Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angri, By i Syditalien, Prov. Salerno - Anguier, fr. Kunstnerfamilie. To Brødre: 1) Francois A., Billedhugger (1604-69), 2) Michel A., (1612-1686) - Anguilla ell. Snake Island, en af de smaa Antiller i Vestindien - Anguilla, se Aal - Anguillulidæ, se Rundorme - Anguis, se Staalorm - Anguisciola, Sofonisba, ital. Malerinde (1527-1623) - Angul, efter Sakse, Angelboernes og derigennem Englændernes Stamfader - angulær Størrelse, den Vinkel, hvorunder en Genstand ses - Angus, 1) se Douglas 2) se Forfar - Anguskvæg, se Kvægracer - angusticlavii, se laticlavii - Anhalt, Hertugdømme, hører til det tyske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angri [↱aŋgri], By i Syditalien, Prov. Salerno,
ligger 10 km ØSØ. f. Torre Annunziata. (1901)
11219 Indb. A. har Bomulds- og Silkespinderier.
S. f. A. omtr. ved det nuv. Lettere ved Oldtidens
Mons Lactarius tilføjede Narses 553 Østgoterne
under Tejas et næsten tilintetgørende Nederlag.
H. P. S.
Anguier [ãgi↱je], fr. Kunstnerfamilie fra Eu.
To Brødre af dette Navn hører til Frankrigs
betydeligere Kunstnere fra 17. Aarh.
(»Anguiersalen« i Louvre).
1) François A., Billedhugger (1604—69),
som arbejdede under S. Guillain i Paris og
uddannede sig videre ved Rejser i Nabolandene,
har skabt et stort Antal Gravmæler, der
udmærker sig ved en, i Sammenligning med den da
herskende Kunstretning, forbavsende ren og
sober Stil; de bekendteste er det pyramidalsk
formede Mindesmærke over Hertugerne af Longueville,
med fire som Kvindeskikkelser fremstillede
Dyder paa Fodstykket (i Louvre), og Henrik II
af Montmorency’s Gravmindesmærke. Han har
ogsaa udført betydelige Arbejder for Kirken Val
de Grâce. — Mere fremragende var dog
Broderen
2) Michel A., f. 1612 i Eu, d. 1686 i Paris,
et rigt og frugtbart Talent, fra hvis Haand man
har talrige Skulpturer til franske Paladser og
Kirker. Han var ligeledes Elev af Guillain, men
fortsatte sine Studier ved et tiaarigt Ophold i
Rom, hvor Indflydelsen fra Algardi blev
bestemmende for hans Kunst. I sit Fædreland steg
han hurtig i Anseelse, udførte en Statue i over
Legemsstørrelse af Ludvig XIII til Narbonne,
udsmykkede Dronning Anna af Østerrigs
Gemakker i Louvre, deltog i Skulpturarbejderne i Val
de Grâce (bl. a. Kristi Fødsel), udførte den
plastiske Udsmykning af Porte Saint Denis og
talrige andre Værker, og naaede 1671 op til
Rektorpladsen ved det kgl. Akademi. I Louvre Mus.
ses bl. a. hans Marmorbuste af Colbert og en
Amfitrite-Statue. Han arbejdede med ganske
ualmindelig Lethed.
A. Hk.
Anguilla [aŋ’gila, eng. äŋgwi£a] ell. Snake
Island (d. e. »Slangeøen«), en af de smaa
Antiller i Vestindien, eng. Besiddelse, er 88 km2
med (1911) 4188 Indb., mest farvede, som lever
af Agerbrug og Kvægavl. Der udføres Kvæg,
Kalkfosfat og Salt fra en Saltsø i det Indre;
Udførselen sker over det nærliggende Skt Thomas.
G. Ht.
Anguilla, se Aal.
Anguillulidæ, se Rundorme.
Anguis [↱aŋ-], se Staalorm.
