Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amr Ibn Al-Asi, arab. Feltherre - Amrit, i det gamle Fønikien, er Resterne af den antikke Stad Marathos - Amrita (Sanskrit: »udødelig«), Gudernes Udødelighedsdrik - Amritsar, Distrikt i den indobritiske Prov. Pandshab - Amroha, By i de britiske Nordvestprovinser i Forindien - Ainrom, se Amrum - Amrum, en af de nordfrisiske Øer ved Slesvigs Vestkyst - Amsdorf, Nikolaus von, luthersk Teolog (1483-1565)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kende, og han organiserede med stor Dygtighed
det arabiske Herredømme i dette rige Land.
Hans Politik, der fik en stærkt personlig
Karakter, kom derefter bestandig til at dreje sig om
Ægypten og hans egen Magtstilling deri. Han
tog senere Parti for Muawija mod Ali, og gjorde
ved hensynsløs Træskhed dennes Sejr i Slaget
ved Siffin resultatløs. Han døde i sit kære
Ægypten 664, berygtet i sin Samtid som den
mest snedige og samvittighedsløse (smlg.
»Folkenes Historie«, III, 407).
J. Ø.
Amrit, en Samling Ruiner paa Kysten af det
gamle Fønikien i en ubeboet Egn S. f. Havnestaden
Tartus, er Resterne af den antikke Stad
Marathos, der opr. hørte til Øbyen
Arados’ Omraade. Ruinerne er undersøgte og
beskrevne af Renan. Det vigtigste Monument er
el Maabed (»Templet«), et af de betydeligste
semitiske Tempelanlæg fra Oldtiden. Midt i en
firkantet Gaard, 55 m lang, 48 m bred, der paa
de tre Sider er omgivet af Klippevægge, staar
en terningformet Klippeblok 5 1/2 m2. Oven paa
den er der af faa store Blokke bygget en Celle,
4 1/2 m høj, hvis ene Side, som nu er aaben, i
Oldtiden rimeligvis har været lukket med et
Forhæng; det er uden Tvivl Helligdommens
»Theba« (Tabernakel), hvori de hellige Genstande
opbevaredes. I Nærheden af A. ligger i
et sumpet Vand to lgn. Celler lige over for
hinanden; sandsynligvis har ogsaa den omtalte
Tempelgaard i Oldtiden staaet under Vand, saa
at man kun i Baad har kunnet nærme sig
Cellen. Andre Mindesmærker i A. er: et stort
Gravmonument, et Stadion og et Amfiteater, en
Mængde Gravkamre o. s. v.
C. B.
Amṛīta (Sanskrit: »udødelig«), i den indiske
Mytologi Gudernes Udødelighedsdrik (jfr
Ambrosia). Opr. tænkte man sig den indeholdt i
Ofret, navnlig i Soma’en, og Guderne havde
erhvervet den bl. a. ved at ofre ritualmæssig; de
blev udødelige med deres Legemer, Menneskene
først efter Døden (med et himmelsk Legeme).
I de senere Myter fremtræder A. mere klart
som en bestemt Drik (der ogsaa kaldes Soma).
Guderne og Asura’erne kernede Havet med
Bjerget Mandara til Kernestok og Slangen
Vāsuki til Kernereb; ved Kerningen af det med
kraftige Urter, Guld etc. blandede Havvand
opstod Indra’s Hest Uccaiççravas, Maanen,
Vishṋu’s Hustru, Çri, etc., og endelig
Lægeguden Dhanvantari, holdende A. i en Krukke.
Vishṋu narrede Asura’erne for deres Andel i
A.; kun Rāhu fik drukket noget af den. Guderne
overvandt nu let Asura’erne og jog dem ned i
Underverdenen (Pātāla). Til Trods for den
Omhyggelighed, hvormed Guderne bevogtede A.,
var den nær blevet dem frataget af Garuḍa. A.
opbevares i Maanen (som af den Grund ogsaa
kaldes Soma); Maanens Aftagen kommer af, at
Guderne i Tiden fra Fuldmaane til Nymaane
efterhaanden drikker de 14/15 af den, og
Pitri’erne ved Nymaane drikker den sidste 1/15;
derefter fyldes den igen af Solen i Tiden fra
Nymaane til Fuldmaane af Vand, som Solen har
opsuget. — Forestillingen om en Udødelighedsdrik
synes at have været fælles jafetisk. —
(Litt.: Kuhn, »Die Herabkunft des Feuers
und des Göttertrankes«, 1859).
