Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allia, en Bæk, der fra Øst falder ud i Tiberen - Alliance - Alliance, By i U.S.A., Stat Ohio - Alliance, evangelisk, se Evangelisk Alliance - Alliance Israélite Universelle, Forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allia [↱alia], (Alia), en Bæk, der fra Øst
falder ud i Tiberen omtr. 18 km ovf. Rom
(antages for identisk med den nuv. Fosso della
Bettina). Den lille Strøm er blevet hist. bekendt
ved den Sejr, Gallerne her 18. Juli 390 f. Kr.
vandt over Romerne, Nederlaget var saa stort,
at den 18. Juli (dies Alliensis) i den romerske
Kalender vedblev at betegnes som en Ulykkesdag
(dies ater), paa hvilken ingen vigtigere
Statssager maatte udføres.
C. B.
Alliance [da. ali↱aŋsə, fr. a↱liã.s] og det
tilsvarende danske Ord Forbund findes,
navnlig i ældre Tid, ofte anvendt om enhver
Overenskomst mellem to eller fl. Stater, hvorved
de forpligter sig til en vis fælles Handlen ell.
Optræden. Den 1815 mellem en Række europæiske
Fyrster indgaaede saakaldte hellige A. (s. d.)
var saaledes kun en A. i den nævnte videre
Bet. af Ordet. I egl. og snævrere Forstand
kræves derimod til en A., at den paagældende
Handlen skal bestaa i Understøttelse i Tilfælde
af Krig. Denne Understøttelse kan være af
forskellig Art. Den kan indskrænke sig til
diplomatisk Intervention til Gunst for den allierede
Magt, men vil regelmæssig gaa videre, idet der
enten skal ydes Subsidier i Penge ell. andre
Krigsfornødenheder eller stilles Tropper eller
Krigsskibe til Disposition for den Allierede, ell.
endelig finde en mere alm. Understøttelse
Sted, om fornødent ved Anvendelse af hele
vedkommende Stats væbnede Magt. Subsidietraktater
og Traktater om Ydelse af en
begrænset Krigshjælp forekom meget hyppig i
ældre Tid og ansaas den Gang ikke for
ubetinget uforenelige med Bevaring af Neutralitet for
den Stat, der ydede Understøttelsen. Efter
Nutidens strengere Regler vil en saadan Hjælp
derimod altid indeholde et groft Brud paa
Neutralitetspligterne, og baade af denne og
andre Grunde er de nyere A. som oftest
affattede i mere almindelige Udtryk, idet de
forudsætter, at begge Stater fører Krigen i Forening
efter en forud aftalt Plan. En A. kaldes almindelig
naar den skal ytre sin Virkning under en Krig
med en hvilken som helst Stat, speciel, naar den
kun gælder over for een ell. fl. bestemte Magter.
Den kaldes defensiv, naar Hjælpen alene skal
ydes, hvis den allierede Magt bliver angrebet,
offensiv, naar den har Hensyn til en af den
Allierede selv begyndt Angrebskrig, offensiv og
defensiv, naar den gælder i begge Tilfælde. Ved
casus foederis (le cas d’alliance) forstaas den
Begivenhed, som gør Pligten til Understøttelse
aktuel. Ved en defensiv A. vil denne
Begivenhed være et Angreb paa den Allierede; dog kan
det afgørende ikke være, hvem af de
krigsførende Magter der løsner det første Skud. Naar
en Stat tager Offensiven over for et bestemt
planlagt Angreb paa den, maa den siges at
forsvare sig og kan følgelig kræve Bistand
ogsaa i Henhold til en blot defensiv A. En
offensiv A. vil i Reglen være indgaaet med en
bestemt Krig for Øje og vil da nøjagtig angive
casus foederis. Dog kendes ogsaa Eksempler
paa almindelige offensive A.’er, f. Eks. flere af
Napoleon’s A.’er med de af ham politisk
afhængige Stater. Her vil casus foederis i Mangel af
anden Aftale indtræde, naar en af Parterne
begynder en Krig. Dog kan en offensiv A. aldrig
være retlig forpligtende, medmindre Krigen
finder Sted til Haandhævelse af vedkommende
Stats Ret. En A. kan i øvrigt være enten ensidig,
naar kun den ene af Staterne skal hjælpe den
anden, ikke omvendt, ell. gensidig, hvor begge
er forpligtede til indbyrdes Hjælp. Den kan
endelig være indgaaet enten paa ubestemt Tid,
ell., hvad i hvert Fald i Nutiden er Reglen, paa
bestemt Aaremaal, ell. indtil en vis Begivenhed
indtræder, ell. et vist Formaal er opnaaet.
