Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andemadfamilien (Lemnaceæ), enkimbladede Planter - Andenne, By i Belgien, Prov. Namur - Ander., en Forkortning for Joh. Anderson, Købmand og Borgmester i Hamburg (1674-1743) - Ander, Aloys, Operasanger (lyrisk Tenor), (1824-1864) - Anderberg, Axel Johan, sv. Arkitekt, f. 27. Novbr 1860 - Anderlecht, se Bruxelles - Anderledy, Antonius Maria, Jesuitterordenens 23. General,(1819-1892) - Anderloni, 1) Faustino, italiensk Kobberstikker (1766-1847) 2) Pietro, udmærket Kobberstikker (1785-1849) - Andermatt, Landsby i det schweiziske Kanton Uri, 1440 m o. H. - Andernach, By i det preussiske Regeringsdistrikt Koblenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en ell. to ulige lange Støvblade (st) og en
enrummet Støvvej (p), oftest kun med eet Æg,
omgivne af et tyndt Hylsterblad. Udvikling af
Blomster er i øvrigt temmelig sjælden i den
tempererede Zone, medens den vegetative
Formering bliver saa meget des rigeligere. Ved
Spiringen afkaster Frøene en Del af
Frøskallen som et Laag, og Kimens Dele trænger da
ud gennem den frembragte Aabning.
»Andemad« træffes uden for arktiske Egne lige alm.
overalt; de tre Slægter, hvori Fam. inddeles,
tæller henved 20 Arter. Af disse forekommer
fire i Danmark, alle hørende til Slægten
Andemad (Lemna L.), nemlig: Korsbladet A.
(L. trisulca L.) med to Slags Skud, nogle, der
er nedsænkede i Vandet, mangler Spalteaabninger
og kun formerer sig vegetativt, og andre,
der svømmer paa Overfladen, har Spalteaabninger
og bærer Blomster; begge Slags er tynde,
elliptisk-lancetformede og savtakkede i Randen.
De tre flg. Arter har tykke, kredsrunde ell.
ovale Skud, Stor A. (L. polyrrhiza L.) med
mange Rødder, Liden A. (L. minor L.) og
Tykbladet A. (L. gibba L.) kun med en
enkelt Rod for hvert Skud; disse er hos den
sidste halvkugleformet hvælvede paa
Undersiden. De har alle en vis Bet. som Føde for
Vandfugle. (Litt.: Hegelmaier, »Die
Lemnaceen« [Leipzig 1868]).
A. M.
Andenne [ã↱dæn], By i Belgien, Prov. Namur,
nær ved Maas, Knudepunkt paa Jernbanen Liège-Namur,
har (1910) 7906 Indb. og betydelig Industri,
Fajance- og Papirfabrikker, Kulgruber,
Zinkgruber og Stenbrud. A. har en Kirke, som
er helliget Pipin af Landen’s Datter, St Begga,
der her grundede et Kloster.
G. Ht.
Ander., ved naturvidenskabelige Betegnelser
en Forkortning for Joh. Anderson, Købmand og
Borgmester i Hamburg (1674—1743), fra hvis
Haand bl. a. foreligger »Nachrichten von Island,
Grønland m. m.« (1747) og en »Naturgeschichte
von Island und Grønland« (1750).
Ander [↱an-], Aloys, Operasanger (lyrisk
Tenor), f. 10. Aug. 1824 i Böhmen, d. 11. Decbr
1864. A. søgte opr. en Plads som Korist ved
Hofoperaen i Wien, men blev afvist, og da han
af Skam herover ikke vilde vende hjem, søgte
og fik han en tarvelig lønnet Stilling under
Wiens Magistrat. Her blev han imidlertid 1845
opdaget af Regissøren ved Hofoperaen, Wild,
der selv var en fortrinlig Tenorist, og denne
tog sig varmt af hans videre Uddannelse. Endnu
s. A. debuterede han som Stradella i Flotow’s
Opera af dette Navn og svang sig i Løbet af
kort Tid op til at blive Wienernes erklærede
Yndling, en Stilling, han beholdt, lige indtil
han maatte opgive sin sceniske Virksomhed p.
Gr. a. en Sindssygdom, der efter aarelange
Lidelser gjorde Ende paa hans Liv.
S. L.
Anderberg [-bærj], Axel Johan, sv.
