Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Aluminium (af Alumen = Alun) et til Metallernes Gruppe hørende Grundstof - Aluminiumacetát, eddikesur Lerjord, er en af de vigtigste Bejdser i Tøjtrykkeriet - Aluminiumbronze, se Aluminium-Legeringer - Aluminiumfluorid - Aluminiumfosfat, fosforsur Lerjord - Alumlniumhydroxyd, Aluminiumoxydhydrat, Lerjordhydrat - Aluminiumilte, se Aluminiumoxyd - Aluminiumklorid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dets store Lethed, som man mente vilde have
meget stor Bet. for dets Anvendelighed, har
vist sig at være af mindre Bet. end paaregnet,
til en hel Række Brugsgenstande vil den
endogsaa nærmest være uheldig, da man nu
engang har vænnet sig til, at disse, f. Eks.
Skeer og Gafler, har en vis, ret betydelig
Tyngde, som man nødig vil undvære. Ved
militære Udrustningsgenstande, som Kogekar,
Feltflasker, Beslagdele, hvor Letheden jo
naturligvis kommer i første Rk., har A. dog fundet
stor Udbredelse. Det samme gælder om
Anvendelsen til Luftskibe, saaledes er jo f. Eks.
Zeppelin-Luftskibenes Skelet helt opbygget deraf.
Ogsaa til Instrumentfabrikation vil A. ofte kunne
bruges. Her maa der ogsaa mindes om den
indirekte Rolle, Letheden spiller ved, at der til
Fremstilling af en Genstand af en vis Størrelse
og Godstykkelse medgaar en forholdsvis mindre
Vægtmængde A., end Tilfældet vilde være ved
de tungere Metaller; er Metallernes Pris ens,
vil altsaa Udgiften til Materialer blive væsentlig
mindre. En stor Anvendelse har A. faaet som
elektrisk Ledningsmateriale; ved høje Priser paa
Kobber anvendes det i udstrakt Grad som
Erstatning for dette Metal. Som Reduktionsmiddel
ved metallurgiske Processer finder det som
omtalt i det foregaaende en meget betydelig
Anvendelse, ogsaa til Fremstilling af Aluminiumlegeringer.
I det foregaaende er endvidere nævnt
forsk. Anvendelser, f. Eks. til Beholdere til
Salpetersyre, til Termit o. s. v.
Carl J.
Aluminiumacetat, eddikesur Lerjord,
er en af de vigtigste Bejdser i Tøjtrykkeriet.
Det fremstilles hyppigst i selve Trykkeriet ved
Tilsætning af Blyacetat ell. Kalciumacetat til en
Opløsning af Aluminiumsulfat ell. af Alun. Det
gaar ogsaa i Handelen i fast Form. Dets Opløsning
spaltes ved Kogning i Eddikesyre og basisk
A.; ved lavere Temp. kan det inddampes til
Tørhed og giver da det faste Acetat.
O. C.
Aluminiumbronze, se Aluminium-Legeringer.
Aluminiumfluorid, AlF3, dannes ved
Indvirkning af Flussyre paa Aluminiumhydroxyd og er
en i Vand uopløselig Forbindelse, der opløses
i Overskud af Flussyre og sublimerer i en
Brintstrøm under Dannelse af romboedriske
Krystaller.
O. C.
Aluminiumfosfat, fosforsur Lerjord,
AlPO4, dannes ved Fældning af en Opløsning af
et Lerjordsalt med fosforsurt Natron som et
hvidt Bundfald, der er uopløseligt i Eddikesyre,
men opløseligt i de alm. uorganiske Syrer og i
Alkalier. I Naturen forekommer det som
Berlinit, 4AlPO4+H2O. Basisk A. findes i Naturen
som Wawillit, 3Al2O3.2P2O5.12H2O, og
som Kalaït, 2Al2O3.P2O5.5H2O; det
sidstnævnte giver i sine af Kobbertveilte farvede,
himmelblaa Varieteter den saakaldte »Tyrkis«,
der anvendes som Smykkesten.
O. C.
Aluminiumhydroxyd, Aluminiumoxydhydrat,
Lerjordhydrat, findes som
normalt Hydroxyd af Formlen Al(OH)3 ell.
