Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amsterdam (hertil et Kort), Hovedstad i Kongeriget Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lag af Sand. A. har et mildt Kystklima paa
Grund af Atlanterhavets Nærhed med
betydelig Luftfugtighed og hyppige Vestenvinde.
Over 50 Kanaler (»grachten«) gennemskærer
Byen og danner talrige Øer, forbundne med
Broer (»sluizen«) af Sten ell. Træ. I nyere Tid
er der gjort meget for at forbedre Byens
Sundhedsforhold; saaledes fornyes Kanalernes Vand
regelmæssigt ved Indførelse af Vand fra
Zuider-Søen gennem Pumpeværket Zeeburg, og Afløbet
sker gennem Nordsøkanalen. Før 1854 maatte
A. som Drikkevand anvende Regnvandet og
Vand fra Floden Vecht, thi Brønde kan ikke
graves i den sumpede Bund; i det nævnte Aar
aabnede et privat Selskab en Vandledning, der
fra Klitterne S. f. Haarlem fører Drikkevand til
A., og 1888 anlagdes en Vandledning fra Floden
Vecht (Vandet herfra anvendes dog ikke til
Drikkevand); 1896 overtog Byen A.
Vandledningerne.
Til Trods for sin noget usunde Beliggenhed
er A. dog allerede tidligt blevet en folkerig
By og et Centrum for Handel og Industri.
Allerede fra 14. Aarh. havde den Bet.
og var en af de af Hansestædernes Skibe mest
besøgte Havne. Under Religionskrigene blev den
et Tilflugtssted for Købmænd fra Flandern og
Brabant, og i 17. Aarh. naaede den en første
Rang blandt Europas Handelsbyer; skønt den
nu ikke mere indtager en saa fremragende
Plads, er den dog vokset meget betydeligt i
Løbet af 19. Aarh. Ganske vist sank
Befolkningens Antal under Napoleonstiden fra
217000 i 1797 til 180200 i 1815, men 1859 var
det steget til 264694, 1879 til 317011, 1899 var
det 510853, og 1912 havde A. 587876 Indb. 1900
var af A.’s Befolkning 58,9 % Protestanter, 23,6 %
Katolikker, 11,6 % Jøder, og 5,9 % uden
nogen Trosbekendelse. — Den i nyere Skibsfart
fremherskende Anvendelse af dybtgaaende Skibe
truede med at sætte A. ud af Spillet som
Havnestad, thi Zuider-Søen er ikke dyb nok til
Skibe, der gaar dybere end 4 m, og desuden
dannede der sig i Indløbet fra Zuider-Søen til
Het Y en Sandbanke (Pampus-Banken). For at
bevare sin Handel maatte A. anlægge den
Nordhollandske Kanal (s. d.) til Helder,
aabnet 1825, og senere den større og mere
direkte Nordsøkanal (s. d.), aabnet 1876,
tværs over Landtangen til Muiden (denne
By, ligesom Helder, er at betragte som en
Forhavn til A.); endvidere aabnedes 1892
Merwede-Kanalen til Gorinchem ved Waal for
at lette den for Transithandelen vigtige
Forbindelse med Rhinen. Samtidig undergik Het Y
en fuldstændig Omdannelse; en stor Del af den
er tørlagt, men hele Nordsiden af A. er een
stor Havn paa 400 ha og 12 m dyb med en
Mængde Kajer, Dokker og Pakhuse. Jernbanen
fører over en Dæmning, der løber langs Byens
Nordside, forbindende tre ved Kunst dannede
Øer og dannende en lang Serie af Kajer. Paa
hver Side af Havnen er de store Øst- og
Vest-Dokker; V. f. Vest-Dokken er Tømmer-Dokken,
og Ø. f. Øst-Dokken er en Række Bassiner og
Kajer, deriblandt Statens Marine-Dok, med
Arsenalet, og Statens Entrepôt-Dok (aabnet
1900), som er A.’s Frihavn, hvor Produkterne
fra Ostindien oplagres. Paa Nordsiden af Het Y
er Tørdokkerne og Petroleumsdokkerne. 10
 |
| AMSTERDAM OG OMEGN |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
