Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almanak - Almandin ell. ædel Granat, se Granat - Almandinspinél, se Spinel - Almannagjá, en stor Lavakløft ved Thingvellir i Island - Almansa, By i det østlige Spanien, Prov. Albacete - Altnansur (o: den [ved Guds Hjælp] sejrrige). 1) Den anden abbasidiske Kalif Abu Djafar - Altnansur, 2) Muhammed Ibn Abi Arni r, den berømteste Feltherre og Statsmand i det arab. Spaniens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gullandske Herkomst. Efter at Kalenderne med
Reformationens Indførelse som ovf. berettet i
længere Tid var hæftede til Salmebøgerne,
besørgedes første Gang 1570 en særskilt A. udg.
i Kbhvn, men redigeret af Levinus Bathus,
med. Prof. i Rostock, og Udgivelsen af en
saadan A. besørgedes senere hen af den til
Universitetet knyttede Prof. i Astronomi; bl. mere
kendte Navne skal saaledes fremhæves: C.
Longomontanus (1610); Astrologen Nic.
Helvad (1613—32); Walgistenius (1654—63).
Ved kgl. Reskr. indførtes 1700 den »ny Stil« i
Danmark, hvorved den gregorianske Kalender
med en Fremrykning af 11 Dage blev gældende
her ligesom i Tyskland. I 18. Aarh. er Navne
som Matematikerne Horrebow, Fader og
Søn, og Ramus knyttede til Udgivelsen af
den officielle A.; 1779—1815 forestod Astronomen
Thomas Bugge dette Hverv; i 19. Aarh.
har bl. a. G. F. Ursin (1830—32),
H. Schjellerup (1858—88) og C. F. Pechüle (d. 1914)
paa Universitetets Vegne ledet Redaktionen af A.
En Særegenhed, der skriver sig fra gamle Dage,
men endnu bestaar, er det, at Universitetet har
Privilegium paa Afgift af ethvert trykt Eksemplar
af en hvilken som helst A. og tillige formel
Ret til Udøvelse af Censur, det eneste Tilfælde, i
hvilket kontrolerende Myndighed nu kan udøves
før noget Skrifts Udgivelse.
Af moderne A., hvor det astron. Indhold er
en Bisag, og Hovedvægten lægges paa det
æstetiske ell. faglige Appendiks, kan nævnes
som særlig kendte: »Flinch’s A.« ell. »Huskalender«
(fra 1841); »Wisbech’s illustrerede A.«
(fra 1852); »Folkets A.« (siden 1875); »Hjemmets
A.« (siden 1889); »Indre Missions A.« (siden
1891); »Den nye A. tilegnet Kvinden« (siden
1889) — foruden adskillige andre, dels
indgaaede, dels endnu bestaaende A. og Kalendere,
af religiøst, fagligt, æstetisk ell. humoristisk
Indhold.
J. Cl.
Under Foreningen havde Norge A. fælles med
Danmark undtagen for Aarene 1804—14, da
Univ. i Kbhvn lod trykke en A., beregnet af
Thomas Bugge, til Kria’s og Trondhjems Bredde
for at modarbejde Importering af svenske A.
1814 foranstaltede Prins Christian Frederik
Udgivelsen af en særskilt norsk A., beregnet af
Benoni Aubert til Kria’s, Bergens og
Trondhjems Bredde, fordi Vanskelighederne i
Samfærdslen med Danmark hindrede Tilførsel af
de for Norge specielt trykte A. Fra 1815 er
Universitetet Ejer af den norske A., men har
altid bortforpagtet Udgivelsesretten af de to
Udgaver til Kria’s og Trondhjems Bredde (fra
1880 benævnt henh. »den søndenfjeldske« og
»nordenfjeldske Udgave«), fra 1912 tillige udg.
paa »Maalet«, 1869—79 ogsaa af »den latinske«
(tr. med »Antikva«) A. for de samme to Byer
og fra 1864 tillige af »Søkalenderen« (1864 kaldt
»nautisk A.«). 1815—62 blev A. redigeret af
Hansteen, 1863—91 af Fearnley, og fra 1892 er
Geelmuyden A.’s Redaktør. Ved Siden af det
specielt astronomiske har de to Udgaver af A.
