Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anafrodisi (gr.), formindsket ell. manglende Kønsdrift - Anafylaksi, et Modstykke til Profylaksi (Beskyttelse); betegner en speciel Tilstand af Overfølsomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anafrodisi (gr.), Anafroditisme,
formindsket ell. manglende Kønsdrift. En saadan
er — i alt Fald i vore Dage og hos civiliserede
Folkeslag — ingenlunde sjælden hos Kvinder,
langt sjældnere hos Mænd. Den kan, navnlig
hos førstnævnte, ofte være medfødt. I mange
af disse Tilfælde er det dog vanskeligt at
afgøre, om Kønsdriften virkelig mangler, ell. om
den blot er slumrende og muligvis kan kaldes
til Live. En erhvervet A. kan i sjældne Tilfælde
skyldes stærke kønslige Udsvævelser. Langt
hyppigere skyldes den sygelige Tilstande,
saaledes forskellige Rygmarvssygdomme,
Sukkersyge, visse kroniske Forgiftninger som
Morfinisme, undertiden Alkoholisme. Den med den
tiltagende Alder optrædende A. falder til meget
forskellig Tid hos de forskellige Individer, og
man kan ikke angive nogen Alder, i hvilken
den normalt skulde indfinde sig; man kan kun
sige, at den som Regel indtræder langt tidligere
hos Kvinder end hos Mænd. — Anafrodit,
en Person, der mangler Kønsdrift; bruges dog
ogsaa om Personer, der er udygtige til Avl ell.
impotente.
Lp. M.
Anafylaksi Ordet er dannet af Ch. Richet
af Præpositionen ἀνά og ᾣυλαξις =
»Beskyttelse« som et Modstykke til Profylaksi
(Beskyttelse). Etymologisk er Ordet næppe
ganske korrekt. Modsætningen til Profylaksi burde
rettelig kaldes enten »Antifylaksi« ell. »Afylaksi«
(Beskyttelsesløshed), ἀνά kan næppe bruges som
Modsætning til πρό. Ordet har imidlertid faaet
Borgerret og lader sig vanskeligt forandre. Det
betegner en ejendommelig Tilstand af
Overfølsomhed, som Organismen undergaar, naar et
artsfremmed (se artsegen) Æggehvidestof
indbringes parenteralt (ɔ: direkte i Blodet ell.
opsuget fra Bindevævet, Legemshulerne etc. efter
Indsprøjtning, kort sagt uden først at have
passeret Mave ell. Tarm). Medens parenteral
Indbringelse af adskillige Giftstoffer kan
frembringe en stedse stigende forøget
Modstandskraft over for vedk. Giftstof (f. Eks.
Difteritoksin, Slangegift etc.), frembringer den
parenterale Indførelse af selv i og for sig ugiftigt
Æggehvidestof en forøget Modtagelighed over
for fornyet Indbringelse af samme Æggehvidestof.
De derved fremkaldte Symptomer kan,
alt efter Æggehvidestoffets Art og Mængde, den
behandlede Dyreart og Tiden mellem første og
senere Indførelse, variere fra lette og
forbigaaende Forgiftningsfænomener til de
voldsomste, der medfører Død paa faa Minutter.
Begrebet bør forbeholdes den af Æggehvidestoffer
fremkaldte Tilstand og ikke anvendes
for at betegne forøget Modtagelighed i al Alm.
over for fornyet Paavirkning af samme Stof.
Den forøgede Æggehvidemodtagelighed,
Anafylaksien, skyldes altid en og samme Mekanisme,
hvorimod andre Arter af Overfølsomhed kan
opstaa paa helt andre og indbyrdes
væsensforskellige Maader.
