en Alder af
14 Aar gjorde det Kunststykke at skrive hele
Misereret op efter kun een Gang at have hørt det.
A. var meget anset og afholdt, de Fattiges og
Forladtes aldrig svigtende Ven og Trøster.
A. H.
allegrissimo, se allegro.
allegro, forkortet allo (ital.), musikalsk
Tempobetegnelse: hurtig, livlig, a. betød opr.
munter, lystig o. l., men er nu som mus.
Tempobetegnelse gaaet over til udelukkende at betegne
Hurtighedsgraden og forekommer derfor ofte i
Forbindelse med andre karakteriserende
Foredragsbetegnelser, af hvilke de vigtigste er: a.
molto og a. assai, meget hurtig; a. con brio og
a. con fuoco, hurtig og ildfuld; a. furioso,
lidenskabelig, rasende hurtig; a. giusto, passende
hurtig (efter den Udførendes nærmere Opfattelse);
a. ma non tanto, ma non troppo, ikke for
hurtig; a. maëstoso, hurtig, men med en Tilsætning
af ophøjet Værdighed; a. moderato, a. commodo,
nogenlunde hurtig; a. risoluto og a.
energico, hurtig og bestemt, energisk; a. scherzando,
hurtig og spøgende; a. vivace, hurtig og livfuld,
heftig, voldsomt. Med Substantivet en A.
betegner man ogsaa et selvstændigt Musikstykke
ell. en enkelt Sats i hurtigt Tempo; det
benyttes derfor ofte om første ell. sidste Sats af en
Symfoni, Sonate, Kvartet e. l., selv om
Tempobetegnelsen er mere ell. mindre udvidet ell. kun
tilnærmelsesvis svarende dertil (f. Eks. A. con
fuoco ell. presto). — allegretto, noget
langsommere end a., en Mellemting mellem
andante og a. — allegrissimo, Superlativ
af a., saa hurtigt som muligt, i Reglen
ensbetydende med presto.
S. L.
Allehaande, se Piment.
Allehelgens-Bugt (Bahia de todos os
Santos), den ved Sydamerikas Østkyst under
13° s. Br. og 38 1/2° v. L. fra Greenwich liggende
Bugt. Det østlige Indløb, der mod V. begrænses
af den 78 km lange Ø Itaparica, er henved 20
km bredt; i sin nordlige Del udvider Bugten
sig til en Bredde af 140 km. I det indre af dette
Bækken ligger mindre Øer, og fl. Floder med
brede Mundinger udgyder sig deri, som
Paraguassu med sine Bifloder. Amerigo Vespucci
skal allerede 1501 have opdaget denne Bugt;
sit Navn fik den af Christovão Jacques, der fandt
den paa Allehelgensdag. Portugiserne
grundlagde 1549 ved Bugten Byen Bahia.
M. V.
Allehelgens-Dag. Siden 4. Aarh. har den
gr. Kirke fejret Søndagen efter Pinse
(Trinitatissøndag) som A. til Ære for alle Martyrer. I
den vesterlandske Kirke kom den først op i
7. Aarh., og 731 henlagdes den til 1. Novbr.
Læsestykkerne til den Dag er Joh. Aab. 7, 1—12
og Matth. 5, 1—12. 1617 blev det bestemt, at
der aarlig paa A. skulde tales om Reformationens
Velgerninger i de dansk-norske Kirker; ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
