- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
683

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anakoluti (gr.), Mangel paa Sammenhæng - Anakonda, se Kvælerslange - Anakoreter (gr.), Eremitter, Eneboere - Anakreon, græsk Lyriker, Midten af 6. Aarh. f. Kr - Anakreóntika, se Anakreon - Anakreóntikere hedder en lille Gruppe nordtyske Lyrikere (c. 1750) - anakreóntisk Vers. Under denne Benævnelse sammenfatter man to forsk. Versemaal - Anakronisme (af gr), Tidsregningsfejl - Anakroti ell. Anakrotisme (gr.), en abnorm Form af Pulsen - Anakrusis (gr.), Optakt - Anaktorion, antik gr. Havneby i det nordligste Akarnanien - Analcim, se Zeolitter - Analékter (gr.), Samling af udvalgte Steder af Forfattere - Analéptika (gr.), stimulerende Midler, Medikamenter - Analfabet (gr.), Person, der hverken kan læse ell. skrive. Se Læse- og Skrivefærdighed - analfabetisk er Benævnelsen paa et System for Lydbetegnelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Anakoluti (gr.), Mangel paa Sammenhæng,
paa logisk Forbindelse mellem de Sætninger,
hvoraf en Sætningskæde er bygget;
fremkommer dels ubevidst (idet man i Talens Løb
glemmer Eftersætningen ell. giver den en fejl
Konstruktion), dels med Hensigt, idet man ved
Hjælp af retorisk A. tilstræber Effekt,
anakolutisk, følgestridig.

Anakonda, se Kvælerslange.

Anakoreter (gr.), Eremitter, Eneboere, er
Mennesker, der har trukket sig tilbage fra
Verdenslivet til Ensomheden for der at leve for
det ene og udelte; de kan til Tider vende
tilbage, men kun for at forkynde Dom. I den
hedenske Verden maa nævnes Serapisbrødrene
i Ægypten og Eneboerne bl. Buddhisterne, hos
Jøderne Elias, Elisa, Essenerne, hvis Tilværelse
dog er usikker, og Døberen Johannes. Paa
kristelig Grund kom Eneboerlivet snart frem,
først i Østen, og Kristenforfølgelserne i 2. og
3. Aarh. fremmede det. I Beg. levede
Eneboerne i Nærheden af Menigheden, efterhaanden
gik de ud i Ørkenen, og den hellige Antonius
førte hele Strømmen derud. De levede kun for
at dræbe deres Kød og deres Selviskhed for
derved at naa til. Enhed med Gud. Men hvor
en berømt Asket havde slaaet sig ned, samledes
snart andre, og der dannedes smaa Kredse
(λαυραι). 322 gav Pakum Regler for nogle
Eneboere i Tabennisi i Øvreægypten, hvorved
Beg. gjordes til Klostrene. Eneboerlivet
trivedes dog ved Siden af Klosteret, især i Østen,
og ved Klostrene paa Athos-Bjerget lever endnu
A. I Vesten var de fleste af Munkeordenernes
Stiftere først Eneboere. (Litt.: L. Moltesen,
»Det kristne Munkevæsen, dets Oprindelse og
første Udvikling« [Kbhvn 1901]).
L. M.

Anakreon, græsk Lyriker, fødtes henimod
Midten af 6. Aarh. f. Kr. paa den ioniske Ø
Teos, hvorfra han tillige med sine Landsmænd
flygtede til den teiske Koloni Abdera i Thrakien,
da Kyros underkastede sig Lilleasien. Senere
kom han til Polykrates’ Hof paa Samos, og efter
dennes Død (522) fandt han gæstfri Modtagelse
hos Hipparchos i Athen; hvor han levede efter
Peisistratidernes Fordrivelse, er usikkert. Hans
lyriske Digte, der kun ved den ioniske Dialekt
og et mindre kraftigt Præg adskiller sig fra den
noget ældre æoliske Lyrik, er Lovprisninger
af Kærlighedens og Vinens Glæder; en
Billedstøtte paa Athens Akropolis fremstillede ham
som den af Vinen begejstrede Sanger. Oldtiden
havde 5 Bøger forskelligartede, lyriske Digte
af A., hvoraf kun enkelte er bevarede (udg. af
Bergk, Leipzig 1834, og senere i Poetae lyrici
Graeci
[4. Opl., smst. 1882]). Under A.’s Navn
er desuden overleveret c. 60 Smaadigte, de
saakaldte Anakreontika, der saavel ved Versemaal
og Dialekt som ved mindre Friskhed og en
undertiden sødladen Tone karakteriserer sig
som Efterligninger, til Dels fra en langt senere
Tid (udg. af Bergk sammen med de ægte og af
Mehlhorn [Glogau 1825] og Rose [2. Opl., Leipzig
1876], et Udvalg, overs. af Conradsen,
Fredensborg 1908). Af A.’s Ydre giver en antik Statue
i Villa Borghese en idealiseret Fremstilling; en
anden findes i Ny Carlsberg Glyptotek.
K. H.

