Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amiel, Henri Frédéric, fransk-schweizisk Forfatter (1821-1881) - Amiens, By i Nordfrankrig, Hovedstad i Dept. Somme - Amigoni (Amiconi), Jacopo, ital. Maler (1675-1752) - Amimi (gr.), Mangel paa Evne til at udtrykke Tanker og Følelser ved betegnende Miner og Gebærder - Aminbaser, se Aminer - Aminer, organiske Baser, der afledes af Ammoniak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oversat paa Engelsk (1885), Tysk (1905) og Svensk
(1900). A. besøgte Kbhvn 1845; han har oversat
»Kong Christian . . . .« paa Fransk. (Litt.:
Bourget, Nouveaux essais de psychologie
contemporaine [1890]. A.’s Levned er skildret
af Berthe Vadier [Paris 1885]).
S. Ms.
Amiens [a↱miæ~], By i Nordfrankrig,
Hovedstad i Dept. Somme, ligger 133 km N. f. Paris
ved Nordbanen til Calais og ved den sejlbare
Somme, har (1911) 93207 Indb. og er Sæde for
en Biskop, en Præfekt og en Overdomstol samt
Hovedkvarter for II Armékorps. A. er en
betydelig Industri- og Handelsby, berømt siden
Middelalderen for sin Tekstil-Industri, som nu
beskæftiger sig med Fabrikation af Fløjl og Plys,
Bomulds-, Uld-, Silke-, Hør- og Hamp-Spinderier
samt Fabrikation af en Mængde forskellige
Tekstilvarer. Der fabrikeres ogsaa Maskiner,
Kemikalier og Sukker. NØ. f. A. ligger
udstrakte Køkkenhaver (hortillonages),
gennemskaarne af smaa Kanaler fra Somme, og Byen
driver en betydelig Handel med Grønsager, samt
med Korn, Sukker, Uld, Oliefrø og Makaroni.
A. var tidligere en vigtig Fæstning og har endnu
et Citadel fra 16. Aarh., men Voldene er
omdannede til smukke Bulevarder. Den gamle,
maleriske Del af Byen ligger lige ved Floden,
som her deler sig i 11 Arme, der gennemskærer
de snævre og uregelmæssige Gader. Katedralen,
der for største Delen er bygget 1220—88, er
maaske den smukkeste gotiske Kirke i Frankrig.
Den er Frankrigs største Kirke, dækker et
Areal af 8000 m2; Hovedskibet er 143 m langt
med over 42 m høje Hvælvinger. Façaden er
flankeret af to firkantede Taarne uden Spir og
har tre Portaler, overdaadigt prydede med
Skulpturer. Kirken St Germain stammer fra
15. Aarh. Raadhuset er paabegyndt 1550.
Museet (musée de Picardie) indeholder en
interessant arkæologisk Samling samt en
Malerisamling. Byen har et Lyceum, et medicinsk
Akademi, et Lærerseminarium og tekniske
Skoler. — A. hed i Oldtiden Samarabriva og
var Ambianernes Hovedstad. Under
Romerne voksede Byens Bet. som Knudepunkt for
fl. romerske Landeveje. I Middelalderen
dannede A. med Omegn Grevskabet Amienois
og var et Tvistens Æble mellem Greven og
Biskoppen af A.; denne sidste skænkede 1113
Byen dens første kommunale Frihedsbrev. 1185
kom Byen i den franske Krones direkte
Besiddelse. 1435 maatte Karl VII afstaa den til
Hertugen af Burgund; men efter Karl den Dristige’s
Død 1477 tilfaldt den atter den franske Krone.
— Freden i A. mellem Frankrig og England
undertegnedes 27. Marts 1802 paa Byens
Raadhus. — 28. Novbr 1870 blev A. besat af
Preusserne, som Dagen i Forvejen havde besejret den
fr. Nordarmé. Under Verdenskrigen 1914 var A.
en kort Tid i Septbr besat af Tyskerne. — Nær
Katedralen staar en Statue af den berømte
Korsfarer Peter fra A.
