Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ammonios Sákkas, gr. Filosof, levede omkring 200 e. Kr. i Alexandria - Ammonitter, semitisk Folk - Ammonitter (Ammonoided), uddød Gruppe af Blæksprutternes Klasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
født af kristne Forældre, opr. have været
Daglejer, men siden have samlet ikke faa Elever
om sin filosofiske Lære. At denne havde et
mystisk-religiøst Grundpræg, fremgaar med
Sikkerhed deraf, at Plotinos var A.’s Elev, men
hertil indskrænker sig ogsaa vor Viden, da A.
intet skrev, og Efterretningerne om ham er
spredte og usikre. Som Plotinos’ Lærer kan A.
betegnes som Nyplatonismens egl. Grundlægger.
W. N.
Ammonitter, semitisk Folk, nærbeslægtet med
Israelitter, Moabitter og Edomitter, synes efter
5. Mos. 2, 20 ff. engang at have haft Land N. f.
Moab, hvor tidligere Samsumitterne boede;
senere var deres Omraade Ø. f. Moabs Højslette,
mellem Arnons og Jabboks øvre Løb. Vi kender
dem dels fra det gl. Test., dels fra assyriske
Indskrifter. Medens de p. Gr. a. deres Beliggenhed
ikke berøres af de indtrængende israelitiske
Stammer (5. Mos. 2, 19—37), hører vi allerede i
den ældste Tid om gensidige Kampe; saaledes
kæmper Dommeren Ehud mod A.’s Konge
Eglon (Dom. 3), Jefta’s Virksomhed er
væsentlig rettet mod dem (Dom. 11), Saul’s første
Bedrift var Besejringen af deres Konge Nahash
(1. Sam. 11). Dennes Søn Hanun stod
opr. paa god Fod med David, men paadrog sig
ubesindigt hans Fjendskab. Han søgte Hjælp hos
Aram, men David besejrede begge og erobrede
med Joab som Feltherre Hovedstaden Rabbat
Ammon, hvorpaa Indbyggerne straffedes haardt
(2. Sam. 10—12). Assyrerkongen Salmanassar II
nævner A.’s Konge Bacsa ved Siden af Achab
blandt de aramæiske Vasaller, som blev slaaede
sammen med Benhadad af Damaskus ved
Karkar 854. Senere, da Sancherib drog paa Togt,
bl. a. mod Hizkia i Juda, nævnes Pudu’ilu
af A. bl. dem, der hyldede ham (701). Samme
Konge var under Sancherib’s Efterfølger
Asarhaddon med til at yde Vasaltjeneste ved
Bygningen af Ninives Tøjhus. Da Kaldæerne angreb
Jojakim i Juda, stod A. paa hans Side (2. Kg.
24, 2), og 586 er det A.’s Konge Ba’alis, som
lejer en Mand til at myrde Statholderen
Gedalia (Jerem. 40, 14; 41). Efter Babels Fald
staar A., ligesom Juda, efterhaanden under
Perser, Græker, Ægypter og Syrer. Judas
Makkabæus kæmpede med dem (1. Mak. 5). Efter 64
staar de under Romerne, fra 3. Aarh. e. Kr.
forsvinder deres Navn. Israels Fjendskab mod
A. faar et stærkt Udtryk i 5. Mos. 23, 4, der
forbyder at optage en A. i Jahve’s Menighed
før i 10. Led. Profeterne taler ofte imod dem,
de anklages for Grusomhed (Amos. 1, 13 ff.) og
Skadefryd (Sefan. 2, 8). Deres Gud hed Milkom
ell. Malkom (samme Ord som Molek, »Konge«).
Salomo skal have begunstiget deres Kultus i
Jerusalem (1. Kong. 11, 5. 33; 2. Kg. 22, 13).
Deres Hovedstad kaldtes under Ptolemæerne
Filadelfia (s. d.).
J. P.
Ammonitter (Ammonoidea), uddød Gruppe af
Blæksprutternes Klasse. Man kender af disse
Dyr intet andet end Skallerne og ved derfor
ikke, om de har haft 4 Gæller, som hos
Nutidens Nautiler, ell. 2, som hos de 8- ell.
10-armede Blæksprutter. I Alm. stilles de dog
p. Gr. a. Lighed i Skalbygning til Nautilernes
Gruppe, sammen med hvilken de danner
Ordenen Tetrabranchiata (de firgællede).
Skallens Form er ligesom i Nautilgruppen
meget varierende, snart lige som en Stav, snart
een ell. fl. Gange ombøjet ell. spiralsnoet med
fri ell. sammensluttede Vindinger, snart
sneglehusformet oprullet. Mundingens Rand er snart
glat ell. bugtet, snart løber den ud i Sideforlængelser;
Mundingen selv er oftest vidtaaben,
sjældnere indsnævret. Yderfladen af Skallen er
glat ell. prydet paa vidt forsk. Maade med
Knuder, Pigge o. l. Skallen er bygget i det
væsentlige som hos Nautilerne og bestaar af to
Lag af forsk. Oprindelse og Struktur; den er
som disses kamret, delt i talrige Rum ved
Skillevægge (septa), som alle tæt ved den ydre
Rand er gennemborede af et Hul, hvorigennem
et Hudrør (sipho) har fortsat A.’s Bagkrop lige
til det inderste »Fosterkammer«. Om denne
sipho har der saa atter dannet sig mere ell.
mindre komplicerede Kalkrør. De siksakkrummede
ell. oftest særdeles stærkt foldede og
krusede Sømme (Suturer), der
fremkommer, hvor de højst forsk. udviklede septa støder
til Skalvæggen, har et for de enkelte Slægter
ejendommeligt Forløb og bliver ofte særdeles
tydelige paa Udfyldningsforsteninger, hvor
Skalmassen i Tidernes Løb er forsvundet. I
Modsætning til Nautilerne synes alle A. at have et
blivende, ægformet Fosterkammer. I de Lag,
hvor A. forekommer, træffes ofte og ret hyppig
anbragt paa nogenlunde bestemt Maade i
Yderkammeret nogle ejendommelige, flade
Dannelser, udelte (Goniatitternes og Ceratitternes
 |
| Ammonitter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