Arkitekt, f. 27. Novbr 1860. Efter Studier ved
»Tekniska högskolan« og Kunstakademiet i
Stockholm (1880—87) samt i Udlandet 1887—88,
deltog han i Konkurrencen om Tegning til nyt
Operahus i Hovedstaden. Sit med 2. Præmie
belønnede Udkast omarbejdede han senere, og
efter det byggedes Operaen, som 1898 stod
færdig.
A. M. D.
Anderlecht [↱an-], se Bruxelles.
Anderledy, Antonius Maria,
Jesuitterordenens 23. General, f. 3. Juni 1819, d. 19. Jan.
1892. 1838 gik han ind i Jesu Selskab, studerede
i Rom og Freiburg. 1848 sendt til Nordamerika
blev han 1851 Sognepræst i Green-Bay, men
1853 blev han kaldet til Rektor ved Jesuitternes
teologiske Skole i Köln, 1856 blev han Rektor i
Paderborn, 1859 Ordensprovincial for Tyskland,
1865 Prof. i Moralteologi i Klosteret Maria
Laach og 1869 Rektor smst. 1870 blev han
Jesuittergeneralen Beckx’s Assistent, 1883 hans
Vikar og 16. Maj 1884 hans Efterfølger. A. var
en kundskabsrig Mand og en klog Styrer, under
hvis Generalat Jesuitterordenen er vokset meget.
(Litt.: »Stimmen aus Maria Laach« [1892
Nr. 3].
L. M.
Anderloni, 1) Faustino, italiensk
Kobberstikker (1766—1847), har foruden gode Stik til
videnskabelige Værker stukket smukke Blade
efter Rafael, Correggio, G. Reni (Himmelfarten)
m. fl. Betydeligere som Kunstner var dog
Broderen
2) Pietro, udmærket Kobberstikker (1785—1849).
Han blev først uddannet af sin ældre
Broder, men kom senere i Longhi’s Skole; han
stod højt i denne Mesters Gunst og blev 1831
hans Efterfølger som Direktør for Kobberstiksamlingen
i Milano. A.’s Stik, som med Held
gengiver Værker bl. a. af Rafael (Maria med
Barnet), Wien; Heliodor’s Uddrivelse m. fl.),
Tizian (Madonna med Barnet, tilbedt af to
Engle) og Poussin, udmærker sig ved smuk
Formgivning og god malerisk Virkning. (Litt.:
E. Anderloni, Opere e vita di P. A. [Milano
1903]).
A. Hk.
Andermatt [↱an-] (Urseren, ital.: Orsera),
Landsby i det schweiziske Kanton Uri, 1440 m
o. H., har et Kapucinerhospitium, Garnison,
Fæstning og c. 800 Indb. Ved A. krydses
Alpevejene over Skt Gotthard, Oberalp og Furka.
G. Ht.
Andernach [↱an-], By i det preussiske
Regeringsdistrikt Koblenz, Prov. Rheinland,
beliggende paa Rhinens venstre Bred, tæt ved
Nettes Udløb, har (1910) 9804 Indb., mest
Katolikker. A. har en ikke ringe Industri (Ølbryggerier,
Parfumerier, kemiske Fabrikker, Lervareindustri),
Skibsfart og Handel med Korn og Vin,
Tømmer og især Møllesten (af Lava og Tuf).
A. har et gammeldags malerisk Udseende, med
Bymure og krogede, snævre Gader. Af gamle
interessante Bygninger bør nævnes: den kat.
Skt Genovevakirke, fra 12.—13. Aarh., i
sentromansk Stil, med fire Taarne, hvoraf et
antagelig delvis gaar tilbage til Karolingertiden;
den gotiske Franciskanerkirke, nu evangelisk;
Ruinerne af Kölner-Ærkebispernes Borg, bygget
1109, ødelagt 1688 af Franskmændene, nu
anvendt som Fængsel; Rhinporten, der skal være
fra Merovingertiden; det store runde Vagttaarn
ud mod Rhinen, og det gamle Raadhus med
»Judenbad«, store, dybe Hvælvinger under
Bygningen. — A. (Autunacum) er det rom. Castellum
ante Nacum (d. e. foran Nette), der grundedes
af Drusus Aar 12 f. Kr. og i 3. Aarh., blev
stærkt befæstet; fra denne Tid gør man stadig
rige, arkæologiske Fund i A.’s Omegn. A. blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