G. Ht.
Amigoni [-↱gåni] (Amiconi), Jacopo, ital.
Maler, f. i Venedig 1675, d. 1752 i Madrid, hvor
han virkede sine fem sidste Leveaar som
Hofmaler. A. fik sin første kunstneriske
Undervisning i sin Fødeby, men drog snart udenlands,
var sysselsat med Freskomalerier til det
nyopførte Slot Schleissheim og tog derefter 1729
til London, hvor han gjorde Lykke ved sine
Portrætter (bl. a. af Georg II’s Gemalinde med
Døtre); under et kortere Ophold i Paris
stiftede han Bekendtskab med Farinelli, for hvem
han har udført en Del Arbejder. A., som baade
har malet Fresker og Oliebilleder, snart af religiøst,
snart af mytologisk Indhold, var en hurtig
arbejdende Kunstner, hvis virtuosmæssig udførte
Malerier falder godt i Tidens Smag.
A. Hk.
Amimi (gr.), Mangel paa Evne til at udtrykke
Tanker og Følelser ved betegnende Miner og
Gebærder, forekommer ved Hjerneaffektioner,
ofte i Forbindelse med Afasi.
Aminbaser, se Aminer.
Aminer, Aminbaser, Ammoniakbaser,
organiske Baser, der afledes af Ammoniak
derved, at eet ell. fl. af dennes Brintatomer
erstattes af Alkoholradikaler; erstattes et Brintatom
i Ammoniak, NH3, med et monovalent Alkoholradikal,
dannes et primært Monamin, f. Eks.
Metylamin, CH3N2; erstattes to
Brintatomer af to monovalente Alkoholradikaler,
dannes en sekundær Monamin, f. Eks.
(CH3)2NH, Dimetylamin; erstattes alle tre
Brintatomer paa tilsvarende Maade, opstaar en
tertiær Monamin, f. Eks. (CH3)3N,
Trimetylamin. Ved Indvirkning af
Alkoholradikalernes Jodider paa de tertiære Monaminer
dannes Jodider af Ammoniumbaser, f.
Eks. (CH3)4NJ; disses Jodider giver ved
Behandling med Sølvilte og Vand selve
Ammoniumbaserne, f. Eks. (CH3)4N.OH,
Tetrametylammoniumhydroxyd. Monaminerne, der
afledes af 1 Molekyl Ammoniak, fremstilles ved
Reduktion af de tilsvarende Nitroforbindelser
med Brint i Frigørelsesøjeblikket; saaledes
giver Nitrobenzol, C6H5NO2, Anilin C6H5NH2
(Fenylamin); fremdeles faas de ved Reduktion
af Nitrilerne, af Bromamiderne og Alkalier
(Acetbromanid giver Metylamin), af Karbimider
og Alkalier; de dannes endvidere ved
Indvirkning af Ammoniak paa Alkoholradikalernes
Jodider; ved Indvirkning af de sidstnævnte paa
de primære A. opstaar de sekundære og
derefter de tertiære. Monaminerne er oftest
flydende, flygtige, opløselige i Vand og har en
stærk Lugt; de forener sig ligesom Ammoniak
direkte med Syre uden Udskillelse af Vand og
danner tilsvarende Salte, af hvilke de atter
udskilles ved Behandling med Alkalier.
Ammoniumbaserne forholder sig som Alkalierne
og fælder Hydraterne af tunge Metallers Salte;
de er ikke flygtige med Vanddamp, spaltes ved
tør Destillation, og deres Salte sønderdeles ikke
af Alkalier, men af Sølvilte og Vand. Ophedes
et primært A. med Kloroform og Kali,
bemærkes en gennemtrængende Lugt af Isonitril. Ved
Indvirkning af Salpetersyrling spaltes de
primære A. i Kvælstof, Vand og den tilsvarende
Alkohol; de primære A. af den aromatiske
Række giver paa denne Maade Diazoforbindelser.
Di- og trivalente Radikaler danner
henholdsvis Diaminer og Triaminer, idet de
erstatter hver 2 ell. 3 Brintatomer i henholdsvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
