- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
693

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ananas (Ananas Adans.), Slægt af Ananas-fam. - Ananasesséns, se Ananasolie - Ananasfamilien (Bromeliaceae), Fam. af enkimbladede Planter (af Liljeblomstredes Orden) - Ananashamp, Ananastrævler - Ananasolie, kaldes en Æterart - Ananasæter, Frugtæter med Lugt af Ananas - Ananchytes. Irregulært Søpindsvin fra Kridttiden - Ananlas (hebr.), 1) Søn af Nedebæus, jødisk Ypperstepræst c. 47-59 e. Kr. - Ananlas 2) et Medlem af Apostelmenigheden i Jerusalem - Ananlas 3) en Kristen i Damaskus - Ananjev, By i det russiske Guvernement Cherson - Anánke (gr.: »Nødvendighed«, »Tvang«) personificeredes som Gudinde - Anapa, Handelsby i det russisk-kaukasiske Kuban-Distrikt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Form. De afviger alle fra den vilde A. ved
Frugtstandens abnorme Opsvulmning og udmærker sig
ved kun at have meget faa Frø ell. ganske at
mangle dem. Frugterne kan opnaa en Vægt af
3—4 kg. Dyrkningen foretages i Drivkasser og i
lave Drivhuse, hvor man maa sørge for
tilstrækkelig Luftfugtighed og en passende Regulering af
Temperaturen. Formeringen sker ved Sideskud,
som i Alm. fremkommer, naar Planten bærer
Frugt; de kræver en omhyggelig og vidtløftig
Pasning, hyppig Omplantning, rigelig Gødning
o. s. v. Ved tør Luft hjemsøges Ananasplanterne
af Skjoldlus. A.’s »Frugter« anvendes til Syltning
og udmærker sig ved en behagelig Smag og
en meget fin Aroma; i Troperne tilbereder man
Vin af den gærede Frugtsaft. Ananasdriverier
fandtes tidligere i Rosenborg Slotshave. De fine,
hvide og silkeagtige Basttrævler i A.’s Blade
lader sig forarbejde til forsk. Slags Væv; særlig
fra Filippinerne er saadanne kendte, de
udmærker sig ved stor Finhed og Kunstfærdighed.
A. M.

Ananasessens [↱a-], se Ananasolie.

Ananasfamilien [↱a-] (Bromeliaceae), Fam.
af enkimbladede Planter (af Liljeblomstredes
Orden), de fleste fleraarige Urter med meget
kort Stængel, der først forlænges som Blomsterakse,
men ofte udsender Sideskud ell. Udløbere.
Bladene er rosetstillede, uden Stilk og
omfattende hinanden med deres Skeder, oftest
rendeformede, lange, smalle og stive, hyppig tornede
i Randen og besatte med store, skælformede
Haar; i Bladskederne opsamles Vandet, der
ligesom de deri opløste Stoffer kan optages af
Haarene ved Bladets Grund; Cellerne i disse
er nemlig luftfyldte, saa længe Planten ikke
befugtes, men sker dette, trænger Vandet hurtig
ind i Cellerne ved Haarenes Basis, hvor
Kutikulaen kun er svag. Bladenes Overside besidder
et mægtigt Vandvæv; Spalteaabningerne er
anbragte i Furer paa deres Underside, som
derved viser sig hvidstribet. Blomsterne er ofte
forsynede med store og pragtfuldt farvede
Højblade; de er tretallige og hyppigst regelmæssige,
delte i Bæger og Krone, med seks
Støvdragere og under-, halvt ell. helt oversædige;
Frugterne er Bær ell. Kapsler. De lugtløse
Blomster med meget forsk. Farver bestøves af
Insekter og er førsthannede. Frøene hos de
kapselfrugtede Slægter er ofte udstyrede med meget
ejendommelige Spredningsmidler (se Tillandsia).
A. tæller c. 1000 Arter, alle fra det tropiske
og subtropiske Amerika. Mange Slægter er
Epifytter, og det er især hos dem, man i
Vegetationsorganernes Bygning finder saadanne
interessante Forhold, som ovenfor antydet; det kan
desuden anføres, at de epifytiske Bromeliaceer
har et meget lidt udviklet Rodsystem, nogle slet
intet (se Tillandsia); Rødderne fæstes ofte
til Stammerne ved Udskilning af en kitagtig
Masse. I høj Grad tilpassede til epifytisk
Levemaade danner A. ikke alene en meget væsentlig
Bestanddel af Epifytvegetationen i Amerikas
Urskove, men nogle er tillige ved deres Nøjsomhed
blevne Forløbere (Tillandsia) for en Mængde
andre Planter, der stiller større Krav til Livet
— ganske som Laver og Mosser kan blive
Forløbere for »højere« Planter. Andre Bromeliaceer
bebor Klipperne ell. den flade Jord og ynder
lysere og mere tørre Lokaliteter; deres
Rodsystem er veludviklet, og Vandvævet i Bladene
ikke saa udpræget.
A. M.

