Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alopecurus, se Rævehale - Alopeki, se Haarsygdomme - Alopæus, C. H., finsk Døvstummelærer og Præst, (1825-1892) - Alora, By i Sydspanien, Prov. Malaga - à l'ordinaire (fr.), som sædvanlig - Alosa, se Sild - Alost (Aalst), By i den belgiske Prov. Øst-Flandern - Aloysius den Hellige, af den fyrstelige Familie Castiglione, (1568-1591) - Alp, se Alb - Alpaca, se Lama - Alpakametál, forsølvet Nysølv - Alpákauld faas af den sydamer. Auchenia pacos, fra Peru - al pari, se pari - Alpebaner, se Alpevej - Alpebrunélle, se Brunelle - Alpedrift er nærmest en Betegnelse for Husdyrbruget i Bjerglande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alopecūrus, se Rævehale.
Alopeki, se Haarsygdomme.
Alopæus, C. H., finsk Døvstummelærer og
Præst, f. 5. Apr. 1825, d. 11. Marts 1892. Opr.
Lærer ved »Högre elementärskolan« i Borgå
stiftede han Bekendtskab med den her af en i
Sverige oplært Døvstum K. O. Malm
paabegyndte Døvstummeundervisning, og hans store
Interesse for denne Sag bevirkede da, at han
1860 kaldtes til Forstander for den første
offentlige Undervisningsanstalt for Døvstumme i
Finland, Døvstummeskolen i Åbo. Her virkede han
til 1881, da han udnævntes til Domprovst i
Borgå; faa Aar senere blev han Biskop. — A.
er Banebryderen for Døvstummeundervisningen
i Finland; ved hans Initiativ opstod
Døvstummeskolerne i Kuopio (1862) og i Jakobsstad (1864),
ligesom han var et virksomt Medlem af den
af det kejserlige Senat 1888 nedsatte
Kommission for Abnormskole-Organisationen. 1883—84
var han Medredaktør af det af Moldenhawer og
Keller udgivne »Nordisk Tidsskrift for
Abnormskolen« (Litt.: »Tidskrift for dövstumskolan«,
Aarg. XIII Nr. 3).
F. B.
Alora [a↱låra], By i Sydspanien, Prov. Malaga,
ligger 37 km NV. f. Malaga paa højre Bred af
Guadalhorce ved Banen fra Cordoba til Malaga i en
vin- og frugtrig Egn. (1900) 10568 Indb. A. hed
i den mauriske Tid Lora (Lura). Ved Byens
Belejring af Spanierne 1484 skal der for første
Gang være anvendt Skyts i Spanien.
H. P. S.
à l’ordinaire [a-l-årdi↱næ.r] (fr.), som
sædvanlig.
Alosa, se Sild.
Alost [a↱låst] (Aalst), By i den belgiske
Prov. Øst-Flandern, ved den sejlbare Dender,
Knudepunktet paa Jernbanen Bryssel-Ostende,
har (1911) 35125 Indb. og driver Humleavl og
Lærreds- og Kniplinge-Industri. A. var
Hovedstaden i det østerrigske Flandern. I A.
etablerede Thierry Martens 1474 et af de første
Bogtrykkerier i Europa. Den ufuldendte St
Martinskirke (fra 1498) indeholder et berømt
Maleri af Rubens (St Roche).
G. Ht.
Aloysius den Hellige, af den fyrstelige
Familie Castiglione, f. 1568, d. 1591 i Rom,
medens han plejede de Pestsyge. Fra Ungdommen
var han inderlig from og ubønhørlig streng mod
sig selv. 1587 blev A. Jesuit. 1726 kanoniseredes
han; hans Mindedag er 21. Juni.
Alp, se Alb.
Alpaca, se Lama.
Alpakametal, forsølvet Nysølv.
