Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 636 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amfion, gr. Heros - Amfipoder, en Gruppe inden for Storkrebsene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ihjel. Denne Scene er fremstillet i en berømt
antik Marmorgruppe, den saakaldte
farnesiske Tyr (fundet 1546 i Caracallas Bade,
tidligere opstillet i Palazzo Farnese i Rom, nu i
Nationalmuseet i Neapel), et Kunstværk fra den
hellenistiske Tid. Senere befæstede de to Brødre
Theben. Zethos slæbte med vældig Kraft store
Stenblokke sammen til Muren, men A. overgik
ham dog, idet han alene ved at spille paa sin
Lyre bragte endnu større Sten til at taarne sig
oven paa hinanden. A.’s Hustru var Tantalos’
Datter, Niobe; da Apollon og Artemis havde
nedskudt deres Børn, dræbte A. sig selv af Sorg
herover. Broderparret dyrkedes flere Steder i
Boiotien, især i Theben, som Skytsguder paa
lgn. Maade som Dioskurerne i Sparta.
C. B.

Amfion og Zethos, Relief i Palazzo Spada i Rom.

Amfipoder, en vigtig og talrig Gruppe inden
for Storkrebsene (Malacostraco). Sammen med
Isopoderne danner den de saakaldte Ringkrebs
i Modsætning til Skjoldkrebsene. De talløse
Arter findes overalt, paa de største Havdybder,
pelagisk i Havoverfladen, ved Kysterne, ja, selv
paa Land eller i de højeste Bjergsøer. De er
gennemgaaende smaa, kun faa overstiger 10 cm,
og mange er kun faa mm. Kroppen er trind,
men Grundleddene af de 4 første Brystfødder
kan danne store Plader, hvad der giver dem et
sammentrykt Udseende; og dette i Forbindelse
med den stærkt bøjede Krop faar mange til at
ligne smaa Rejer. Dette gælder dog ikke Caprellerne.
Legemet er delt i Hoved, Krop og Hale;
Antallet af Lemmer er det typiske hos
Storkrebs, nemlig foruden Følehornene 3 Par
Mundlemmer, 8 Par Krop- og 6 Par Halefødder; men
ligesom hos Isopoderne er første Kropled
smeltet sammen med Hovedet, og dets Lemmepar
træder da i Mundens Tjeneste som Kæbefødder,
saa de faar 7 Par Kropben (»14-benede Krebs«).
De 2 Par Følehorn (Antenner) har i Reglen kun
een Svøbe, forreste Par kan dog have en lille
Bisvøbe; Svøberne er ofte længst hos Hannen,
hos Hyperinernes Hunner er de ganske korte,
hos Hannen af Corophium er andet Par
mægtige, benlignende. Kæbefødderne er modsat
Isopodernes sammenvoksede med deres Grundled
og danner en Slags Underlæbe. Øjnene er
siddende, hos Hyperinerne kæmpemæssige, medens
enkelte Arter er blinde. De 4 forreste Par
Kropben er mere ell. mindre skikkede til at gribe
med, de 2 forreste har ofte Sakse af forskellig
Bygning, i Reglen saaledes, at det kloformede
Endeled slaas ned mod det næstsidste Led. Kirtler
findes undertiden paa dem, enten Giftkirtler
(Caprella) ell. Kirtler, hvis Sekret bruges til at
sammenkitte Smaasten o. l. til Rør, hvori Dyrene
bor, og som de undertiden slæber om med sig.
De 3 bageste Par er hyppigst stærke Springben.
Fra Indersiden af 2.—6. Par af Kropbenene,
aldrig fra det første, udgaar en blad- ell.
sækformet Gælle; Caprellerne har af 3. og 4. Par
Ben kun Grundledet med Gællen; hos dem er
desuden endnu et Kropled smeltet sammen med
Hovedet, og dets Lemmer er ganske smaa.
Halen har 7 Led, sidste lemmeløse Led er kun
lille; de 3 forreste Par Halefødder er
Svømmefødder, men tjener ogsaa til at drive Vandet
hen over Gællerne; de 3 sidste er hos
Hyperinerne ligeledes bladagtige, hos Gammarinerne
stive, tornede, bagudrettede Springben.
Caprellerne har af hele Bagkroppen kun en
ubetydelig, lemmeløs Stump. Svarende til Gællernes
Plads findes Hjertet modsat Isopodernes helt i
Kroppen, og modsat de fleste Storkrebs er det
ret langt, rørformet. Tarmkanalen er bygget
som hos andre Malacostraker. Som de fleste
andre Storkrebs (undt. navnlig Dekapoderne)
har A. en Rugehule, dannet af flade Plader, der
udgaar fra nogle af Kropbenene og ligger hen
over Bugen. Ungerne fødes i Reglen med alle
Benpar og gennemgaar ingen Forvandling.
Hyperinernes Unger mangler dog Halefødderne.

A. falder i 3 indbyrdes ret forsk. Afdelinger.
Hyperinerne (Hyperidea) er klare,
storøjede Havdyr; de fleste lever frit pelagisk, nogle
(Hyperia) lever i Vandmænd, medens Hunnen
af Phronima udæder sig en Bolig af en Salpe
ell. Ildpølse, hvor den lever med sin Yngel.
Hyperia galba (Goplelus) i den alm.
Vandmand og Brændegoplen er den eneste danske
Art. Gammarinerne (Gammaridea) findes
i ofte uhyre Skarer næsten overalt i Havet, de
fleste er kød- (Aadsel-) ædende; Gammarus
pulex i Ferskvand kan æde nedfaldet Løv; den
nærbeslægtede G. locusta (Tangloppe) er
talrig i Kystens opskyllede Tangbræmme.
Orchestia lever paa Land. Stor Bet. ved vore
Kyster har Corophium, der i uhyre Antal findes
paa Sandvaderne ved Vestkysten, f. Eks. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>