Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amylalkohol, Pentylalkohol - Amylen, det fjerde Led i de saakaldte Olefiners Række - Amylenhydrat, tertiær Amylalkohol - Amylnitrit, se Salpetersyrlinganhydrid - Amylobácter, se Smørsyrebakterier - Amyloórm er en ikke nøjere kendt Forbindelse af Formaldehyd og Stivelse - Amyloiddegeneration - Amylum se Stivelse - Amymone,(gr) en Datter af Danaos - Amyntas, Navn paa fl. makedoniske Konger - Amyosteni (gr.), Muskelsvækkelse - Amyotrofi (gr.), mangelfuld Ernæring af Musklerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gæringsarnylalkohol er en olieagtig,
lysbrydende Vædske, der lugter gennemtrængende
og koger ved 131—132°; den drejer
Lysets Polarisationsplan til venstre; dens Damp er
giftig og irriterende, og den virker stærkere
berusende end Ætylalkohol. Det er denne
Blanding, der i Reglen slet og ret benævnes »A.«,
og de af den vundne Forbindelser kaldes
Amylforbindelser; begge de Karbinoler, der findes i
Gæringsamylalkohol, kan dog med Besvær
adskilles fra hinanden. — Isobutylkarbinol
benævnes ogsaa inaktiv A. ell.
Isoamylalkohol; foruden i Fuselolien (særlig
i Kartoffelfuselolien) findes den bundet til
Angelikasyre og Tiglinsyre i romersk Kamilleolie,
den opløses ved 16° i 39 Dele Vand, kan
blandes med Alkohol, Æter og Olie, opløser
Kamfer, Harpikser, Alkaloider, Jod m. m., har
Vægtfylden 0,825. koger ved 131° og fryser ved
÷ 22°; den brænder med blaa Flamme, giver
ved Iltning Valeraldehyd og Valerianesyre og
virker som ovf. nævnt. —
Sekundærbutylkarbinol ell. aktiv A. synes at være en
Blanding af den højredrejende og den
venstredrejende Modifikation i forskellige Forhold; ved
Ophedning i Form af Natriumamylat, C5H11ONa,
gaar den over til en optisk uvirksom
Modifikation. Den koger ved 128° og lugter som
Fuselolie, men mere frugtagtig. Den normale
primære A. fremstilles syntetisk; den koger
ved 138°. Tertiær A., se Amylenhydrat.
O. C.
Amylen, C5H10; det fjerde Led i de saakaldte
Olefiners Række, hvis første Led er Ætylen,
C2H4, og hvis alm. Formel er CnH2n. Af
Formlen C5H10 kendes 5 isomere Olefiner. Nogle af
disse A. findes i visse Stenolier, i Tjæren af
Bogheadkul og af Jordbeg, i Destillatet fra
amylsvovlsur Kalk og fra Kalksæbe af Fisketran.
Man faar dem ved Overhedning af Parafin
og navnlig ved Destillation af Amylalkohol
med Klorzink, hvorved dog ikke dannes den
til vedk. Amylalkohol svarende A., da Klorzink
bevirker en Omlejring af Atomerne.
1) Normal A., CH3.CH2.CH2.CH=CH2, faas af Jodallyl
og Zinkætyl og er en farveløs Vædske, der
koger ved 39—40°. 2) Isopropylætylen,
(CH3)2CH.CH.CH2, af Isoamyljodid og
vinaandigt Kali, koger ved 21,1—21,3°. 3)
Symmetrisk Metylætylætylen, CH3.CH=CH.CH2.CH3, af Diætylkarbinol og vinaandigt Kali,
koger ved 36°, medens 4) Usymmetrisk
Metylætylætylen, C2H5.C(CH3)=CH2, der
faas af Isoamyljodid og vinaandigt Kali, koger
ved 31—32°. 5) Trimetylætylen (alm.
Fuselolieamylen) er Hovedbestanddelen
af det Produkt, der dannes ved Indvirkning af
Klorzink paa Fuselolie. Det er en Vædske, der
lugter ubehagelig, smager kølende og
sammensnerpende, har Vægtfylden 0,6783 og koger ved
36—38°. Den forener sig direkte med Brom til
Amylenbromid. — Det Raaprodukt, der
faas ved Indvirkning af Klorzink paa Fuselolie,
koger ved 22—45° og gaar i Handelen som A.
