Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - amøbæisk (gr.), vekslende. Sange af a. Form - amøn (lat.), yndig - an, Adverbium og Præfiks, f. Eks. i gaa an - an bruges ved Bogføring - ana, en gr. Præposition, betyder i Sammensætninger : op, tilbage - Ana, en lat. Endelse - Anabaptister, se Gendøbere - Anabas, se Labyrintgællede - Anabasis (gr.) betyder ordret Opstigning, et Felttog fra Kysten ind i Landet - Anableps, se Tandkarper - Anacahuittræ faas af Cordia boisseri fra Meksiko - Anacámptis, se Horndrager - Anacanthini (Fisk »uden Pigstraaler«), Fællesbetegnelse for Torsk, Flyndere m. fl. - Anacápri, se Capri - Anacardiaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronbladede Planter - Anacárdium L., Slægt af Anarcardiaceerne, Træer ell. Buske - Anachársis hed efter Herodot's Fortælling en skytisk Fyrstesøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
amøbæisk (gr.), vekslende. Sange af a. Form
ɔ: »Vekselsange« forekommer meget i romersk
Poesi; berømte er Catul’s Epithalamion og
Horats’ Ode 9 i 3. Bog.
K. H.
amøn (lat.), yndig ; Amønitèt, Ynde.
an, Adverbium og Præfiks, f. Eks. i gaa an,
ansætte, annamme, Ansigt, forekommer ikke i
vore ældste Sprogmindesmærker, men er i 14.
og flg. Aarh. optaget i de nordiske Sprog fra
Tysk. Ordet, der er meget udbredt i indoeuropæiske
Sprog, er etymologisk det samme som
vort paa, der opr. hed a, aa (bevaret i
Amindelse, Aasyn, Aasted). Formen paa er opstaaet
af op-aa (jfr. udi, indtil). Med gammeldansk
aa over for tysk an kan sammenlignes i, u-,
Gaas, os over for in, un-, Gans, uns.
Forskelligt herfra er an- (opr. nordisk and-) i Ansvar
(opr. andsvar ɔ: Svar, Gensvar). Præfikset and-
er ogsaa meget udbredt i indoeuropæiske Sprog,
og fandtes i ældre Dansk i nogle faa andre Ord
som andled (Ansigt). Paa Tysk svarer hertil
ant-: Antlitz. Fra gl. Plattysk er laant dansk
antvorde (overantvorde).
P. K. T.
an bruges ved Bogføring dels i Journalposterne
foran Kreditor, dels i Hovedbogen foran
alle Poster paa Debetsiden. Paa samme Maade
bruges Ordet per i Journalposterne foran
Debitor og i Hovedbogen foran alle Poster paa
Kreditsiden. a. bruges endvidere undertiden paa
Regninger foran de derpaa opførte Poster.
Brugen af disse to Ord begynder i øvrigt, og
med Rette at tabe sig. Paa Regninger og foran
Posterne i Hovedbogen er de aldeles overflødige,
og ved Journalposteringerne erstattes de
hensigtsmæssig ved de danske Ord til (for an)
og ved (for per), ell. per udelades ganske, og
i St. f. an bruges til, hvorved Posteringerne
bliver langt mere umiddelbart forstaaelige. Man
bør altsaa i St. f. det gammeldags
per Hans Chr. Petersen & Co.
an Vare Konto ..................... Kr. 500.
hellere notere saaledes:
Hans Chr. Petersen & Co.
til Vare Konto ..................... Kr. 500.
hvorved det simplere og mere almenfatteligt
er udtrykt, at H. C. P. & Co. skylder (er
Debitor) til Vare Konto (som Kreditor) et Beløb
af 500 Kr. Brugen af danske Ord vil være saa
meget naturligere, som an og per ingenlunde er
internationale Betegnelser. Paa Fransk bruges
à og par, paa Engelsk to og by, paa Italiensk
per (for an) og da (for per). Kun paa Tysk
bruges ligesom paa Dansk an og per, og an
maa derfor formodes at være det tyske Ord
an = til, medens per i sin Oprindelse
sandsynligvis er det latinske Forholdsord.
(C. V. S.). Th. O.
ana, en gr. Præposition, betyder i
Sammensætninger : op, tilbage, endvidere Gentagelse,
Omdannelse, Ophævelse, Tilbagetagelse; paa
Recepter : a. partes, af hver Ingrediens lige meget (a^a).