Anguisciola [aŋgwi↱∫åla] (Angosciola,
Angussala), Sofonisba, ital. Malerinde, f. 1527 i
Cremona, d. efter 1623 i Palermo. S. A., den
berømteste og ældste af 6 adelige Søstre, der alle var
Malerinder, vandt Navn som Portrætmalerinde. Hun
var Elev af B. Campi. 1559 kaldtes hun som
Hof malerinde til Madrid; senere kom hun ved
Giftermaal (første Gang med en Svoger til
Vicekongen af Sicilien) til Palermo og Genua. Paa
sine ældre Dage blev hun blind; v. Dyck traf
hende i hendes 96. Aar i Palermo, endnu aandslivlig
og frisk og tog et Portræt af hende i sin
Skitsebog. Hun er en smagfuld Portrætmaler,
paavirket af Venetianerne (særlig mange
Selvportrætter [saaledes i Uffizi i Firenze]), men ikke
fremragende. Hendes højtdannede, alsidige Aand
og vindende Personlighed bidrog sit til det
store Kunstnerry, hun nød hos Samtiden.
Billeder af hende rundt om i italienske o. a.
Samlinger. I Nivaagaard-Samlingen ses en
Portrætgruppe af A. (hendes Fader, Søster og Broder).
A. Hk.
Angul [↱aŋgul] var efter et dansk Folkesagn
hos Sakse Angelboernes og derigennem
Englændernes Stamfader og var Broder til den første
danske Konge, Dan (s. d.). Sikkert Udtryk for
den fælles dansk-engelske Statsfølelse i Knud den
Store’s Dage.
A. O.
angulær Størrelse, den Vinkel, hvorunder
en Genstand ses.
Angus [↱äŋgəs], 1) se Douglas. 2) se
Forfar.
Anguskvæg [↱äŋgəs-], se Kvægracer.
angusticlavii, se laticlavii.
Anhalt [↱an-], Hertugdømme, hører til det
tyske Rige, bestaar af en større østlig og en
mindre vestlig Del, adskilte ved en Part af den
preussiske Prov. Sachsen, samt fem smaa
Enklaver (Alsleben, Mühlingen, Domburg, Gödnitz
og Tilkerode-Abberode); alle disse Dele ligger
helt omgivne af Preussen, men Undtagelse af den
vestlige Del, der paa 7 1/2 km grænser til
Braunschweig. A. er 2299 km2 med (1910) 331128 Indb.,
mest af den øvresachsiske Stamme og alle
Lutheranere, med Undtagelse af 12755 romersk-katolske
og 1383 Jøder. Den vestlige Del af Landet
er bakket og mod SV. endog opfyldt af Bjerge,
Udløbere fra Harz (Ramberg, 582 m);
herfra sænker Landet sig mod Saale, og mellem
denne Flod og Elben ligger en frugtbar,
bølgeformet Slette. N. f. Elben er Landet mest fladt
og sandet med store Skove, afbrudt af Moser
og frugtbare Lavninger. Elben gennemstrømmer
den østlige Del af A. fra Ø. til V., og optager
Mulde og Saale. Klimaet er mildt, dog noget
barskere i den bjergfulde sydvestlige Del. 25 % af
Landet er Skov, 7 % Eng og Resten er
Agerland. Der dyrkes de almindelige Kornsorter,
især Hvede, samt Grønsager, Kartofler,
Sukkerroer, Træfrugt, Tobak, Hør og Humle.
Landbruget staar højt, især paa Statsdomænerne og
de store Godser. Kvægavlen lykkes især paa de
gode Enge ved Elben. Skovene er rige paa Vildt,
Floderne paa Fisk. Af Mineraler maa fremhæves
Brunkul; den østlige Del af A. leverer megen
Stensalt samt Gips, Mergel og Byggesten. Ved
Alexisbad er der berømte Mineralkilder.
Industrien beskæftiger sig især med Roesukkerfabrikation,
Brændevinsbrænderi og Bryggeri samt
Fabrikation af Kemikalier (Stensaltbrudenes
Produkter). Handelen er livlig, især med Landets
Raaprodukter samt Sukker og Spiritus; den
fremmes ved udmærkede Veje, sejlbare Floder
(Elben og Saale) samt ved Jernbanerne, der
drives i Forbindelse med det preussiske
Jernbanenet. Hovedstaden Dessau har (1910) 55600
Indb.; tre andre Byer, Bernburg, Köthen og
Zerbst, har over 20000 Indb. A. deles i fem
Distrikter: Dessau, Köthen, Zerbst, Bernburg og
Ballenstedt; af disse er Bernburg det bedst
befolkede, Ballenstedt (mod SV.) det tyndest
befolkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