Ananashamp [↱a-], Ananastrævler,
Pinas, faas af forsk. Arter Ananas ved at lade
Bladkødet raadne og rense de tilbageblivende,
fine, hvide, silke glinsende Basttrævler. Disse
benyttes til Garn, Reb o. l. og til finere Tøjer. Til
sidstnævnte Brug lader man undertiden
Planterne fra smaa af vokse i Mørke, hvorved
Bladene bliver længere og spinklere, Basttrævlerne
særlig lange og fine. Tøjer, der er vævede af
saadanne Trævler, kaldes »Ananasbatist«.
K. M.

Ananasolie [↱a-] eller Ananasessens
kaldes en Æterart, Smørsyre-Æthylæter, der
anvendes meget som Tilsætning til kunstig Rom
saavel som til Aromatisering af Drops. Den
tilberedes ved Opvarmning af 1 Del Svovlsyre, 2
Dele Smørsyre, 2 Dele Alkohol samt Destillering
af Blandingen. Den er en farveløs, af Ananas
lugtende Olie, der koger ved 120° C og kun i
ringe Grad opløses i Vand, men i alle Forhold i
Alkohol. Blandet med Alkohol kaldes den
Romessens. Se ogsaa Frugtæter.
E. K.

Ananasæter [↱a-], Frugtæter med Lugt af
Ananas, faas ved at blande Ananasolie med
Stoffer, der i passende Grad kan modificere ell.
forstærke dennes Lugt og Smag. A. benyttes meget
i Konditorier og i Sukkervarefabrikker. Se ogsaa
Frugtæter.
E. K.

Ananchytes. Irregulært Søpindsvin fra
Kridttiden, som i forstenet Tilstand er uhyre
almindeligt i dansk Jordbund.
R. H. S.

Ananias (hebr. Chananja), 1) Søn af Nedebæus,
jødisk Ypperstepræst c. 47—59 e. Kr. Han blev
af den syriske Statholder sendt til Rom for at
staa til Regnskab for nogle blandt Jøderne
udbrudte Uroligheder, men efter at Processen ved
Agrippa den Yngres Hjælp var endt til Jødernes
Fordel, vendte han tilbage til sit Embede. Det
var ham, der ledede den Raadsforsamling, for
hvilken Paulus stod anklaget (Ap. Gern. 23, 2;
24, 1). Kort efter afsattes han fra sit Embede,
men havde dog bestandig stor Magt i Jerusalem,
idet han ved Bestikkelser havde vundet
Prokuratoren Albinus, indtil han ved Udbrudet af den
jødiske Krig myrdedes som Ven af Romerne.

2) et Medlem af Apostelmenigheden i
Jerusalem, som tilligemed sin Hustru Saffira ramtes af
en pludselig Død som Straf for Usandhed over
for Apostelen Peter og Menigheden (Ap. Gern.
5, 1—11).

3) en Kristen i Damaskus, som efter en
Aabenbaring ved Haandspaalæggelse gengav Paulus
hans Syn kort efter hans Omvendelse (Ap. Gern.
9, 10—19).
(V. O.) J. P.

Ananjev [a↱nanjef], By i det russiske
Guvernement Cherson, ved Tiligul, har et Gymnasium,
Kornhandel paa Odessa samt en betydelig Vin-
og Frugtavl og (1897) 16713 Indb. Byen kom 1792
ind under Rusland.

Ananke (gr.: »Nødvendighed«, »Tvang«)
personificeredes hos Grækerne som Gudinde; i
Korinth havde A. og Bia (»Kraft«, »Magt«) en
fælles Helligdom.
C. B.

Anapa, Handelsby i det russisk-kaukasiske
Kuban-Distrikt ved Nordøstkysten af Sortehavet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free