De vigtigste i Nutiden bestaaende Alliancer
er Tripel-Alliancen (s. d.) mellem det tyske
Rige, Østerrig-Ungarn og Italien, den
fransk-russiske Alliance, der proklameredes 1897, men
maaske er ældre (dens Indhold er ikke kendt)
og endelig den engelsk-japanske A., der
stammer fra 1902, men er blevet fornyet 1905 og
1911, efter hvilken sidste Fornyelse den gælder
til 1921. Den er en alm. defensiv A., hvor casus
foederis indtræder, naar en af Staterne som
Følge af et Angreb ser sig nødsaget til at føre
Krig til Forsvar for sine territoriale
Rettigheder ell. visse nærmere angivne Interesser i
Østasien og Indien.
Forskellig fra en egl. A. er den saakaldte
Entente ell. Entente cordiale (s. d.).
P. J. J.
Alliance [ə↱£a^iəns], By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger 99 km SØ. f. Cleveland i en frugtbar
Præriegn. (1910) 15083 Indb. A. er
Jernbaneknudepunkt og driver Fabrikation af Maskiner
og Landbrugsredskaber.
H. P. S.
Alliance, evangelisk [ali↱aŋsə], se
Evangelisk Alliance.
Alliance française [a↱liã.s-frã↱sæ.z],
grundlagt 1883 med Hovedsæde i Paris, har til
Opgave at udbrede Kendskab til det fr. Sprog
i saa vide Kredse som muligt og fremme
Interessen for fr. Litt., Videnskab og Kunst.
Foreningen har Filialer i mange forskellige Lande
baade i og uden for Europa. En dansk Afdeling
er oprettet i Kbhvn 1887 og virker, foruden
ved at lade afholde Foredrag, tillige ved at
fordele franske Bøger som Præmier til
Skoleelever, der har udmærket sig ved særlig
Dygtighed i Fransk.
Kr. N.
Alliance Israélite Universelle [a↱liã.s-israe↱lit-ynivær↱sæl] er en 1860 i Paris dannet,
nu over hele Jorden udbredt Forening, der
har sat sig som Opgave »at forsvare det jødiske
Navns Ære, naar som helst det angribes«, at
virke for Jødernes Ligeberettigelse, hvor den
ikke er opnaaet, at bekæmpe Uvidenhed og
Last, avlet af Undertrykkelse, at virke for
nyttige Haandværks Fremme og i det hele gennem
Udbredelse af Oplysning og Kultur at arbejde
for en aandelig, sædelig Genfødelse blandt
Jøderne. Centralkomitéen har sit Sæde i Paris,
hvor ogsaa Generalforsamlingen, der egl. skulde
være aarlig, afholdes; paa hvert Sted, hvor der
er mindst 10 Medlemmer, dannes en
Lokalkomité. Foreningen tæller noget over 30000
Medlemmer. Præsidiet har været beklædt af flg.
Mænd: Königswarter, Adolphe Crémieux, Prof.
Salomon Munk, S. H. Goldschmidt, fra 1898
Narcisse Leven. Paa den ene Side virker
Foreningen ved Henvendelser til Regeringerne, og
den har saaledes taget sig af undertrykte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
