Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Aluminia. 1863 anlagdes paa Kristianshavn Fajancefabrikken »Aluminia« - Aluminit, et Mineral - Aluminium (af Alumen = Alun) et til Metallernes Gruppe hørende Grundstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ny danske Porcelæn, som Fabrikkens
kunstneriske Direktør, Arnold Krog, særlig har Æren
af, er dels en ejendommelig Teknik, dels den
originale Dekoration. I teknisk Henseende
udmærker det sig ved, at Farverne er indbrændte
under Glasuren, en Fremgangsmaade, som er
overordentlig vanskelig og har krævet mange
Aars Forsøg, men som, naar den lykkes saa
godt som her, giver Genstandene en ganske
ejendommelig Ynde og Farverne en Glans og
Dybde, som ikke paa nogen anden Maade kan
opnaas. Til Dekorationen benyttes Motiver fra
Land og Sø, fra Dyre- og Planteverdenen,
behandlede med stor Fantasirigdom og dekorativ
Sans. At desuden hvert Stykke er en personlig
Frembringelse, giver dette Porcelæn en
betydelig forhøjet Værdi og drager Kendere til sig
i Ind- og Udland. 1902 trak Ph. Schou sig
tilbage fra Direktørposten og efterfulgtes af Fr.
Dalgas. Produktionen af Porcelæn var
imidlertid tiltaget saa stærkt, at Fabrikken 1892 maatte
udvides. 1903 omskreves Kapitalen til 1800000
Kr., og Udvidelser, især af Porcelænsfabrikken,
foregik næsten uafbrudt, saa at denne Afdelings
Produktionsevne efterhaanden forøgedes til den
femdobbelte. Af nyoptagne kunstneriske
Retninger bør nævnes »Juliane Marie-Afdelingen«,
saaledes kaldet til Minde om denne Dronnings Bet.
for dansk Porcelænsfabrikation. I denne
Afdeling fremstilles Overglasur-Porcelæn, dels efter
Modeller fra Fabrikkens første Tid (18. Aarh.’s
Slutn.), dels ganske moderne Sager, saaledes af
Carl Martin Hansen og den mærkelige
Kunstner Gerhard Henning. 1904 optoges endvidere
Fabrikation af kunstnerisk forarbejdet Stentøj,
med P. Nordström som Hovedkunstner.
Under Porcelænsfabrikkens store kunstneriske
Udvikling havde Fajancefabrikken A. holdt sig
til Fabrikation af Brugsgenstande. I 1870’erne
gjordes ganske vist med Held Forsøg paa at
fremstille dekorative Genstande, saavel til
Luksusbrug som til Udsmykning af Bygninger
– f. Eks. den store Frise paa det tekniske
Selskabs Skole i Kbhvn –, men denne Gren af
Virksomheden opgaves ganske 1882, da den kgl.
Porcelænsfabrik blev købt. 1903 knyttedes
imidlertid Maleren Chr. Joachim til A., og med ham
som kunstnerisk Leder oparbejdedes en ny
keramisk Retning, hvis Frembringelser som
»Københavns Fajance« finder Afsætning Verden
over (A. har derfor ogsaa medoptaget Navnet
»Københavns Fajancefabrik«). Det
er næppe for meget sagt, at A. nu er den
Fajancefabrik, der arbejder stærkest og ivrigst
i kunstnerisk Retning. Men ogsaa i teknisk
Retning er A. langt fremme, og en nu under
Udførelse værende Ombygning af A., hvortil er
budgetteret l 1/2 Mill. Kr., vil bringe A. i første
Række blandt moderne Fajancefabrikker.
A.’s Varemærke er et grønt, afrundet A.,
overskaaret af tre vandrette grønne Streger.
Porcelænsfabrikken mærker sine underglasurmalede
Varer med 3 blaa Bølgelinier under en grøn
Krone, de overglasurmalede med 3 blaa Bølgelinier,
medens Juliane Marie-Porcelænet bærer
3 blaa Linier under en blaa Krone for at
adskille det fra Porcelænet fra Fabrikkens ældste
Tid, der kun har de 3 blaa Bølgelinier.
