Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angouléme, Hovedstad i det fr. Dept Charente - Angoumois, et af de 33 Gouvernementer i det gamle Frankrig - Angoza, By og Fort paa Kysten af den portugisiske Mosambik-Kyst - Angra, A. do Heroismo, By paa Azorerne - Angra Pequena, se Namaqua Land - Angreb. A. og Forsvar er Fægtningens to Grundformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Charente. A. er et vigtigt Knudepunkt paa
Orléans-Banen, har (1911) 38211 Indb. og er Sæde for en
Biskop, Præfekten, en Handelsdomstol og en
Filial af Frankrigs Bank og har Garnison. Den
vigtigste Industri er Papirfabrikationen, som
gaar tilbage til 14. Aarh.; endvidere drives der
en betydelig Fabrikation af Maskiner og
Metaltraad, Jern- og Kobber-Støberi, Bryggeri,
Garveri, samt Fabrikation af Handsker,
Fodbeklædning og Bomuldstøj. Staten har i A. en
Krudtfabrik. I Omegnen findes Stenbrud. Der drives
Handel med Vin og Bygningssten. Den gamle
Del af Byen, med snævre og mørke Gader, er
omgivet af Bulevarder, som har afløst
Fæstningsvoldene. Katedralen St Pierre er
paabegyndt i 11. Aarh. i romano-byzantinsk Stil,
indviet 1128; Protestanterne ødelagde den delvis
1569, men den er siden gentagne Gange
restaureret. Raadhuset, som er bygget 1858—66 paa det
gamle grevelige Slots Grund med Bevarelse af
to af de gamle Taarne, indeholder Samlinger af
Arkæologi og Malerkunst. A. har et Lyceum, en
Artilleri-Skole, et Bibliotek og fl. lærde
Selskaber. — A., det gamle Iculisma, Iculismensernes
Hovedstad, blev 419 erobret af Vestgoterne
og 507 af Chlodevig. 1360 tilfaldt den
Englænderne ved Freden i Bretigny, men blev 1373
tilbageerobret af Franskmændene. Under
Religionskrigene led Byen meget, især 1568, da den blev
taget af Huguenotterne under Coligny.
G. Ht.
Angoulême [ãgu↱læ.m], Louis Antoine
d’, Hertug af, fr. Prins, f. 6. Aug. 1775 i Versailles,
d. 3. Juni 1844 i Görz, var ældste Søn af Greven
af Artois (senere Karl X) og flygtede 1789 med
sin Fader til Udlandet. Han gjorde 1792 en kort
Tid Tjeneste i Emigranternes Hær i Tyskland og
ægtede 1799 i Mitau sit Søskendebarn Marie (se
ndf.) samt tog 1808 med den øvrige Kongeslægt
Ophold i England. Febr 1814 rykkede han
med den engelsk-spanske Hær ind i Sydfrankrig
og udstedte i Ludvig XVIII’s Navn et Opraab til
det franske Folk med glimrende Løfter. Da
Napoleon Marts 1815 kom tilbage fra Elba, drog
A. imod ham, men blev fanget og sendt til
Udlandet. 1823 anførte han den fr. Hær, der
sendtes til Spanien for at omstyrte den fri Forfatning,
sejrede ved Trocadero (fik Titel Fyrste af T.)
og betvang Cadiz, men søgte forgæves at dæmpe
Reaktionens Hævnlyst. Da Julirevolutionen 1830
udbrød, modsatte han sig enhver Indrømmelse
og krænkede Marmont paa det dybeste for hans
Raad; derimod gav han villig Afkald paa Kronen
til Bedste for sin Brodersøn, Greven af Chambord,
og fulgte med den fordrevne Kongeslægt
først til England, senere til Østerrig. Hans
Ægtefælle, Marie Thérèse Charlotte, f. 19.