Anakreontika, se Anakreon.

Anakreontikere hedder en lille Gruppe
nordtyske Lyrikere (c. 1750), hvis Fører Joh. Wilh.
Gleim til nærmeste Fæller havde G. Jacobi, Uz
og Götz. Ogsaa betydeligere Digtere som
Lessing og Hagedorn sluttede sig for kort Tid til
A.’s Skole, der med Front mod Gottsched’s og
hans Vaabendrageres aandløse og nøgterne
Rimerier i lette, yndefulde, tidt frivole Vers, som
den gamle græske Digter Anakreon (c. 500 f.
Kr.), sang om Vin og Elskov. (Litt.: Sauer’s
Indledning til hans Udg. af Uz).
V. M. B.

anakreontisk Vers. Under denne Benævnelse
sammenfatter man to forsk. Versemaal, af hvilke
det ene er benyttet i enkelte Digte af Anakreon selv
(⏑⏑——⏑⏑—— ell. ⏑⏑—⏑—⏑——)
det ægte anakreontiske Vers, medens det andet er
det i de saakaldte Anakreontika hyppigst anvendte
(⏒—⏑—⏑—⏒)
R. H.

Anakronisme (af gr. ἀναχρονιζειν, henføre
lil en urigtig Tid), Tidsregningsfejl, Forveksling
af Tiden, saaledes at denne sættes tidligere
(ell. senere) end, hvad der stemmer med
Virkeligheden. Jfr. Metakronisme og
Parakronisme.

Anakroti ell. Anakrotisme (gr.), en
abnorm Form af Pulsen, der i den grafiske
Fremstilling giver sig til Kende ved, at Pulskurven
i St. f. en stejlt opstigende Linie frembyder fl.
takkede Ophøjninger.

Anakrusis (gr.), Optakt.

Anaktorion, antik gr. Havneby i det
nordligste Akarnanien, ved Indløbet til den
ambrakiske Bugt (Arta-Bugten), grundlagt c. 630 f.
Kr. fra Korinth under Ledelse af en af Kypselos’
Sønner, maaske i Fællesskab med Kerkyræere,
med hvem der senere var megen Strid om Byen.
Stedet var ved nuv. Hag. Petros. Senere blev
Byen Stabelstad for Nikopolis, anlagt af
Augustus efter Slaget ved Aktion. Ved Forbjerget
laa i A.’s Omraade et Tempel for Apollon.
Mønter prægedes til 167 f. Kr., de fremkommer i
Byens gamle Handelsomraader, Italien og
Sicilien.
H. A. K.

Analcim, se Zeolitter.

Analekter (gr.), Samling af udvalgte Steder
af Forfattere.

Analeptika (gr.), stimulerende Midler,
Medikamenter, der, nydte i smaa Doser, er i Stand
til at genopvække den sunkne Livsvirksomhed.
De udbreder sig hurtig i Blodet og virker paa
Hjertet og Nervecentret. Hertil hører
Æterarter, Moskus, Ammoniak, Kamfer og de
æteriske Olier, Vin og Alkohol, tilsat balsamiske,
aromatiske og bitre Plantestoffer. De sidstnævnte
kaldes ogsaa i Folkemunde hjertestyrkende
Midler
(cardiaca). A. finder hyppig
Anvendelse mod Nervelidelser og forskelligartede
Svaghedstilstande, navnlig mod Collaps.
E. K.

Analfabet (gr.), Person, der hverken kan
læse ell. skrive. Se Læse- og
Skrivefærdighed
.

analfabētisk er Benævnelsen paa et System
for Lydbetegnelse, der er bragt i Forslag af
O. Jespersen (se hans Articulations of Speech
Sounds
[Marburg 1889] og »Lehrbuch der
Phonetik« [Leipzig 1913]). I Modsætning til de alm.
alfabetiske Lydbetegnelser, hvor hver Lyd har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free