Meddelelser af almennyttigt Indhold, som
statistiske Data, Fredningsbestemmelser, de i
sidste Aar udgivne Love, Aarsoversigt o. l.
Vejrspaadommene udgik 1864 og Helgennavnene
1912. Foruden disse officielle A. udgives der
med Almanakekspeditionens Tilladelse en Del
private; den mest udbredte er »Halvorsen og
Larsen’s praktiske Lommealmanak« (fra 1888).
(Litt.: J. Fr. Schroeter, »Den norske A.
1804—1903« [»Naturen« 1903]).
J. Fr. S.
Almandin ell. ædel Granat, se Granat.
Almandinspinel, se Spinel.
Almannagjá [↱almanagja.; nyisl. -gja^u], en
stor Lavakløft ved Thingvellir i Island. Den
nordlige Ende af Thingvalla-Søen begrænses af
Lavastrømme, der i forhistorisk Tid er
udstrømmede fra Kratere ved Fjeldene Tindaskagi
og til Dels maaske fra Vulkanen Skjaldbreið
(1060 m). En stor Strækning af Lavaen N. f.
Søen er engang i Fortiden sunket ned, hvorved
to store Lavarevner, A. mod V. og Hrafnagjá
mod Ø., er blevne dannede. A. strækker sig
fra Armannsfell ned til Thingvalla-Søen; den
flade Bund, der ved Thingvellir har en Bredde
af 40—50 m, begrænses mod V. af 30 m høje,
lodrette Lavavægge, mod Øst har derimod den
sænkede Væg kun en Højde af 10—15 m. Vejen
til Thingvellir fører ned igennem Kløften ad
bratte Lavatrapper. Udsigten fra Kløftens Rand
over Søen, Omegnens Fjelde og hele den
vulkanske Egn, der er lige saa mærkelig i hist.
som naturvidenskabelig Henseende, er meget
smuk. En lille Elv (Øxará) styrter i et lodret
Vandfald ned i Kløften, men forlader den snart
og udgyder sig i Søen efter at have gennemstrømmet
Altingsstedet ved Thingvellir. Ved
et Jordskælv 1789 forandredes Lavastrømmene
ved Thingvellir noget, og Landet mellem
Hrafnagjá og A. skal være sunket 2/3 m ned, Kløfterne
forandredes noget ved Sammenstyrtninger o. s.
v., saa at Vejen, der før laa over Kløfter og
Lava nede ved Søen, maatte opgives. Se for
øvrigt Altinget og Thingvellir.
Th. Th.
Almansa, By i det østlige Spanien, Prov.
Albacete, ligger 140 km N. f. Murcia ved
Jernbanen fra Madrid til Alicante. (1900) 9960 Indb.
A., der i Goternes Tid hed Almatica, har et
gammelt forfaldent maurisk Citadel, der ligger
paa en høj Kalkstensklippe. Ved A. staar
Mindesmærket for Slaget ved A. 25. Apr. 1707, da
Franskmændene sejrede over de forenede
Englændere, Portugisere og Hollændere. 20 km
NV. for A. findes Rester af et stort maurisk
Opstemningsværk til kunstig Vanding.
H. P. S.
Almansur (ɔ: den [ved Guds Hjælp] sejrrige).
1) Den anden abbasidiske Kalif Abu Djafar
antog ved sin Tronbestigelse 754 Tilnavnet A.
Han var en haard, hensynsløs, men kraftig og
dygtig Hersker. Han anlagde Kalifatets ny
Hovedstad, Ragdad. A. døde 775. 2) Muhammed
Ibn Abi Amir, den berømteste Feltherre og
Statsmand i det arab. Spaniens Historie. Fra en
beskeden Stilling arbejdede han sig frem under
Kalifen Hakam II, hvis Gemalinde, Aurora, blev
hans Elskerinde; efter Hakam’s Død 976 blev
han Minister og snart enevældig Regent, medens
Kalifens Søn Hischam blev en villieløs Dukke
i hans Haand. Han organiserede Riget og
kæmpede med aldrig svigtende Held mod de Kristne
i Nordspanien. Ved Antagelsen af Navnet A.
tog han det afgørende Skridt til at sætte sig selv
i Kalifens Sted, og det lykkedes ham ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
