Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Aluminium (af Alumen = Alun) et til Metallernes Gruppe hørende Grundstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
elektriske Strøm godt; regnet efter Vægt har det
den bedste Ledningsevne af alle de
almindeligere Metaller. Det smelter ved 670—700°, dets
Smeltepunkt frembyder ualmindelige
Vanskeligheder at bestemme nøjagtigt, da A. ved
Opvarmning til henimod Smeltepunktet bliver blødt,
og det i smeltet Tilstand er overordentlig
tykflydende. Dets Styrke er betydelig, Styrken mod
Træk er for støbt A. c. 10 kg pr. mm2, for koldt
valset ell. smedet indtil c. 25 kg pr. mm2.
Sejgheden og Strækkeligheden er meget betydelig,
i Henseende til at lade sig udvalse ell. udhamre
til tynde Blade overgaas det kun af Guld og
Sølv; det kan ogsaa udtrækkes til meget fine
Traade. Dets Klang er stærk og smuk,
Haardheden er omtr. som det rene Sølvs, større end
Tinnets, men mindre end Kobbers og Zinks.
I Luften er A. meget bestandigt, i Henseende
til praktisk Holdbarhed nærmer det sig til at
være et ædelt Metal, i Forhold til Sølv har
det endogsaa den betydningsfulde Fordel, at
det ikke i mindste Maade paavirkes af den i
atmosfærisk Luft saa ofte tilstedeværende
Svovlbrinte, som angriber dette Metal saa stærkt.
Ved Opvarmning i kompakt Tilstand i Luften
ilter det sig ikke, ikke engang ved Glødhede, ja
selv ved Opvarmning i en Strøm af ren Ilt
angribes det kun rent overfladisk. Som
Bladaluminium brænder det derimod i Ilt under
blændende Lysfænomener, en Forbrænding, som
endog fortsættes, naar det brændende A.
indføres i Vanddamp, der spaltes under samtidig
Frigørelse af Brint. Disse ejendommelige
Forhold viser, at A. i og for sig har en meget stor
Affinitet til Ilt, og at Forbindelsen sker under
stor Varmeudvikling; naar Iltforbindelsen da
ikke dannes under sædvanlige Forhold, skyldes
dette udelukkende, at Metallet altid vil være
overtrukket med en ganske tynd, gennemsigtig
og derfor usynlig, men dog ualmindelig
modstandsdygtig Iltehinde, der straks danner sig,
naar friske Brudflader kommer i Berøring med
Luften, og som vil beskytte Metallet mod Atm.’s
Indvirkning, gøre det »passivt« over for denne.
Saa snart den fjernes, hvad der f. Eks. kan
ske ved at ætse Overfladen med en
Sublimatopløsning, viser Metallet helt ændrede
Egenskaber og navnlig en overordentlig stor
Reaktionsdygtighed, sønderdeler Vand under stor
Varmeudvikling og beklæder sig i Luften i
Løbet af faa Minutter med et meget voluminøst
Iltelag under stærk Opvarmning, der i fugtig
Luft endog kan stige til Glødhede. Blandes
A.-Pulver med Metalilter, f. Eks. Jerntveilte,
Kromtveilte o. s. v., og opvarmes Massen stærkt paa
et enkelt St., vil A. forbinde sig med
Metalilternes Ilt under Frigørelse af det paagældende
Metal og Udvikling af en saa betydelig
Varmemængde, at det hele i et Øjeblik opvarmes til
c. 3000°. Paa dette Fænomen beror A.’s
Anvendelse i den vigtige Termitproces (s. d.),
der har fundet stor Anvendelse til Svejsning
og til Udvinding af visse Metaller; ogsaa det
dannede Aluminiumilte finder Anvendelse som
Slibemiddel og til ildfaste Digler. Stor tekn.