1908 erhvervedes den smukke, gamle »Dyveke’s
Gaard« paa Amagertorv til Udstillings- og
Salgslokaler, og da det hidtidige Navn, »Aktieselskabet
A.« stadig gav Anledning til Misforstaaelser,
ændredes 1911 Firmanavnet til »Den kgl.
Porcelænsfabrik og Fajancefabrikken Aluminia,
Aktieselskab«. A. er i Forening med
Porcelænsfabrikken en af vort Lands betydeligste
Fabrikker og beskæftiger for Tiden c. 900 Personer.
H. H. S.
Aluminit, et Mineral af Sammensætning
Al2SO69H2O; danner oftest hvide Knolde af
ganske løs Konsistens, der findes i Brunkulsand ved
Halle og enkelte andre Steder.
O. B. B.
Aluminium (af Alumen = Alun) Al = 27,1, er
et til Metallernes Gruppe hørende Grundstof,
der ikke findes i Naturen som frit, gedigent
Metal, men derimod ganske overordentlig
udbredt i Forbindelser. Det er det Metal, som
optræder i størst Mængde; efter Clarke skulde
7,25 % af den os bekendte Del af Jorden bestaa
deraf. I størst Mængde findes det som Silikat,
kiselsurt Salt, navnlig som det vandholdige
Aluminiumsilikat H4Al2Si2O9 = Al2O3, 2SiO2, 2H2O,
der i ren Tilstand danner Kaolin ell. Porcelænsjord;
mere ell. mindre forurenet, navnlig med
indblandet Kvarts, Glimmer, Kalciumkarbonat,
Feldspat og Jernforbindelser, danner det
Hovedbestanddelen af, hvad der efter almindeligt
Sprogbrug kaldes for Ler. Endvidere indgaar
Aluminiumsilikater af vekslende Sammensætning
i uhyre Mængder i næsten alle de vigtigere
bjergartdannende Mineraler. I langt ringere
Mængde forekommer Grundstoffet som Ilte i
Karund, der er næsten rent Al2O3, og af hvilke
de farveløse Varieteter p. Gr. a. Stoffets store
Haardhed finder Anvendelse som Slibemiddel
(Smergel), medens de smukt formede, kun
sjældnere forekommende er værdifulde Ædelstene
(Rubin, Safir). Et vandholdigt Aluminiumilte er
den efter Baux i Provence, hvor Stoffet findes
som mægtige Aflejringer, benævnede Bauxit,
H4Al2O5(2Al(OH)3-H2O), der er den af alle i
Naturen forekommende A.-Forbindelser, som har
størst Bet. for Fremstillingen af Metallet i fri
Tilstand. Som Fluorforbindelse – dannende et
Dobbeltsalt med Fluornatrium – findes det som
Kryolit, AlF3, 3NaF, næsten udelukkende i
Grønland i det bekendte Leje ved Ivigtut. Som Sulfat
i Alunsten, Alunit, KAl3(OH)6(S04)2 navnlig ved
Tolfa (i Nærheden af Civita vecchia), hvor det
danner Raamaterialet for Fremstillingen af
romersk Alun. Ogsaa virkelige Aluner, f. Eks.
Kalialun K2SO4, Al(SO4)3, 24H20, findes noget i
Naturen, navnlig som en Bestanddel af
Alunskifer. Endvidere som Aluminater, hvori
Aluminiumhydroxyd Al(OH)3 ell. Anhydrider deraf
danner Syreresten, f. Eks. i de forskellige
Spineller, hvoraf den almindeligst forekommende
har Formlen MgAl2O4 (dannet af 2Al(OH)3-
2H2O=H2Al2O4). I Forening med den organiske
Syre Mellitsyre som Honningsten, C6(COO)6Al2,
18h2O. Til Trods for denne saa overordentlig
hyppige Forekomst, findes A. kun sjældnere i
Asken af højere Planter, derimod ofte i
paafaldende stor Mængde hos de lavere, f. Eks. hos
visse Ulvefødder og Lavarter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
