Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anelse - anemofil, betegnelse i Botanikken - Anemograf (gr.), et Instrument (se Vindmaaling) - Anemokord (ogsaa Animocorde), et pneumatisk Strengeinstrument - Anemologi (gr.), Læren om Vinden (se Vind og Vindmaaling) - Anemometer (gr.) er et Instrument til at maale Vinden (se Vindmaaling) - Anemone L. (Anemone, norsk: Symre), Slægt af Ranunkelfamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. med ubestemt Indhold, Forventninger om,
at noget ubehageligt vil indtræffe, er et ganske
alm. Fænomen under Depressionstilstande. Naar
Individet af rent legemlige Aarsager befinder
sig i en nedtrykt, sørgmodig ell. ængstelig
Stemning, til hvilken ingen Anledning kan findes
i Bevidstheden, saa danner der sig — vistnok
uundgaaelig — som Forklaring paa Sindstilstanden
en Forestilling om, at en Ulykke vil
indtræffe. En saadan A. kan antage en mere bestemt
Form, hvis en Begivenhed af Bet. for Individet
er forestaaende; A. bliver da til Frygt for, at
det ikke vil gaa efter Ønske. Saafremt Udfaldet
nu er afhængigt af Individets egne Bestræbelser,
vil A. rimeligvis gaa i Opfyldelse, fordi Frygten
for ikke at kunne præstere det fornødne i høj
Grad svækker Evnen dertil. (Litt.:
Lehmann, »Overtro og Trolddom«, 4. Del [Kbhvn
1896]).
Alfr. L.
anemofil betegner i Botanikken den Egenskab
ved visse Blomster, at de bestøves ved Vindens
Hjælp. Vindbestøvningsblomster er i Regelen
grønlige og uanselige og danner ikke Honningsaft.
De udsender ingen Duft og har tørt, let
og glat Støv, i Regelen i uhyre Masser, da
meget gaar til Spilde. Deres Ar er store, ofte
fjerformede for lettere at fange Støvkornene.
Eksempler paa anemofile Blomster har vi hos
Græsser, Naaletræer og Nælder.
V. A. P.
Anemograf (gr.), et Instrument til automatisk
Optegnelse af Vindens Styrke og Retning (se
Vindmaaling).
Anemokord (ogsaa Animocorde), et
pneumatisk Strengeinstrument, opfundet af
Pianofabrikanten Johann Jacob Schnell, der var
f. 1740 i Württemberg, men fra 1777 havde sit
Ophold i Paris. Det var et aandrigt Forsøg paa
ved Hjælp af Blæsebælge at overføre Virkningen
af Æolsharpen (s. d.) paa et pianoforteagtigt
Instrument. Ideen blev senere igen optaget af
Kalkbrenner og Henri Herz — der 1851
konstruerede sit Piano éolien —, men vandt aldrig
praktisk Bet. En udførlig Beskrivelse af A.
findes i »Leipziger Allgemeine Musikalische
Zeitung« (1. Aarg., 1798. S. 39—44).
S. L.
Anemologi (gr.), Læren om Vinden (se Vind
og Vindmaaling).
Anemometer (gr.) er et Instrument til at
maale Vinden (se Vindmaaling).
Anemōne L. (Anemone, norsk: Symre),
Slægt af Ranunkelfamilien, fleraarige Urter med
haandformet lappede ell. delte Blade, der er
grundstillede med Undtagelse af de tre saakaldte
Svøbblade, thi disse, som enten ligner ell. er
forskellige fra de øvrige Løvblade, sidder noget
neden for den enkelte Blomst, men kan dog
rykke den saa nær, at de bliver bægeragtige.
Blosteret bestaar af fem, seks ell. fl.
kronbladlignende Blade. Smaafrugterne er Nødder.
Omtrent 90 Arter, hvoraf de fleste i den nordlige
tempererede Zone. I Danmark og Norge vokser
væsentlig kun tre Arter. A. nemorosa L. (Hvid
A., Hvidsimmer, norsk: Hvidvejs) er
den almindeligste, for Norges Vedkommende
fra de sydligste Dele til Nordland, indtil
700—1000 m o. H.; den har vandret krybende
Mellemstok med sympodial Forgrening, og dens
Svøbblade er haandsnitdelte ligesom de
grundstillede Løvblade; de hvide, ofte blegrøde
Blomster fremkommer i April—Maj. De friske Blade
og Blomster indeholder et skarpt og giftigt Stof,
Anemonin, der virker blæretrækkende paa
Huden. A. ranunculoides L. (Gul A., norsk:
Gul Symre) ligner den foreg. i det ydre,
men har gule Blomster, ofte to til tre fra hver
Stængel; mindre alm. end foregaaende, særlig i
Norge. A. Hepatica L. (Blaa A., Adelklever,
Blaasimmer, norsk: Blaavejs) har
lodret ell. skæv Mellemstok, trelappede Blade
og hele, korte Svøbblade, tæt samlede neden for
Blomsten, der gerne udspringer fra et Løvblads
Hjørne. Temmelig alm. i danske og norske
Skove og Krat; blomstrer i Marts—Maj. A.
 |
| Anemone silvestris. |
|
| Anemone japonica. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