O. C.
Amylenhydrat, tertiær Amylalkohol,
(CH3)2C(C2H5).OH, fremstilles af Amylen, idet
man først omdanner dette til Amylsvovlsyre ved
Blanding med lige Rumfang halvfortyndet
Svovlsyre; det hele stilles i Kuldeblanding for at
holde Blandingens Temperatur ved 0°; den
dannede Amylsvovlsyre hældes fra det upaavirkede
Amylen, filtreres og omdannes ved Behandling
med Natronlud ell. Kalkmælk til A., der
destilleres og rektificeres over tør Potaske, idet man
samler, hvad der gaar over ved 100—102,5°.
A. er en farveløs Vædske af ejendommelig,
pebermynteagtig Lugt og brændende Smag. Det
opløses i 8 Dele Vand og kan i alle Forhold
blandes med Æter, Vinaand, Kloroform,
Glycerin og Petroleumsæter. A. koger ved 102,5°
og fryser ved lidt under ÷ 12°. Det anvendes i
Medicinen som Hypnoticum og mod Epilepsi.
O. C.
Amylnitrit, se Salpetersyrlinganhydrid.
Amylobacter, se Smørsyrebakterier.
Amyloform er en ikke nøjere kendt
Forbindelse af Formaldehyd og Stivelse, hvis
Fremstilling hemmeligholdes, men som maa være
fremstillet ad vaad Vej, da Stivelsekorn ikke kan
ses deri under Mikroskopet. Det er et hvidt,
lugtfrit Pulver, der er uopløseligt i de
sædvanlige Opløsningsmidler. Det bruges som
antiseptisk virkende Middel til at strø paa Saar.
E. K.
Amyloiddegeneration, voksagtig ell.
flæsklignende Forandring af forskellige af Legemets
Organer, forekommer hyppig hos Mennesker og
er ogsaa paavist for de fleste Husdyrs Vedk.
De angrebne Organer bliver faste, ofte forstørrede,
og antager et Udseende, der minder om
Voks ell. Flæsk. Navnet skyldes Virchow, som
p. Gr. a. den af ham ved disse Tilstande
paaviste Reaktion med Jod (Brunfarvning) ell. med
Jod og Svovlsyre (blaasort Farvning) troede, at
den amyloide Substans var beslægtet med
Amylum (Stivelse), medens senere Undersøgelser har
vist, at den er en Æggehvidemodifikation. A.
optræder enten lokalt paa i Forvejen betændte
Slimhinder (Øjet, Næsen, Struben) ell. som en
alm., til mange Organer (Milt, Nyrer, Lever,
Tarm) udbredt Lidelse og er da en Følge af
forskellige kakektiske (tærende) Sygdomme,
især Tuberkulose, Syfilis, langvarige Suppurationer,
Nyresygdomme. I sidstnævnte Tilfælde
medfører den Døden, medens den lokale lader
sig helbrede ved Operation.
A. F.
Amylum [↱a´-], se Stivelse. A. maranthae,
Arrowroot, A. tritici, Hvedestivelse.
Amymone, en Datter af Danaos, blev efter
det gr. Sagn af sin Fader, da han var landet i
Argolis, sendt ud for at hente Vand. Poseidon
traf hende, nød hendes Elskov og kløvede ved
et Stød med sin Trefork Jorden, saa at den
amymoniske (ell. lernæiske) Kilde vældede frem
(i Nærheden af Kysten, S. f. Nauplion). A. fødte
derefter Sønnen Nauplios. Mødet mellem
Poseidon og A. er tit fremstillet paa antikke Vaser,
Mønter, Gemmer o. s. v.
C. B.
Amyntas, Navn paa fl. makedoniske Konger.
A. I (540—498) var den første makedoniske
Hersker, der traadte i nærmere Forbindelse
med Grækerne.
Amyosteni (gr.), Muskelsvækkelse.
Amyotrofi (gr.), mangelfuld Ernæring af
Musklerne, Atrofi af disse, forekommer ved visse
Rygmarvssygdomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