Decbr 1778, d. 19. Oktbr 1851 i Frohsdorf,
Datter af Ludvig XVI og Marie Antoinette,
indespærredes med sine Forældre Aug. 1792 i
Templetaarnet og udveksledes først 1795 imod nogle
fangne Konventsmedlemmer. Hun sendtes til
Østerrig, hvor man søgte at nøde hende til
Ægteskab med en Ærkehertug, og først 1799 til Mitau,
hvor hun ægtede sin Fætter. Barndomsminderne
havde gjort hende alvorlig og haard, og
Napoleon kaldte hende »den eneste Mand blandt
Bourbon’erne«. Hun søgte 1815 at hævde
Bordeaux for Kongens Sag, viste senere et
uslukkeligt Had til »Kongemorderne« og var det
ultraroyalistiske Partis sikre Støtte. Ellers var hun
saare from og godgørende.
E. E.
Angoumois [ãgu↱mwa], et af de 33
Gouvernementer i det gamle Frankrig, begrænset mod N.
af Poitou, m. Ø. af Limousin og Périgord, m.
V. af Saintonge, hører nu for største Delen til
Dept Charente. A., der i den gallo-romerske
Tid beboedes af Iculismenserne, kom 507 under
Frankerne og var i Feudaltiden et Grevskab
under Greverne af Angoulême. Fra 14.
Aarh. blev det givet som Apanage til Prinser
af den kgl. Familie. Frans I, som har været
Greve af Angoulême, forandrede det til et
Hertugdømme. Den sidste, som bar Titelen Hertug
af Angoulême, var Karl X’s ældste Søn.
G. Ht.
Angoza [ãŋ↱gåzə], Angoche, By og Fort
ved A.-Flodens Munding i det Indiske Ocean
paa Kysten af den portugisiske Mosambik-Kyst,
c. 1000 Indb. Udførsel af Sesamolie, Elfenben,
Jordnødder og Tovværk af Kokostrævler (Coir).
C. A.
Angra [↱ãŋgrə], A. do Heroismo, By paa
Azorerne, ligger paa Terceira og er Øgruppens
Hovedhavn samt Sæde for dens øverste
portugisiske civile og militære Myndigheder. (1900)
10788 Indb. A. udfører Vin og Sydfrugter.
Angra Pequena [portug. ↱ăŋgrə-pə↱kenə, tysk
↱ãŋgra-pe↱ke.na], se Namaqua Land.
Angreb. A. og Forsvar er Fægtningens
to Grundformer. A. maa saavel af moralske Grunde
gives Fortrinnet, som fordi det, ved at give Plads
for Initiativet, tilsteder at udnytte en numerisk
Overlegenhed, hvorfor det i Reglen vil blive
foretrukket af den stærkere Part, medens Forsvaret
yder materielle Fordele, som til en vis Grad kan
opveje Uligheden i Tal og derfor navnlig komme
den Svagere til Gode. Da imidlertid en Afgørelse
fuldt ud kun kan naas ved den første Form, maa
der til Grund for enhver Fægtning, hvorved en
saadan Afgørelse tilstræbes, selv om den paa
visse Stadier føres forsvarsvis, ligge Tanken om
og Muligheden for at gaa over til A. Det
Overskud af Kræfter, der som Regel er en
Forudsætning for A., kan kun gøres gældende, naar
Rummet tillader at bringe dem i Virksomhed,
hvilket kan ske ved Omgaaen ell. ved en
Omfatten (Overfløjen) af Fjendens
Stilling — begge Dele i Forening med en
Optræden i Fronten af denne. Af disse to
Angrebsformer er den første en strategisk Operation,
der virker moralsk og middelbart, idet den er
rettet mod Forsvarerens Forbindelser og tvinger
denne til at forlade Stillingen for enten at gaa
angrebsvis til Værks ell. rømme den ɔ: i begge
Tilfælde opgive Fordele ved Forsvaret; den
kræver dog stor Overlegenhed hos Angriberen.
Omfatten af Fjenden er en Omgaaen paa det
taktiske Omraade, der virker materielt og direkte,
og er i Reglen rettet mod een Fløj af Fjendens
Stilling — sjældnere mod begge — medens
samtidig Fronten beskæftiges; den tvinger
Forsvareren til enten at gaa angrebsvis frem ell. til at
forstærke den truede Fløj ved at svække sig i
Fronten ɔ: til helt ell. delvis at opgive Fordelene
ved Forsvaret. Et A., udelukkende rettet mod
Fjendens Front (gennembrydende A.),
vil sjældnere forekomme under Kampen i aaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