Allerede Magendi har 1839 iagttaget, at
Kaniner, der uden Skade taalte Indsprøjtning
i en Vene to Gange af et Æggehvidestof, døde,
naar der efter nogle Dages Forløb foretoges
en tredie Indsprøjtning. Lign. Iagttagelser er
senere af og til blevne meddelte uden at vække
synderlig Interesse, saaledes at egl. først den
franske Fysiolog Richet’s i Forening med
Héricourt 1898 udførte Forsøg over
Virkningen af gentagen Indsprøjtning af det giftige
Aaleserum paa Hunde gjorde det klart, at man
stod over for et selvstændigt Fænomen, der
syntes ganske i Modstrid med Erfaringer om
forøget Modstandskraft (Immunitet) som Følge
af gentagen Indsprøjtning af forskellige
Giftstoffer (Toksiner). Richet’s Forsøg med
Aktiniegift bidrog yderligere til at skaffe
Interesse for Sagen. Af Søanemoners Tentakler
vandtes et giftigt Ekstrakt, som, indsprøjtet i
en Vene paa en Hund, virkede dræbende i
Løbet af 3—4 Dage, naar den indsprøjtede
Mængde androg 1/5 cm3 pr kg af Dyrets Vægt.
Indsprøjtedes kun Halvdelen (1/10 cm3), blev
Dyrene vel syge, men overlevede Indsprøjtningen,
derimod viste de sig nu tre Uger senere yderst
modtagelige (Aandenød, Diarré, Brækning, Død
paa faa Timer) selv over for en saa lille
Dosis, der kun i ringe Grad afficerede ikke
forbehandlede Hunde. Forudsætningen for den
forøgede Modtagelighed var, at der hengik en
vis Tid (2—3 Uger) mellem første og anden
Indsprøjtning. Var den hengaaede Tid kun faa
Dage, forholdt de forbehandlede Dyr sig ganske
som normale. Senere arbejdede Richet med
lign. Ekstrakter af forskellige Muslinger og
med den æggehvideholdige Mælkesaft af en
Plante (Euforbiaceen Hura crepitans) og fandt
analoge Forhold. (For disse Forsøg, der har
været grundlæggende for de følgende Aars
Studium af Anafylaksien, har Richet 1913 faaet
tildelt Nobel-Prisen). Richet’s Forsøg var for
saa vidt vanskelige helt at analysere, som de af
ham anvendte Æggehvidestoffer i sig selv var
giftige. Langt klarere blev Forholdene, da man
gik over til at prøve i sig selv ugiftige
Æggehvidestoffer, som f. Eks. Serum af forskellige
Pattedyr. 1903 offentliggjorde Arthus Forsøg,
der viste, at Kaniner ikke reagerer paa en første
Indsprøjtning under Huden, i Venerne ell. i
Bughulen af fl. cm3 Hesteserum. Ved gentagne
Indsprøjtninger opstaar derimod svære
Sygdomsfænomener. Foretoges Indsprøjtningerne
under Huden hver 6. Dag, opsugedes det
indsprøjtede Serum (et Par cm3) uden videre de
første 2—3 Gange; efter 4. Indsprøjtning
dannedes en fast og haard Hævelse paa Stedet;
efter 5.—7. Indsprøjtning fremkom paa
Indsprøjtningsstedet Koldbrand med paafølgende
Saardannelse (lokal Anafylaksi).
Foretoges 3. ell. 4. Indsprøjtning ikke under Huden,
men i en Vene, indtraadte som Regel Døden
under voldsomme Sygdomssymptomer
(Aandenød, Krampe) paa faa Minutter (universel
Anafylaksi).
Tydeligst og mest ejendommeligt lader
Fænomenet sig paavise ved Benyttelse af Marsvin
(Theobald Smith). Indsprøjtes paa et
Marsvin selv en ganske lille Mængde Serum
(f. Eks. 1/200 cm3 Hesteserum) under Huden, vil
dette Dyr efter 14 Dages Forløb være i højeste
Grad overfølsomt over for Hesteserum.
Indsprøjtes saaledes blot 1/20 cm3 i en Vene, vil
Dyret dø i Løbet af et Par Minutter under heftig
Krampe. Da et ikke forbehandlet Marsvin uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