Ana, en lat. Endelse (Neutrum Pluralis af
Adjektiver paa (i)anus), som hyppig føjes til
et Egennavn og da, navnlig som Bogtitel,
betegner en Samling af Smaaafhandlinger ell.
Udsagn af vedk. Mand, samt alle Slags Anekdoter
og biografiske Smaameddelelser om ham. Denne
Benævnelse blev først anvendt i Frankrig af
Dupuys (Scaligerana, Haag 1666). Eksemplet
blev fulgt i andre Lande; især den eng. Litt.
er rig paa A. (Baconiana, Addisoniana,
Walpoliana, Johnsoniana, Washingtoniana o. s. v.
Tyskerne har Kotzebueana o. s. v. Af A. om
danske og norske Mænd kan nævnes Tychoniana
(1777), Suhmiana (ved R. Nyerup 1799),
Holbergiana (af Wille Høyberg 1756, af Boye
1832—35 og af Werlauff 1855), Falsteriana
(af C. Brun), Luxdorphiana, Dassiana (ved
Erichsen 1892) m. fl. — En Fortegnelse over
A. giver Ludevig i Le livret des Ana
(Dresden 1837), optrykt og udvidet i Namurs
Bibliographie des ouvrages publiés sous le nom d’Ana
(Bryssel 1839). Se ogsaa Mohr, De la
bibliographie des Ana (smst. 1882). Den største
Samling A. skyldes Garnier (10 Bd, Paris 1789—1791).
O. Jsp.
Anabaptister, se Gendøbere.
Anabas [↱a´-], se Labyrintgællede.
Anabasis (gr.) betyder ordret Opstigning,
dernæst specielt et Felttog fra Kysten ind i
Landet. A. er Titel paa to berømte historiske
Værker fra den klassiske Oldtid: 1) Kyros’ A.,
af Xenofon, hvori de 10000 Grækeres Tog mod
Artaxerxes og deres Tilbagetog efter Slaget ved
Kunaxa (401 f. Kr.) beskrives; 2) Alexanders A.,
af Arrianos, der behandler Alexander
den Stores Felttog i Asien.
Anableps [↱a´-], se Tandkarper.
Anacahuittræ faas af Cordia boisseri fra
Meksiko. Det benyttedes en Tid mod Lungetuberkulose,
men spiller nu slet ingen Rolle.
Anacamptis, se Horndrager.
Anacanthini (Fisk »uden Pigstraaler«),
Fællesbetegnelse for Torsk, Flyndere, Tobis og
Slangefisk.
Anacapri, se Capri.
Anacardiaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronbladede Planter (Ordenen Terebinthales),
harpiksførende Træer ell. Buske med
spredte Blade uden Akselblade; Blomsterne er
oftest smaa og samlede i tætte Stande,
tvekønnede ell. undertiden særkønnede; Støvvejen har
i Reglen kun et enkelt Æg, men ofte fl.
Frugtblade og Rum i Frugtknuden. Oftest Stenfrugt
med harpiksholdigt Kød. C. 500 Arter, alle
tropiske.
A. M.
Anacardium L., Slægt af Anarcardiaceerne,
Træer ell. Buske med store og læderagtige,
stilkede, hele og helrandede Blade og
regelmæssige Blomster i en endestillet, sammensat
Klase; af de ti Støvdragere er kun een
frugtbar; Frugten er en nyreformet Stenfrugt
(Elefantlus), hvis Stilk svulmer op til et
pæreformet Legeme. A. occidentale
L. (Acajoutræ) dyrkes i Sydamerika, Ostindien og Afrika;
Frugterne (Acajounødder, Vestindiske
Elefantlus) indeholder Kardol og benyttes til
Fremstilling af Blæk og til Sortfarvning af
Bomuld; Frøene er, ligesom de opsvulmede
Bladstilke, spiselige. Af Stammen faas Acajouharpiks
(Cashawgummi), der er topasgul til
brunrød og staar paa Højde med de middelgode
Sorter af arab. Gummi og Senegalgummi.
Veddet benyttes som Hvid Mahogni.
A. M.
Anacharsis hed efter Herodot’s Fortælling en
skytisk Fyrstesøn, der i Modsætning til sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
