Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altamira, Crevea, Rafael, spansk Historiker, f. i Alicante 1866 - Altamura, By i Syditalien, Prov. Bari - Altan (ital. altdna) - Altanbeplantning - Altàr de los Collanes ell. Capac-Urcu, en vulkan i den sydamerikanske Republik Ecuador. - Altaroche, Marie - Michel, fr. Forfatter og Journalist, (1811-1884) - Altazimuth. se Universalinstrument - Altdamm, By i det preussiske Regeringsdistrikt Stettin - Altdorf, 1) By i Bayern, 2) Hovedstad i det schweiziske Kanton Uri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Psicología y literatura (1905), og han har været ivrig
Medarbejder ved udenlandske Tidsskrifter, som
det eng. Athenæum, hvor han i nogle Aar gav
meget gode Litteraturoversigter. Nævnes kan
ogsaa Cuestiones modernas de historia (1904) og
en Historia del derecho español (under
Udgivelse). Paa det skønlitterære Omraade er A.
ogsaa optraadt med Held, bl. a. med Romanen
Reposo (1903) og fl. Bd mindre Fortællinger.
E. G.
Altamura, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger
48 km SV. f. Bari i en vinrig Egn. (1900) 22729
Indb. af albanesisk Oprindelse, der driver en
betydelig Vin- og Kvægavl. A. fører Titel af
Hertugdømme og havde i tidligere Tid et Univ.
Byen grundlagdes af Kejser Frederik II.
Altan (ital. altána) kaldes et fremspringende
Parti paa en Bygning, som i Højde med Gulvet
i et af de øvre Stokværk fra Husets Indre giver
umiddelbar Adgang til det Fri. A. er som oftest
uden Tag, men altid forsynet med et Brystværn
af Sten, Træ ell. Jern. Den findes saavel paa
Midten af Façaden, som paa Hjørner, undertiden
oven over en fast Udbygning, undertiden baaret
af Konsoller, Søjler, Piller ell. Karyatider. A.
anbringes ofte paa et fladt Tag (Altantag), hvis
Skraaning er saa ringe, at man kan færdes
derpaa.
(E. S.). C. A. J.
Altanbeplantning. Man bruger i Reglen
hertil, foruden lavere blomstrende Planter, tillige
højtvoksende Slyngplanter, som danner Væg ved
Siderne og i Reglen tillige Loft over Altanen,
hvorved denne faar Karakter af et lille lukket
Lysthus. Som Slyngplanter foretrækkes i Reglen
Ampelopsis quinquefolia, Aristolochia Sipho ell.
Clematis Vitalba, hvis Planterne skal være frit
udplantede i Jorden forneden og slynger sig op
ad Muren, til Rankerne naar op til Altanen, men
skal Slyngplanterne plantes i Kasser paa
Altanen, kan mange andre, mindre kraftig
voksende Slyngplanter anbefales, f. Eks. Ipomaea
purpurea, Lathurus odoratus, Phaseolus
multiflorus, Tropæolum majus og Lobbianum samt
Hedera Helix. Som opret voksende blomstrende
Planter kan bruges Pelargonium, Petunia, Verbena
samt adskillige andre til Udplantning anvendelige
Planter, men man maa passe, at Blomsterfarven
er den samme. En Altan med broget Blomsterflor
i blaat, gult og rødt virker uskønt. Kasserne,
hvori Planterne skal udplantes, maa have et
solidt Underlag, og Afløbet maa være indrettet
saaledes, at Vandet ikke kan dryppe ned fra
Altanen. Da stærk Blæst kan gøre megen Skade,
maa det fraraades at forsøge Beplantning paa
Altaner, hvor der ikke er nogenlunde Læ.
Altaner, der vender mod Ø., er at foretrække, fordi
Formiddagssolen ikke virker saa udtørrende
som Eftermiddagssolen. Jorden skal være
næringsrig, og der maa ikke fyldes mere Jord i
Kasserne, end at der bliver saa rigelig Plads,
at man kan vande, uden at Vandet løber over
Kanten.
