Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Als, Peder, dansk Maler, (1727-1776) - Alsace, fransk Navn for Elsass - al sécco, (ital.); male a. s. o: paa tør Grund - al segno, (ital.), mus., ved, til Tegnet - Alsfeld, By i den hessiske Prov. Oberhessen - Alshedit, se Titanit - Alsherjargode kaldtes i den islandske Fristatstid den »Gode« (s. d.), hvis Hverv var at aabne hvert Alting - Alsine, se Norel - Alsleben, By i det preuss. Regeringsdistrikt Merseburg, Prov. Sachsen - Alsnöstadgan, en af Kong Magnus Birgerson udstedt Forordning (se Adelsö) - Alsodde, se Als (Sogneby) - Alsol, et Dobbeltsalt af eddikesur og vinsur Lerjord - Alsophila, Bregneslægt af Cyatheaceernes Fam. - Als-Sund, skiller Als fra Sundeved - Alstaden, Landsby i det preuss. Regeringsdistrikt Düsseldorf ved Ruhr - Alstahoug, Herred, Søndre Helgelands Fogderi - Alsted, Herred paa Sjælland, Sorø Amt - Alstenø, se Alstahoug - Alster, Biflod til Elben - Alston, By i det engelske Grevskab, Cumberland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemkomst vilde han helst have virket som
Historiemaler, men da han 1764 blev ansat som fast
lønnet Portrætmaler, nødtes han til saa godt
som helt at ofre sig for sin Virksomhed som
saadan. Hans Portrætbilleder er af meget forsk.
Værd; det bedste af dem, Wiedewelt’s, er smukt
og ikke uden en vis Storhed i Holdning og
Opfattelse, de fleste andre ret overfladiske,
hvorvel de gennemgaaende er vel formede og
omhyggeligt gennemførte.
S. M.
Alsace [al↱zas], fransk Navn for Elsass (lat.
Alsatia).
al secco ell. a. s. (ital.); male a. s. ɔ: paa
tør Grund (i Modsætning til al fresco: paa vaad
Grund), gerne en omhyggelig glattet og pudset
Mur. Maleri a. s. var almindeligt i den tidlige
Middelalder; da Farverne let skaller af, blev det
imidlertid fortrængt af Freskomaleriet.
al segno [-↱senjo] (ital.), mus., ved, til Tegnet,
se dal segno.
Alsfeld [↱als-], By i den hessiske Prov.
Oberhessen, ligger ved Schwalm og den øvrehessiske
Jernbanelinie Gieszen-Fulda; har (1905) 4613
Indb. og Fabrikation af Tobak, Lærred og
Møbler.
Alshedit, se Titanit
Alsherjargode (goði) [↱als-] kaldtes i den
islandske Fristatstid den »Gode« (s. d.), hvis
vigtigste Hverv var at aabne (»hellige«, indvie)
hvert Alting; han synes altid at have været en
Efterkommer af den første Landnamsmand,
Ingolfr (s. d.).
F. J.
Alsine, se Norel.
Alsleben [↱alz-], By i det preuss.
Regeringsdistrikt Merseburg, Prov. Sachsen, 4 km fra
Hertugdømmet Anhalts Grænse, ligger paa
venstre Bred af Saale og har (1905) 3973 Indb.,
Sukkerfabrikker, Skibsbyggerier og
Sukkerroeavl.
Alsnöstadgan [↱alsnö’stad.gan], en af Kong
Magnus Birgerson c. 1280 udstedt Forordning
(se Adelsö).
Alsodde, se Als (Sogneby).
Alsol (Tartro-acetas aluminicus), et
Dobbeltsalt af eddikesur og vinsur Lerjord, fremstilles
ved at inddampe en vandig Opløsning af 5 Dele
basisk eddikesur Lerjord og 2 Dele Vinsyre til
Tørhed, hvorved Saltet faas som en næsten
farveløs, glinsende Masse af svag Eddikelugt,
uopløselig i Alkohol, men let opløselig i Vand.
A. finder betydelig Anvendelse i Medicinen som
adstringerende og antiseptisk Middel. Til Mund-
og Gurglevand benyttes en 1—2 %-holdig
Opløsning. Endvidere benyttes det til Frostknuder
i Form af en 50 %-holdig Opløsning.
E. K.
Alsophila R. Br., Bregneslægt af Cyatheaceernes
Fam. med 70 Arter fra det tropiske Amerika
og Asien, alle træagtige med palmelignende
Stammer og stærkt fjersnitdelte Blade. Nogle
giver Penghawar Djambi (se herom
under Cibotium).