(S. S.) D. A.
Amritsar [eng. əm↱ritsə], Distrikt i den
indobritiske Prov. Pandshab, 4047 km2 med (1901)
1023828 Indb., hvoraf 474976 Muhammedanere,
280985 Hinduer, 264329 Sikher. Hovedstaden A.
er den næststørste By i Pandshab, ligger i en
flad Egn mellem Floderne Ravi og Bias, er
Knudepunkt for fl. Jernbaner og driver livlig
Handel, især Transithandel med Kashmir og er
navnlig Hovedplads for Handelen med Kashmir-Sjaler.
A. er Sikhernes helligste By og besøges
af talrige Pilgrimme. Den største Helligdom er
det store Marmortempel med forgyldte Kupler,
der ligger ved en kunstig Sø, Udødelighedens
Dam, i hvilken Pilgrimme bader sig. I Templets
Allerhelligste opbevares Sikhernes hellige
Bog Grant-Sahib. A. grundlagdes (1547) af
Sikhernes fjerde Guru, Ramdas, som (1581)
anlagde den hellige Dam. Byen var Sikhernes
Hovedstad, indtil den (1761) ødelagdes af Ahmad
Shah. Senere blev Byen genopbygget og kom
(1846) under eng. Herredømme.
M. V.
Amroha, gl. By i de britiske Nordvestprovinser
i Forindien, i Distriktet Muradabad og
c. 32 km NV. for denne By, ligger ved Ganges’
Biflod Ramganga og har (1901) 40077 Indb.
Amrom [↱am-], se Amrum.
Amrum [-↱am-] (Amrom), en af de nordfrisiske
Øer ved Slesvigs Vestkyst, der ligger
S. f. Sild og V. f. Føhr, fra hvis Vestkyst dens
Nordspids kun er fjernet 2,5 km, og hvortil man
i Ebbetiden kan gaa og køre. Vandet mellem A.
og Sild hedder Fartrap Dyb (Vortrepp Tief).
Den halvmaaneformede ell. langagtige Ø er c.
11 km fra N. til S., har et Areal af c. 14 km2
og c. 600 mest frisiske Indb. Paa Østkysten
findes der en smal Stribe Marsk, der afgiver
mager Græsning; i øvrigt er Øen en træløs,
ensformig, med Flyvesand, hist og her med
Lyng bedækket Slette; paa Vestkysten naar
Klitterne en Højde af 33 m. At A. kun er en
Levning af et større Land, bærer de store Jord- og
Stenmindesmærker Vidne om (Skalna’s Klittedal
med mærkelige Stensætninger). Den tidligere
ret betydelige Fiske-, Østers- og Sælhundefangst
er nu næsten helt ophørt, og Agerdyrkning
(paa det midterste af Østkysten) og Skibsfart
er ogsaa kun ringe; mange af de unge Mænd
udvandrer til Amerika, og Kvinderne er derfor
i betydeligt Overtal. Først i de allersidste Aar,
da der er blevet anlagt fl. Badeanstalter, som
ved Norddorp, er Befolkningen i Fremgang, og
Øen synes som Badested at ville konkurrere med
Føhr. Paa Sydøstkysten ligger den lille Kniep
Havn. A. hørte før Adskillelsen fra Danmark
til Ribe Stift, Løve Herred; nu hører den til
Kredsen Tondern i den preussiske Prov.
Schleswig-Holstein.
H. W.
Amsdorf, Nikolaus von, luthersk Teolog
(1483—1565). A., der var Prof. ved Univ. i
Wittenberg og fl. Gange dets Rektor, sluttede sig
straks afgjort til Luther, og denne tilegnede
ham 1520 sit Skrift »An den christlichen Adel«.
Med hensynsløs Kraft indførte han Reformationen
i Magdeburg; 1542 blev han af Kurfyrst
Johan Friedrich valgt til Biskop i Naumburg-Zeiz,
fordi han var »ugift, begavet, lærd og adelig«,
og han blev indviet af Luther uden mange
Ceremonier. Jaget bort derfra under den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
