Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amager, Ø i den sydlige Del af Øresund - Amagersyning henhører under Hvidsyning - a majore ad minus (lat.); at slutte a. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det mindre, sydlige Store Magleby
Sogn ell. Kommune (1009 Indb.), hvortil
kommer Skipper- og Lodsbyen Dragør (1628
Indb.), som ligger paa Øens østligst
fremspringende Punkt og har sin egen Kommune, men
hører til Store Magleby Sogn. I Taarnby Sogn
ligger Arbejder- og Fabriksbyen Kastrup;
ogsaa den i Sundet liggende lille Ø Saltholm
og de smaa Holme Koklapperne i Kallebodstrand
hører til Sognet. I Store Magleby
Sogn ligger Landsbyen Store Magleby og
Kongelunden, som er nævnt ovf. Paa
Nordspidsen af Øen ligger den københavnske
Bydel Christianshavn og Arbejderbyerne
Sundbyvester og Sundbyøster, hvilke
siden 1902 ogsaa hører til Hovedstaden (se
Sundbyerne). 1907 fik Øen sin første
(private) Jernbane, der fra Sundbyerne gaar over
Kastrup og Store Magleby til Dragør. — A. hørte
tillige med Fiskerbyen Hafn (Kbhvn), som
Valdemar den Store skænkede til Absalon, til
Roskilde Bispestol en stor Del af Middelalderen,
indtil den atter 1416 under Erik af Pommern
kom ind under Kronen. Hvad der har givet
Øen dens særlige Præg i den nyere Tid, er
Christian II’s Indkaldelse 1516 af en Del
hollandske Familier fra Vaterland i Nord-Holland,
som han skænkede Landsbyen Store Magleby
med tilhørende Marker samt Øen Saltholm for
at fremme Havedyrkningen ell., som det hed
i Udfærdigelsen, for »at forsyne Kbhvn’s Slot
med de fornødne Rødder og Løg«. Medens
Hollænderne snart flyttede fra Saltholm, der
overskylledes ved Højvande — nu er den næsten
ubeboet om Vinteren, om Sommeren bruges den
til Græsning, bl. a. føres der en Mængde Gæs
derover —, og bosatte sig andre St. som paa
Bøtø, Hasselø og Refsnæs, tiltog de saa stærkt i
Magleby, at de under Frederik II (11. Juni 1574)
fik Tilladelse til at bosætte sig ogsaa i de andre
Byer paa A., og den øvrige Befolkning antog
efterhaanden deres Skikke og Klædedragt, der
har holdt sig næsten op til vore Dage og endnu
kan ses hos Kvinderne, især ved højtidelige
Lejligheder, som Daab og Bryllup; endnu er
der en Del, der minder om den hollandske
Indvandring, som Møbler, Udstyr af enkelte Huse,
enkelte Ord i Sproget og Familienavnene. A.
kom snart til at indtage en ikke ganske
ubetydelig Stilling som Hovedstadens Forraadskammer;
det viste sig bl. a. baade under Grevens
Fejde, da Christian III ikke kunde faa indtaget
Kbhvn, før han havde taget Øen (Juni 1536),
og under Krigen med Karl Gustaf, da den var
omstridt af de kæmpende Parter, idet
Svenskerne satte sig fast der Oktbr 1658, og de
Danske (under Ahlefeldt og Ulrik Chr. Gyldenløve)
atter fordrev dem tre Dage efter, efter en
Træfning ved Store Magleby. Sin Bet. som
Hovedstadens Forsyner med Køkkensager har den
fremdeles hævdet. (Litt.: L. Turah,
»Beskrivelse af A. og Saltholm« [Kbhvn 1758]; C.
Nicolaisen, »A.’s Historie«, 2 Bd [Kbhvn
1907—10]).
H. W.
Amagersyning henhører under Hvidsyning.
Den sys paa hvidt Lærred med hvid Traad.
Mønsteret er altid efter rette Linier og dannes
som Regel ved Bortskæring ell. Udtrækning af
en Del af Lærredets Traade enten paa den ene
Led ell. paa begge Leder af Stoffet, hvorefter der
sys over og imellem de tilbagestaaende Traade. I
nogle Arbejder bliver dog større Stykker af
Lærredet staaende og danner Mønsteret, medens
Bunden stolpes, ɔ: at der efter Traadudtrækning
paa begge Leder af Lærredet kastes over de
tilbagestaaende Traade, saa at der dannes smaa
aabne Firkanter, i hvilke der saa tillige ofte sys.
I A. skelnes mellem 5 forskellige Slags Syning,
nemlig: Skaarkens, Witwerk, Enkelt udskaaret,
Dobbelt udskaaret og Platwerk. Af og til træffer
man ogsaa Korsstingsbroderi,
Til Skaarkens bliver et bestemt Antal
Traade med passende Mellemrum udtrukne paa
den ene Led af Lærredet, hvorefter de modsat
løbende Traade med en enkelt Traadomslyngning
ordnes i smaa Grupper, der staar skraat
for hverandre.
Til Witwerk udtrækkes saa godt som alle
Traade paa den ene Led af Tøjet, og Syningen
bestaar af Kastning og Stoppesyning.
Til Enkelt udskaaret bliver først
Kanten af Lærredet oversyet, dernæst overskæres paa
begge Leder af Tøjet de Traade, der skal
borttages, og der stolpes over de tilbagestaaende
Traade, hvorefter Mønsteret, som oftest
fremstillende stiliserede Dyr og Planter, sys i de
aabne Firkanter med Stoppesting ell. Udsyning.
Dobbelt udskaaret ligner meget
»Enkelt udskaaret«, men der stolpes ikke, men
stoppes over de tilbagestaaende Traade, og i de
aabne Firkanter sys baade hele og halve Hjul
og de saakaldte »Parlar« samt en lille rudeagtig
Grund.
Platwerk er den mest righoldige A., idet
der heri findes Partier saavel med Enkelt
udskaaret som med Dobbelt udskaaret, og
derimellem anbringes stiliserede Dyr i tæt Syning
(Udkast), ofte omgivne af Stjerner, enten syede
paa lige af Tøjet ell. syede med skraatstaaende
Sting. Mønsteret indrammes ofte af Stikkels
(Stikninger). Danner Mønsteret større Partier,
hvor Lærredet staar fremme, overbroderes det
med Stjerner, almindelige Huller og de
saakaldte Firhuller (i hvis Midte der er syet en
lille Rude).
Som al anden Hvidsøm anvendtes A. til
Udsmykning af Lagner, Pudevaar, Korsklæder,
Hætter, Forklæder o. l. A. har, som Navnet
angiver, haft sit oprindelige Hjemsted paa
Amager. Den antages at være kommet til Danmark
med de under Christian II indkaldte
Hollændere, og herpaa tyder ogsaa de mange
Benævnelser af hollandsk Oprindelse. En mærkelig
Mode vandt Indpas henimod Midten af 18.
Aarh., i det de opr. hvide Broderier blev
farvede, fra Beg. af kun svagt blaa, men
efterhaanden saa mørk indigoblaa, at de omkring
Aaret 1820 næsten gør Indtryk af at være sorte;
desuden blev de oversmurte med Voks og gnedne
med Flaskebunde ell. Sten, indtil de blev ganske
blanke og stive.
R. H.
a majore ad minus (lat.); at slutte a. m.
a. m. ɔ: fra det større til det mindre; omvendt
a minori(e) ad majus, fra det mindre til det
større.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