Bet. har A.’s Evne til at forbinde sig med Ilt
faaet ved Staalsmeltning og i Jernstøberiet, idet
der tilsættes det smeltede Jern lidt A., der ved
at forbinde sig med Ilten i det i det smeltede
Jern opløste Jernforilte danner Aluminiumilte,
der udskilles, og metallisk Jern; herved
hindres, at Jernforiltets Ilt kan forbinde sig med
tilstedeværende Kulstof og danne Kulilte, der
under Størkningen undviger og giver Anledning
til Fremkomsten af Blærer i det færdige
Støbegods; Anvendelsen finder navnlig Sted i stor
Stil i Staalstøberiet. En lignende Virkning vil
A. have ved Kobbersmeltning, idet det her vil
reducere det for Kobberets Egenskaber saa
skadelige Kobberforilte og i Forbindelse med Ilten
danne Aluminiumilte, der vil svømme oven paa
det smeltede Kobber; A. har til denne
Anvendelse den Fordel fremfor Fosfor, der bruges i
samme Øjemed, at et Overskud deraf ikke vil
virke skadeligt, saaledes som Tilfældet i
udpræget Grad er ved Fosfor; A.-Tilsætningen gøres
derfor saa rigelig, at der fremkommer en
aluminiumholdig Legering (se A.-Legeringer).
A. har en meget betydelig Modstandsevne over
for Paavirkning af Syrer. Svovlsyre paavirker
det næsten ikke i en Fortyndingsgrad, ved
hvilken Jern og Zink gaar hurtigt i Opløsning.
Salpetersyre, der ellers opløser ell. ilter næsten
alle Metaller med Undtagelse af Guld og Platin,
har saa godt som ingen Virkning paa A.; kun ved
meget nøjagtige Maalinger kan man paavise, at
A. ved længere Tids Opbevaring deri taber lidt
i Vægt. Fortyndede organiske Syrer angriber
det ikke. Derimod opløses det i Saltsyre meget
let og hurtigt under stærk Brintudvikling og
under Dannelse af en Opløsning af Aluminiumklorid.
Meget vigtigt er det, at Alkalier opløser A.,
i Natron og Kalilud vil det saaledes opløses meget
heftigt under Brintudvikling, ogsaa af Soda og
Potaskeopløsning saavel som af Sæbevand vil
det paavirkes, om end navnlig for det sidstes
Vedkommende i mindre Grad, derimod har
Ammoniakvand saa godt som ingen Virkning
paa det. At A. saa daarligt taaler Indvirkning
af Alkalier, skyldes, at der dannes opløselige
Aluminater, Forbindelser af Typen NaAlO2
(dannet af Al(OH)3÷H2O) e. l.
A.’s Forhold over for Syrer og Alkalier
er af stor Betydning for mange af dets
Anvendelser. At det saa udmærket taaler
Paavirkning af Salpetersyre, gør det til et
mere og mere anvendt Materiale til
Apparatkonstruktion i saadanne Industrier, hvor denne
Syre anvendes, f. Eks. til Nitreringscentrifuger i
Skydebomuldsfabrikationen. Dets Evne til at
modstaa Indvirkning af organiske Syrer som
Eddikesyre, Mælkesyre o. l. gør, at det kan finde
Anvendelse til Fremstilling af Genstande, der
kommer i Berøring med Mad- og Drikkevarer,
som Kogekar, Servicedele, Feltflasker o. l.;
skulde der dog ske en Opløsning af mindre
Mængder af Metallet, vil dette være praktisk
talt betydningsløst, da de derved dannede
Aluminiumsalte er fysiologisk uskadelige, altsaa
langt gunstigere Forhold end ved Kobber- og
Nikkelkarrene. Hindrende for Anvendelsen af
det til Husholdningsbrug er det derimod, at
Soda angriber det saa stærkt, da dette Stof
jo er det i Husholdningen mest anvendte
Rengøringsmiddel for alle fedtede Genstande; Sæbe
angriber det vel ogsaa, men kan dog anvendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