A. M.
Als-Sund, der skiller Als fra Sundeved, er
henved 20 km langt og mod N. næsten 4 km
bredt, medens det sydligere, S. f. Arnkilsøre paa
Als, indsnævres meget betydelig, saa at det i
Gennemsnit kun har en Bredde af c. 250 m.
Sundet, der har en stærk Strøm, har en Dybde
af mellem c. 10 og 30 m.
H. W.
Alstaden [↱al∫tadən], Landsby i det preuss.
Regeringsdistrikt Düsseldorf ved Ruhr, har
(1905) 11544 Indb. og Stenkulsgruber.
Alstahoug[↱alstahö^yg], Herred, Søndre
Helgelands Fogderi, Nordlands Amt, (1910) 1432
Indb., omfattede tidligere Stamnæs Hovedsogn
og Alstahoug Anneks. Ved kgl. Resol. 12.
Jan. 1899 blev Alstahoug delt i to Herreder: A.
og Stamnæs. Herredet indbefatter den store
Alstenö, hvis søndre Del opfyldes af de 7
Søstertinders mægtige Fjelde. Alstahoug Kirke
er ældgammel og opført af hugne Sten; her
var det, at den bekendte nordlandske Digter
Peder Dass var Præst fra 1689 til 1708, og
hvorover der er rejst et Monument. Paa
Nordsiden af Øen ligger den allerede fra Harald
Haarfagers Tog 877 bekendte Sandnæs Gaard.
M. H.
Alsted, Herred paa Sjælland, det midterste
og mindste i Sorø Amt, begrænses mod Ø. af
Ringsted Herred, mod N. af Holbæk Amt
(Merløse Herred), hvorfra det til Dels skilles ved
Aamose Aa, mod V. og SV. af Slagelse, Vester-
og Øster-Flakkebjerg Herred og mod SØ. af
Præstø Amt (Tybjerg Herred), hvor Grænsen
dannes af Sus-Aa. Fra N. til S. er det højst c.
23 km, fra Ø. til V. c. 17 km. Arealet er c.
236 km2, og det havde 1. Febr 1911 foruden
Købstaden Sorø 12963 Indb. (1801: 6299, 1840:
8322, 1880: 12392, 1901: 11842), c. 55 pr. km2.
De noget højtliggende, men overvejende jævne,
dels lerede, dels sandede Jorder sænker sig mod
V.; Herredet er temmelig rigt paa Skov, især
i den sydvestlige Del. Af Vandløbene nævnes
Tude Aa, der udspringer i Herredet; af Søerne
Sorø, Pedersborg, Munke-Bjergby og Gyrstinge.
Det er gennemgaaende frugtbart, dog mindre
end Amtets andre Herreder (c. 7 ha paa 1 Td.
Hartkorn). Af Arealet er (1907) c. 87150 ha
besaaede og 8200 Enge og Græsgange, medens
3300 er dækkede med Skov. Der var 1909 3816
Heste, 15973 Stkr. Hornkvæg, 1339 Faar og
14140 Svin. Det samlede Hartkorn var 1905 c.
2926 Tdr., og der var i 1911 2796 Gaarde og Huse.
Herredet er foruden Købstaden Sorø delt i 13
Sogne. I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti med Ringsted Herred, i verdslig
Henseende hører det til Sorø Birks Jurisdiktion.
— Herredet, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
»Alextathshæret« og »Alæstathæreth«, udgjorde
fra 1660 det gamle Sorø Amt, indtil det 1748
sammenlagdes med Ringsted Herred.
H. W.
Alstenø, se Alstahoug.
Alster, Biflod til Elben, udspringer i Holsten
og løber mod S. til Hamburg. Fra Forstaden
Harvestehude udvider A. sig til en Sø, Aussenalster,
omgivet af Enge, Haver og Villaer;
inde i Hamburg udvider Floden sig igen til et
smukt Bassin, Binnenalster, og strømmer
derpaa ud i Elben gennem fl. Kanaler (»Fleeten«),
som ved Ebbe ligger halv tørre, ved Flod
fyldes med Elbvand. A. er 52 km lang og sejlbar
paa 20 km.
G. Ht.
Alston [↱å.£stən], By i det engelske
Grevskab Cumberland, ligger ved øvre South-Tyne,
omgivet af Heder og Moser, og har (1911) 3075 Indb.
I Omegnen findes Kobber- og Blymalm samt
Kalkbrud. Minerne med sølvholdig Blyglans,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
