Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anciennitet, af fr. ancienneté, en Embedsmands Tjeneste alder - ancien régime (fr.: »gammel Regeringsform«) - ancile (lat.), Skjold - Ancillon, Johan Peter Friedrich, preuss. Statsminister (1767-1837) - Ancistrodon Beauv., Slægt af Hugormenes Familie - Anckarhjelm, Martin, Admiral, d. 1657 - Anckarstjerna, Kornelius Didrikson, sv. Admiral (1655 1714) - Anckarström, Jakob Johan, Gustaf III's Morder (1762-92) - Anckarsvärd, Karl Henrik, sv. Officer og Politiker,(1782-1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med lavere A. at betragte som Overmand,
hvem disse skylder Respekt. Naar Befalingsmænd
af samme Klasse ell. Grad skal samvirke
til et bestemt Maal uden at være stillede under
en fælles Overbefalingsmand, tilfalder som Regel
Kommandoen den efter A. øverste, som da i
dette Forhold bliver de andres Foresatte.
I tidligere Tid har A. spillet en ikke ringe
Rolle ved Forfremmelse fra en Grad til en
anden; efter de nu i Danmark gældende Love
for Hærens og Flaadens Organisation danner
den kun Grundlaget for Forfremmelse fra
Premierløjtnant til Kaptajn og fra Sergent til
Oversergent, dog med den Indskrænkning, at hver
femte Forfremmelse til Kaptajn og hver 3. til
Oversergent skal ske uden Hensyn til A. ved
Valg mellem de dertil egnede Personligheder.
(A. K.). B. P. B.
ancien régime [ã↱siæ~-re↱зim] (fr.: »gammel
Regeringsform«), det gamle Regimente, den Tid,
der ligger forud for en Statsomvæltning, særlig
Tiden før den franske Revolution.
ancile (lat., Ft. ancilia), Skjold, mest af
aflang, afrundet Form, halvrundt indskaaret i
hver af Længdesiderne. Opr. betegnedes ved
A. kun de 12 hellige Skjolde, der førtes af
Mars’ Præsteskab, Salierne, ved deres Vaabendanse
og Optog rundt i Byen Rom, navnlig ved
Gudens Hovedfest i Marts. Efter Sagnet var paa
Kong Numa’s Tid et saadant Skjold den 1. Marts
givet fra Himmelen, samtidig med, at en Røst
forkyndte Kongen, at Roms Vel beroede paa,
at det bevaredes. For at det ikke skulde stjæles
ell. røves, lod Numa da Kunstneren Mamurius
Vetturius udføre 11 ganske lign. Alle 12
bevaredes i Regia paa Palatiner-Bjerget. Naar
Hærføreren drog i Krig, rørte han dem med
Paakaldelsen: Mars, vær aarvaagen.
H. A. K.
Ancillon [aŋsi(l)i↱jåŋ], Johan Peter Friedrich,
preuss. Statsminister (1767—1837), blev
1790 Præst ved den franske Menighed i Berlin,
1792 tillige Prof. i Historie ved Militærakademiet.
A. vandt Anseelse ved sit Værk Tableau des
révolutions du systeme politique de l’Europe
depuis le XV siècle (4 Bd 1803) og blev s. A.
udnævnt til Medlem af Berlin-Akademiet og kgl.
Historiograf. 1810 blev han Opdrager for
Kronprinsen, den senere Kong Frederik Vilhelm IV.
1814 blev A. ansat i Udenrigsministeriet, hvor
han fik stor Indflydelse og blev Udenrigsminister
1832; som saadan var han Tilhænger af
Metternich og den hellige Alliance.
Ancistrodon Beauv., Slægt af Hugormenes
Familie; i Nord- og Mellemamerika (f. Eks.
Mokkasinslangen), Mellem- og Sydasien,
en enkelt Art (Halysslangen) i det
sydøstlige Rusland (se Hugorme).
Ad. J.
