Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amundsen, Roald Engelbret, norsk Opdagelsesrejsende, f. 1872
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Direktør for »Deutsche Seewarte«. Denne Mand,
der havde indlagt sig store Fortjenester ved sit
Arbejde for at fremme arktisk og antarktisk
Forskning, blev fuld af Begejstring for den
unge, entusiastiske Nordmands Planer, og
tilsagde ham straks i fuldt Maal sin Støtte. Skønt
ikke Videnskabsmand af Profession, blev det
A. tilladt at studere først ved »Deutsche
Seewarte«, derpaa under Prof. Borgen i
Wilhelmshafen, og senere under Dr. Johannes
Edler’s og Prof. Dr. Adolf Schmidt’s Ledelse ved
det Magnetiske Observatorium i Potsdam. Han
blev derved, om end ikke fuldstændig Ekspert,
saa dog en saa udmærket Observator, at hans
senere Arbejder under Gjøa-Ekspeditionen vil
faa grundlæggende Bet. for den jordmagnetiske
Videnskab. — Fridthjof Nansen var imidlertid
vendt tilbage fra den første »Fram«-Færd,
bedækket med Hæder, og uden hans Støtte var
ingen Ekspedition mulig fra Norge. A.
forelagde ham sine Planer. De vandt hans udelte
Bifald, og han stod fra nu af A. bi med Raad
og Daad.
Den første haarde Dravat at tage blev
Kampen for at rejse de fornødne Pengemidler. Med
Indkøb af Fartøj og videnskabelige
Instrumenter var A.’s egen Formue opbrugt. Det blev
da nødvendigt at søge Støtte hos videnskabelige
Institutioner og private Folk, som kunde tænkes
at være interesserede i Foretagendet, men det
var ikke nemt for den unge ukendte Mand at
skaffe sig det manglende Beløb. A.’s Plan, at
benytte et lille Skib, af Hensyn til NV.-Passagens
snævre og grunde Farvande, og et faatalligt
Mandskab for med større Sikkerhed at kunne
skaffe fornøden frisk Proviant i et vildtfattigt
Land, fattedes ikke af mange, der tværtimod i
Ekspeditionens smaa Dimensioner saa en Fare
for Tilintetgørelse. Til Gengæld hjalp de, der
havde Forudsætninger til at forstaa, at netop
dette var A.’s Kongstanke, saa meget villigere
til, saa at det endelig lykkedes at rejse de
fornødne Midler. Inden dette var naaet, foretog
A. med sit Ekspeditionsskib, Jagten »Gjøa«,
indkøbt 1901, en Rejse i Nordishavet med det
Formaal at sætte sig grundigt ind i Sejladsen
med et Fartøj af denne Type. Paa denne Rejse
foretog han nogle hydrografiske Observationer,
der blev meget værdifulde som supplerende Led
i de Undersøgelser, der var foretagne under
»Fram«’s Drift over Polarhavet.
Endelig Foraaret 1903 var Fødselsvanskelighederne
overstaaede. Takket være den aarelange,
grundige Forberedelse kunde A. gaa til Søs med
en Ekspedition, der i alle Maader var saaledes
udrustet, at den havde den størst mulige
Udsigt til en lykkelig Gennemførelse af Opgaverne.
»Gjøa«-Ekspeditionen afgik fra Kria 17. Juni
1903 og naaede S. Francisco 19. Oktbr 1906.
Ved Ankomsten til S. Francisco modtog A.
Meddelelse om sin Udnævnelse til Storkorsridder af
Skt Olafsordenen. Det betød for ham mere end
en Udnævnelse. Det var Anerkendelse af hans
»lille« Ekspedition som staaende i Klasse med
de senere Aars store Forskningsrejser. Men
Ekspeditionen havde da ogsaa løst alle sine
Opgaver. NV.-Passagen var gennemsejlet. Et rigt
Materiale af Observationer over Jordmagnetismen
var indvundet, dels ved selvregistrerende
Instrumenter, dels ved direkte Iagttagelser
under det 2-aarige Ophold paa Kong William’s
Land. Og endelig var Kendskabet til
Franklin-Territoriet og dets Indbyggere, forskellige
Stammer af Central-Eskimoer, blevet betydelig
udvidet.
Populært vakte Ekspeditionen ikke den
Opmærksomhed Verden over, som den vilde have
gjort blot et halvt Aarh. tidligere. Men i øvrigt
mødte A. overalt megen Anerkendelse og
modtog talrige Hædersbevisninger i Form af høje
Ordensdekorationer og Guldmedailler fra
videnskabelige Selskaber. S. Francisco By hædrede
A. ved at oplægge »Gjøa« i Byens store
offentlige Anlæg Golden gate Park. Det indsamlede
Materiale skænkedes den norske Stat, saaledes
en enestaaende etnografisk Samling fra
Central-Eskimoerne.
A. agtede imidlertid ikke at slaa sig til Ro
med de vundne Laurbær. Oktbr 1908 fremlagde
han for det norske geografiske Selskab en Plan
til Udforskning af Nordpolarbassinet, ved en
fleraarig Drift tværs over Ishavet, begyndende
N. f. Berings-Strædet. Saavidt Strømforholdene
kendes i Polarhavet, vilde hans Skib derved
drive over ell. umiddelbart i Nærheden af
Nordpolen. Det fornemste arktiske Problem,
Nordpolens Opdagelse, vilde derved faa sin Løsning,
og dette Faktum, i Forbindelse med A.’s i
Forvejen verdensberømte Navn, vakte
Begejstring for denne Rejse langt ud over
videnskabelige Kredse. Til Planens Gennemførelse
krævedes der efter Overslaget 400000 Kr., et Beløb,
som det kunde blive, selv A., vanskeligt at skaffe
til Veje. A. tog med vanlig Energi fat paa
Opgaven. Det norske Storting støttede ham ved
at laane ham Nansen’s gamle Skib »Fram«, og
ved at bevilge 75000 Kr til Skibets Istandsættelse.
Fra privat Side ydedes der ogsaa Tilskud,
men der var dog langt igen, da Meddelelsen
om, at Nordpolen var naaet, kom til
Civilisationen Septbr 1909.
A. forstod, at dette vilde blive skæbnesvangert,
fordi en stor Del af den Interesse, der
vistes hans Ekspedition, skyldtes den store
Mulighed for, at Norges Flag vilde blive plantet
paa Nordpolen. For at redde de store Summer,
der allerede var anvendt paa Udrustningen, og
for at skaffe Mulighed for at gennemføre
Driften over Polarhavet, fattede A. resolut den
Beslutning, at udvide sin Plan med en forudgaaende
Ekspedition til Sydpolen. En saadan Rejse,
der vilde blive af langt kortere Varighed end
Nordpolsturen, kunde gennemføres med de alt
forhaandenværende Midler. Han hemmeligholdt
dog sin forandrede Plan, idet han, sikkert med
Rette, frygtede for, at en Forandring af saa
gennemgribende Art vilde afføde en saadan
Diskussion, at Barnet muligvis vilde blive kvalt
i Fødslen.
Ekspeditionen afsejlede fra Norge (Kristianssand)
9. Aug. 1910, men først samtidig med
Afgangen fra Madeira i Septbr blev Ekspeditionens
forandrede Plan bekendtgjort. Takket
være en glimrende gennemtænkt Udrustning og
en klar Forstaaelse af de Forhold, hvorunder
der skulde arbejdes, blev Ekspeditionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
