- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amtsrepartitionsfond er Navnet paa Amts-kommunernes alm. Kasse - Amtsrevisor, se Amtsrepartitionsfond - Amtsskattestyre findes efter de norske Skattelove - Amtsskole, i Norge Navnet paa en Ungdomsskole, med videregaaende Undervisning - Amtsskoledirektion, se Amtsskolefond - Amtsskolefond - Amtsskolekasse - Amtsskoleraad, se Amtsskolefond - Amtsskovmester - Amtsskovskoler - Amtsting, se Amtsformandskab - Amtstue, se Amtsforvalter - Amtsudvalg - Amtsvei inspektør - Amtsveistyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kasserer, og af Amtsraadet ansættes en særlig
Amtsbogholder, der ogsaa aflægger Regnskabet. Dette
revideres af en ligeledes af Amtsraadet valgt
Amtsrevisor og decideres af Raadet selv,
hvorefter det tilstilles Indenrigsministeriet til
Gennemsyn.
P. J. J.

Amtsrevisor, se Amtsrepartitionsfond.

Amtsskattestyre findes efter de norske
Skattelove af 18. Aug. 1911 oprettet for hvert
af Rigets Amter. I Kria og Bergen bestaar
dette af Stiftamtmanden som Formand og 4
af Kommunestyret valgte Medlemmer. I de
øvrige Amter forretter Amtsudvalget som A.
Findes der i Amtet Købstæder ell. Ladesteder
med særskilt Formandskab, vælges derhos et
Medlem af vedk. Købstads ell. Ladesteds
Kommunestyre ell., hvor der er fl., af samtlige
Købstæders og Ladesteders Ordførere og
Viceordførere; ligeledes vælges en Suppleant.
Derhos tiltrædes A. for hvert Skattedistrikt af et
af Distriktets Kommunestyre aarlig valgt
Medlem, for saa vidt der bliver Spørgsmaal om
Forandring i vedk. Skattedistrikts Ligning. A.
er den øverste Ligningsinstans inden for Amtet.
Til Amtsskattestyret kan Finans- og
Tolddepartementet ell. Kommunestyrer indgive Klage over
Skatteligningen, gaaende ud paa, at den hele
Ligning er urigtig, ell. at enkelte Klasser af
Skattepligtige er for højt ell. lavt beskattede.
A. gennemgaar og prøver de udførte Skatteligninger
i den Udstrækning, det selv anser
fornødent, og afgør ved Kendelse de indankede
Skattesager. Det kan med Angivelse af de
Regler og den Maalestok, hvorefter ny
Skatteligning skal foregaa, paalægge Ligningsmændene
at udføre samme.
K. Ø.

Amtsskole, i Norge Navnet paa en
Ungdomsskole, som meddeler en videregaaende
Undervisning, end Folkeskolen og dens
Fortsættelsesskoler giver. De 18 Landamter har tilsammen
39 saadanne Skoler; alle har Fælleskursuser,
nogle derhos ogsaa særskilte Pigekursuser.
Udgifterne bestrides af Staten og Amtet, idet den
første af Oplysningsvæsenets Fond udreder det
tredobbelte af Amtskommunens Tilskud. Skolerne
oprettes af Amtstinget, men Ordningen og
Undervisningsplanen maa godkendes af Kongen.
Opnaaelse af Statsbidrag er for øvrigt betinget
af, at Skolen har mindst 20 Elever, som fylder
17 Aar inden 1. Jan. i Skoleaaret. For 1913—14
beløb Statens Bevilgning til Amtsskolerne sig til
i alt Kr. 160422. Regler for Ordning m. v. af
disse Skoler blev vedtagne af Stortinget 1912.
K. Ø.

Amtsskoledirektion, se Amtsskolefond.