Til Opbindingen af Slyngplanterne laver man
et Skelet af Bambusstænger, som fastgøres til
Rækværket, og mellem Bambusstængerne
trækkes Staaltraadssnore, hvortil Rankerne bindes.
Da Planterne er udsat for at knækkes af Vinden,
maa der anvendes særlig Omhu ved Tilbindingen
af Rankerne, og Skuddene maa bindes til
Espalieret, saa snart det lader sig gøre.
L. H.
Altar de los Collanes [kå↱ljanæs] ell.
Capac-Urcu, en af de højeste vulkanske Toppe (5404
m) i den østlige af de to Kæder, der indeslutter
Riobamba-Højdalen i den sydamerikanske
Republik Ecuador. Den ligger c. 30 km Ø. f. Byen
Riobamba, har en meget uregelmæssig Form
og fremtræder som en rundagtig, sønderrevet,
halvkredsformet Kam med stejle Spidser, der
omslutter en lille Slette. Efter Inkaernes Sagn
skal den engang have været kegleformig og
højere end Chimborazo, og først under et
voldsomt Udbrud paa 8 Aar i 15. Aarh. skal Toppen
være styrtet sammen og Bjerget have faaet sit
nuv. Udseende.
M. V.
Altaroche [alta↱rå∫], Marie-Michel, fr.
Forfatter og Journalist, f. 18. Apr. 1811 i Issoire,
d. 14. Maj 1884 i Vaux. Han studerede Jura i
Paris, blev Journalist paa Julirevolutionens Tid,
først Medarbejder ved forskellige republikanske
Dagblade, 1834—48 Chefredaktør af Charivari,
der vandt stor Udbredelse ved hans udmærket
vittige Satire. 1848—49 var han Medlem af den
konstruerende Forsamlings moderate Venstre,
men trak sig hurtig ud af Politikken og blev
Direktør for forskellige Teatre, saaledes for
Odéon 1850—52, for Folies-Nouvelles og Déjazet.
For Teatret skrev han sammen med forskellige
Medarbejdere fl. Stykker, bl. a.: Lestocq ou le
retour de Sibérie (1836) sammen med Laurencin
og Le corrégidor de Pampelune (1843) med
Moléri. Desuden har han skrevet La chambre et
les écoles (1831), en Satire paa Vers; Chansons
et vers politiques (1835, 2. Bd 1838 under Titlen
Chansons politiques); Contes démocratiques
(1837); Aventures de Victor Augerol (2 Bd, 1838),
en Efterligning af Louvet de Couvray’s
berygtede Roman Les amours du chevalier de
Faublas, og La réforme et la révolution (1841).
S. Ms.
Altazimuth. se Universalinstrument.
Altdamm (Damm, tidligere Damba), By i
det preussiske Regeringsdistrikt Stettin, Prov.
Pommern, 7 km SØ. f. Stettin, ligger ved Plönes
Udløb i den Damm’ske Sø og er Knudepunktet
for Statsbanelinierne Stettin—Belgard og
A.—Swinemünde. A. driver Fabrikation af Papirstof,
Papir, Kemikalier, Stivelse og Sirup samt har
Dampsavværker og Dampmøller og (1905) 7451
Indb.
G. Ht.
Altdorf (Altorf), 1) By i Bayern,
Regeringsdistrikt Mittelfranken, ved Schwarzach og
Jernbanelinien Feucht-A., har (1900) 2867 Indb., et
gammelt Slot, 3 Kirker, Lærerseminarium,
Døvstummeskole, en betydelig Humleavl samt
Fabrikation af Trælegetøj, der over Nürnberg
forsendes hele Verden over. Det 1632 grundlagte Univ.
ophævedes 1809 og omdannedes til et protestantisk
Lærerseminarium. 7 km fra A. ligger ved
Weissenbaum Heidenloch-Hulen og den paa
Forsteninger rige Teufelsgrube.
2) Hovedstad i det schweiziske Kanton
Uri, 3 km SØ. f. Vierwaldstätter-Søen, ligger
i 454 m’s Højde ved Foden af Grünberg, der
med sin Naaleskov beskytter Byen for Laviner.
A., der er Station paa Gotthard-Banelinien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