Alpakauld faas af den sydamer. Auchenia
pacos, der, navnlig i Peru, holdes tæmmet som
Lastdyr og for Kødets og Uldens Skyld. Et Dyr
giver 3—8 kg Uld, som er hvid, graa, rødbrun
ell. sort, overordentlig blød, fin og glinsende
og indeholder dels 10—22 cm lange Uldhaar,
dels, navnlig i simplere Varer, 5—30 cm lange
Stikkelhaar. Ulden farves næsten aldrig og
spindes som Regel sammen med andre Stoffer. Den
giver et fortrinligt Kamgarn, og Alpakagarn
benyttes sammen med andre Garn til mange Slags
Tøjer, f. Eks. Alpakamikstur med farvet
Bomuldskæde og A. som Islæt. Twisted
Alpaka er Tøjer, hvor Farvenuancerne
frembringes ved en Islæt af Alpakagarn, som er snoet
af forskelligfarvet A. Lavella har Bomulds-
og Silkekæde med forskellige Farver og Islæt
af sort A., Lucilla er et lgn. Stof med
ensfarvet Bomulds- og Silkekæde og Islæt af broget
Alpakagarn. Baade Garnet og de deraf vævede
Stoffer finder de mest forskelligartede
Anvendelser. Al den A., som bruges i Europa,
indføres over England, hvor ogsaa en stor Del
deraf oparbejdes.
Ogsaa andre Auchenia-Arter leverer Uld, men
i saa ringe Mængde, at det ingen Rolle spiller i
Europa. Dette gælder om Auchenia Huanako,
A. Lama og A. Vicunna. Hvad der gaar i
Handelen under Navn af Vicunna eller
Vicognegarn er en Blanding af Bomuld og
Faareuld.
A. benyttes ogsaa som Betegnelse for en Slags
»Kunstuld«, Shoddy, som fremstilles af Klude,
der baade indeholder Uld og vegetabilske
Taver. Ved en saakaldt Karboniseringsproces
bortskaffes de sidstnævnte, idet man behandler
Kludene med svag Svovlsyre, tørrer dem ved
60—80° og derpaa fjerner de forkullede
Plantetrevler ved Bankning. Ulden lider intet ved
denne Behandling.
K. M.
al pari, se pari.
Alpebaner, se Alpeveje.
Alpebrunelle, se Brunelle.
Alpedrift er nærmest en Betegnelse for
Husdyrbruget i Bjerglande og den dermed
forbundne Benyttelse af Mælken til Fremstilling af
forskellige Produkter som Ost, Mælkesukker og
Smør. I Slutn. af Maj ell. Beg. af Juni drives
Dyrene (Hornkvæg, Faar og Geder) op paa
Bjergene (Alpauffahrt), først til de
mindre højt, senere (i Juli) til de højest
liggende, fra hvilke Tilbagerejsen alt efter
Vejrliget finder Sted tidligere ell. sildigere, indtil
Vinterens Forløbere tvinger til Hjemrejse
(Alpabfahrt). Paa de stejleste Alper
græsser kun Faar og Geder, paa de mindre stejle
Køer; men selv fra saadanne Steder, hvortil
intet Dyr kan trænge frem, henter forvovne
Alpejægere et særlig aromatisk Hø (»Wildheu«), som
de stopper i Tørklæder og bærer hjem paa
Hovedet. Efter Ejendomsforholdet inddeles
Alperne i Fællesalper (Almindinger) (alm. i
det vestlige Schweiz), Statsalper ell. Domæner
(i Bayern og Tirol, hvor de bortforpagtes til
Sogne ell. til Private) samt Privat- eller
Herre(n)alper (i det østlige Schweiz samt i
Tirol, Salzburg og Steyermark). Paa
Fællesalperne er hver »Sogneborger« berettiget til
at lade græsse et bestemt Antal Hornkvæg, Faar
og Geder. Privatalperne, der for største Delen
tilhører Hospitaler, Klostre, rige Privatpersoner
etc., overlades mod en vis Afgift (Alperente,
Alpepenge) til de saakaldte »Senner«
(Hyrder), som kun ejer Kvæg, men ikke Alpejord.
Store Alper, paa fl. Hundrede »Stød« (d. v. s.
paa hvilke man kan græsse fl. Hundrede Køer),
forpagtes i Reglen af flere Senner i Forening.
Hele Sogne antager en fælles Hyrde, som til
en bestemt Tid leverer de enkelte Ejere af
den fælles Hjord deres Andel af Smør og Ost.
I øvrigt træffes ogsaa andre Ordninger. I de
tirolske og bayerske Alper besørges saaledes
Hjordens Pasning samt Malkningen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