Al2O3+3H2O i Naturen i smaa, monokliniske,
seksidede Tavler og benævnes i denne Form
Hydrargyllit; af samme Formel faas det ved
Fældning af en Opløsning af et Aluminiumsalt
med Ammoniak ved alm. Temp., Udvaskning
og Tørring ved 100° af det derved fremkomne
amorfe, geléagtige Bundfald og er da letopløseligt
i Syrer og Alkalier, men uopløseligt i
Ammoniakvand.
Et mindre vandholdigt Hydroxyd af Formlen
Al2O5H4 ell. Al2O3+2H2O findes som Bauxit
i stor Mængde i Frankrig, Kärnthen og Kaukasus;
det nævnte Mineral indeholder Jern og er
for Tiden Hovedudgangspunktet for Fremstillingen
af Aluminiumforbindelserne. Et Produkt
af lign. Sammensætning faas ved Fældning af
en varm Opløsning af et Aluminiumsalt med
Ammoniak, Kogning af det fremkomne
Bundfald med Opløsningen og Tørring ved 100°.
Ved lidt over 300° gaar det ovenomtalte
Aluminiumhydroxyd over til et endnu mindre
vandholdigt Hydrat, Al2O4H2 ell. Al2O3+H2O, der
forekommer i Naturen som Diaspor i
rombiske Krystaller. Ved Glødning giver alle de
nævnte Hydroxyder Aluminiumoxyd, Al2O3.
I det store fremstilles Aluminiumhydroxyd ved
Smeltning af naturlig forekommende Aluminiumforbindelser,
f. Eks. Bauxit med Alkalikarbonat
ell. Alkalihydrat, Udludning af den smeltede
Masse med Vand og Fældning af den dannede
Opløsning med Kulsyre ell. Klorammonium.
A. er i tør og findelt Tilstand et hvidt Pulver,
der er uopløseligt i Vand; dog eksisterer der
opløselige Modifikationer deraf. Det opløser sig
i Syrer under Dannelse af Aluminiumsalte og i
Alkalier under Dannelse af Aluminater.
Med mange organiske Farvestoffer forener det
sig let og fælder derfor disse af deres
Opløsninger; de fremkomne Bundfald er de saakaldte
Farvelakker, der i Farveriet dannes paa
de med Aluminiumsalte bejdsede Tøjer. Ogsaa
andre organiske Stoffer fældes af A., og herpaa
beror dettes Anvendelse til Rensning af
Drikkevand og til Klaring. Löwig’s Patentlerjord,
der indeholder geléagtig Aluminiumhydroxyd
blandet med c. 10 % Aluminiumoxyd og lidt
Natrium- og Kalciumkarbonat, anvendes til
Klaring af Frugtsafter, Kitning m. m.
A. er en svag Base og danner som saadan
Aluminiumsalte med Syrer. Det kan imidlertid
ogsaa over for stærke Baser optræde som en
svag Syre og forener sig da med saadanne Baser
til Aluminater. Det opløses derfor i Kali-
og Natronlud, idet der dannes henh. Kalium-
og Natriumaluminat, der kan udskilles
af Opløsningen ved Inddampning i Vacuum ell.
ved Tilsætning af Vinaand. Kaliumaluminat,
Al2O3.K2O+3H2O, danner haarde Krystaller.
Natriumaluminat dannes som ovf. nævnt af
Bauxit ell. Kryolit og faas ikke krystallinsk;
det anvendes i Farverierne som Bejdse, til
Fremstilling af Farvelakker og af Mælkeglas,
Aluminiumsalte og til Limning af Papir. De alkaliske
Jordarters Aluminater er uopløselige og fældes
ved Tilsætning af Kalcium-, Baryum- ell.
Strontiumsalte til de nævnte Alkalialuminater.
I Naturen findes nogle Aluminater som
Spineller, f. Eks. Spinel, MgAl2O4; Gahnit,
ZnAl2O4.
O. C.
Aluminiumilte, se Aluminiumoxyd.
Aluminiumklorīd, AlCl3, faas i vandfri
Tilstand, naar Aluminium ophedes i Klor ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