Amtsskolefond. Medens Udgifterne til
Folkeskolevæsenet i Alm. bæres af de enkelte
Sogne- og Købstadkommuner, er der en Række
Udgifter, der udredes paa anden Maade, saaledes
navnlig af den ved L. af 8. Marts 1856 for hver
enkelt Amtsraadskreds med tilliggende
Købstæder oprettede Skolefond ell. A. Dennes
Indtægter hidrører dels fra Tilskud af Statskassen, dels
fra Ligning paa Amtsrepartitionsfonden og de
købstadkommunale Kasser i Forhold til de
paagældende Kommuners Folketal. Fondens Opgave
er at komme fattige Kommuner til Hjælp ved
Udredelsen af Udgifterne til Skolevæsenet samt
selvstændigt at afholde visse Skoleudgifter, f. Eks.
Udgifterne til Lærernes Pensionering, endelig
ogsaa at tjene som Mellemled ved Udbetalingen
af Statens direkte Tilskud til de enkelte
Kommuners Skolevæsen, f. Eks. til de lovbestemte
Lønningstillæg og til Opførelse af ny
Skolebygninger. A. bestyres af Amtsskoledirektionen
i Forbindelse med Amtsskoleraadet.
Den første af disse Myndigheder, hvis
Organisation ligeledes hviler paa Loven af 1856,
dannes ved Sammentræden af samtlige
Skoledirektioner i Amtet, den sidste ved
Sammentræden af Amtsraadet og et ved Forholdet
mellem Amtsraadskredsens og Købstædernes
Folketal fastsat Antal Delegerede fra Byraadene i
Amtets Købstæder. Paa Bornholm er
Amtsraadet tillige Amtsskoleraad.
P. J. J.

Amtsskolekasse skal der være for hvert Amt
i Norge. Den dannes ved Bevilling af
Amtskassen og Bidrag af offentlige Midler. Af A.
udredes efter Amtsformandskabets Bevilling:
Alderstillæg til Folkeskolens Lærere, de med
Amtsskolestyret forbundne Udgifter, Bidrag til
Opførelse af Skolehuse, til Skolernes Forsyning
med Undervisningsmidler, samt til
Bogsamlinger for Lærerne, til Vikarkasser, til
Fortsættelses- og Arbejdsskoler (L. 31. Maj 1900 og 27.
Marts 1905).
K. Ø.

Amtsskoleraad, se Amtsskolefond.

Amtsskolestyre vælges i Norge af
Amtsformandskabet; det bestaar af 3 Medlemmer og har
at varetage de i Folkeskoleloven omhandlede
for Amtet fælles Skoleanliggender. Navnlig har
A. at afgive Forslag til Amtsskolekassens
Indtægter og Udgifter. For saa vidt de fornødne
Midler dertil er bevilgede, har A. at ansætte en
Amtsinspektør og træffe Bestemmelser om
dennes Virksomhed.
K. Ø.

Amtsskovmester er i Norge Titelen paa den
højeste Forstfunktionær i et Amt. De fleste
Amter har 1—2 Amtsskovmestre, Hedemarkens
Amt 3, derhos en Del Assistenter.
K. Ø.

Amtsskovskoler har i Norge Smaalenenes
Amt i Frederikshald og Hedemarkens Amt paa
Gaarden Evenstad i Storelve-Dalen. Derhos har
baade Hedemarkens Amts og Kristians Amts
Landbrugsskoler særlige Skovafdelinger.
K. Ø.

Amtsting, se Amtsformandskab.

Amtstue, se Amtsforvalter.

Amtsudvalg. I enhver norsk Amtskommune
skal der ifølge Skatteloven af 15. Aug. 1882
findes et A., bestaaende af Amtmanden som
Formand samt 4 Medlemmer, som vælges af
Amtsformandskabet i ell. uden for dets Midte.
Det har bl. a. at gennemgaa Amtmandens
Budgetforslag og at træffe forskellige
Afgørelser m. H. t. Skattevæsenet. Naar Amtmanden
finder Grund dertil, kan det ogsaa for øvrigt
sammentræde til Raadslagning om Sager
vedrørende Amtskommunens Økonomi.
K. Ø.

Amtsvejinspektør er i Danmark Navnet paa
en af Amtsraadet ansat og lønnet Embedsmand,
der har den tekniske Ledelse af
Amtskommunens Vejvæsen.
P. J. J.

Amtsvejstyre hedder det øverste Styre for
Vejvæsenet i ethvert norsk Amt. Det bestaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free