Anckarhjelm, Martin, Admiral, holl. af
Fødsel (opr. Thijsen), men knyttet til
Sverige, hvor han døde 1657. Han førte Kommandoen
paa den Flaade, som L. de Geer 1643 lod
udruste i Holland, og som han efter adskillige
Kampe med de Danske, bl. a. ved Sild, fik
bragt i god Behold til Kalmar. Kort efter
sluttede han sig til den svenske Flaade under
Wrangel og udmærkede sig i Slaget ved Femern.
Allerede 1644 var han gaaet i sv. Tjeneste og
var blevet adlet under Navnet A. 1653 blev
han Admiral.
Anckarstjerna [-∫æ.rna] (opr. Thijsen),
Kornelius Didrikson, sv. Admiral (1655—1714),
sandsynligvis en Slægtning af ovenstaaende
Anckarhjelm. Han udmærkede sig i Slaget
ved Møen 1677, hvor han med stor Tapperhed
forsvarede Skibet »Kalmar kastell«. 1692 blev
han Admiral og Friherre. 1700 førte han
Kommandoen over den svenske Flaade under
Landstigningen paa Sjælland.
Anckarström, Jakob Johan, Gustaf III’s
Morder (1762—92), Officer ved Livgarden,
hvorfra han 1783 tog Afsked med Kaptajns Rang.
1790 anklagedes han for offentlig at have
smædet Kongen, men blev frikendt af Mangel paa
bindende Beviser. Han som mange andre
Adelsmænd var forbitrede over Kongens Statskup
1789, der brød Adelens Magt, og A. stiftede til
sidst en Sammensværgelse mod Kongen, af hvem
han troede sig personlig forurettet. Jan. 1792
enedes han med Greverne Klas Horn og A. L.
Ribbing om at myrde Kongen. Man bestemte
sig for Maskeradeballet den 16. Marts. Gustaf
III blev advaret i et anonymt fr. Brev fra en
af de Sammensvorne, men han ænsede ikke
Faren. Ved Midnatstid blandede han sig selv
maskeret mellem de talrige Masker, omringedes
pludselig og blev skudt ned af A., som havde
bevæbnet sig med 2 Pistoler. A. kastede straks
Vaabnene fra sig, men da de genkendtes som
hans, arresteredes han næste Dag og tilstod
straks. Hans nærmeste Medsammensvorne
landsforvistes; han selv blev offentlig hudstrøget og
derefter ført til Retterstedet paa Skanstull uden
for Stockholm, hvor han 27. Apr. blev
halshugget og derefter lagt paa Stejle. Hans
Efterkommere (uddøde paa Mandssiden 1863) fik kgl.
Tilladelse til at føre Navnet Löwenström
og fik ved kgl. Naade de fradømte Godser
tilbage.
A. M. D.
Anckarsvärd [svæ.rd], Karl Henrik, sv.
Officer og Politiker, f. 22. Apr. 1782, d. 25. Jan.
1865, Søn af Mikael A., sammen med hvem han
1805 blev Friherre. 1805—06 deltog A. i Krigen i
Pommern, 1808 var han Overadjutant hos
Chefen for Vestarméen, der laa ved Norges Grænse.
A. traadte her i første Række bl. dem, der
forberedte Gustaf IV Adolf’s Afsættelse; han
agiterede bl. Officererne og paatog sig den farlige
Opgave at rejse til Stockholm og knytte
Forbindelse med de Revolutionære dér. Efter at
han var kommet tilbage til Karlstad, skrev han
til General Adlercreutz og bad ham handle
hurtigt, hvad denne ogsaa gjorde, og 13. Marts
1809 arresteredes Kongen, umiddelbart efter at
Hæren i Karlstad havde begyndt sin March mod
Hovedstaden i samme Ærinde. A. hørte til dem,
der nu vilde lade Tropperne udraabe Hertug
Karl til Konge uden forudgaaende Rigsdagsafgørelse;
men dette modsatte Hærens øverste
Ledere sig dog. Rigsdagen 1809 hilste
Värmlandsofficererne som Fædrelandets Befriere, og
den ny Regering gjorde A. til Oberst. En
glimrende milit. Karriere vilde nu have staaet
A. aaben, om ikke han havde skaffet sig en
Fjende i Kronprins Karl Johan. I Krigen mod
Napoleon 1813 deltog ogsaa A.’s Regiment. Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
