Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anilin, er en Amin, der findes i Stenkulstjæren samt i Tørve- og Bentjære - Anilinblaat, se Tjærefarvestoffer - Anilinfarvestoffer, se Tjærefarvestoffer - Anilinforgiftning optræder hyppigst i Fabrikker, hvor Anilin fremstilles - Anilinolie, se Anilin - Anilinsalt, Handelsbetegnelse for Anilinsulfat og Anilinklorid - anima (lat.), Sjæl - animal (lat.), Dyr - Animalier (lat.), dyriske Stoffer - Animalisering, Imprægnering af vegetabilske Trævler - Animalisme (lat.), Dyriskhed - Animalkullist, Tilhængere af en i Slutn. af 17. Aarh. fremsat Anskuelse om Fosterets Dannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Indvirkning af Salpetersyre paa Benzol;
sidstnævnte Kulbrinte er en Bestanddel af
Stenkulstjæren og vindes af denne ved Destillation
og Rektifikation af det ved c. 80° kogende
Destillat i Apparater, der ligner dem, der anvendes
i Spiritusfabrikationen. Den rensede Benzol
omdannes til Nitrobenzol ved Behandling med
en Blanding af stærk Svovlsyre og stærk
Salpetersyre i Støbejernskedler, der er forsynede
med Røreværk; den dannede Nitrobenzol vaskes
med Vand og omdestilleres, hvorefter den
bringes i en med Røreværk forsynet Støbejernscylinder;
Nitrobenzolet reduceres nu ved
Indvirkning af noget Jern og Saltsyre under
Opvarmning og Tilsætning lidt efter lidt af
Støbejernspaaner: 4C6H5NO2+9Fe+4H2O =
4C6H5NH2+3Fe3O4. Naar Reduktionen er tilendebragt,
tilsættes Kalkmælk til stærk alkalisk Reaktion, og
der tilledes nu Damp, hvorved A. frigøres og
overdestillerer med Vanddampene; det skilles
fra Vandet og omdestilleres. 100 Dele Benzol
giver c. 67 Dele A. Tidligere oparbejdede man
raa Benzol, en Blanding af Benzol og Toluol, til
Amidoforbindelser ɔ: til en Blanding af A. og
Toluidin, der fandt Anvendelse i Farvefabrikationen;
nu gaar man, som ovf. anført, næsten
altid ud fra de rene Kulbrinter og fremstiller
altsaa ren A. og ren Toluidin, fordi man
herved faar renere Farvestoffer og bedre Udbytte.
Ren A. er en farveløs, olieagtig Vædske af
Vægtfylde 1,0255 ved 15°; det lugter
ejendommelig aromatisk, fryser i en Kuldeblanding og
smelter atter ved ÷8°, er opløselig i 31 Dele
Vand, kan blandes med Alkohol, Æter og Olier,
fordamper ved alm. Temperatur, koger ved
184°, brænder med lysende og sodende Flamme
og danner med Syrer velkrystalliserende Salte
(deraf Navnet Krystallin), der er opløselige i
Vand og i Alkohol, farver Fyrretræ gult
(hvorfor de kan benyttes til Paavisning af Træmasse
i Papir), og som med Klorkalk giver en violet
Farve. A. er giftigt (se Anilinforgiftning).
Raa A. benævnes ogsaa Anilinolie;
denne indeholder tillige Toluidin. — A. opløser
Indigo, Kamfer, Harpiks, Svovl og Fosfor. A.
blev fremstillet 1826 af Unverdorben i Erfurt
ved Destillation af Indigo og blev da betegnet
med Navnet Krystallin; 8 Aar senere fandt
Runge i Oranienburg det i Stenkulstjæren og
gav det Navnet Kyanol, fordi det med en
Klorkalkopløsning gav en blaa (κυάνεος) Farve.
1840 vandt Fritzsche A. af de
Sønderdelingsprodukter, der opstaar ved Indvirkning af
Kaliumhydroxyd paa Indigo, og det fik da sit nuv.
Navn (se ovf.). Zinin fremstillede 1842 en
Base, Benzidam, ved Reduktion af Nitrobenzol
med Svovlammonium; Fritzsche viste, at
Benzidam var identisk med A.; Hofmann
viste, at Kyanol af Stenkulstjære var identisk
med A. Det første Farvestof, der blev
fremstillet af A., var Mauveïn; dette
fremstilledes 1856 af Perkin; fra den Tid vindes A.
fahrikmæssig og benyttes som Udgangspunkt
ved Fremstillingen af mangfoldige Tjærefarvestoffer.
O. C.
Anilinblaat, se Tjærefarvestoffer.
Anilinfarvestoffer, se Tjærefarvestoffer.
Anilinforgiftning optræder hyppigst i
Fabrikker, hvor Anilin fremstilles, sjældnere ved
den medicinske Brug ell. ved Anilins Anvendelse
som Farvestof (Konditorvarer, Klædningsstykker).
A. er enten akut og viser sig ved Tunghed
i Hovedet, Tilbøjelighed til Søvn, Svimmelhed,
vaklende Gang, bleg ell. kyanotisk (blaalig)
Ansigtsfarve, forøget Trang til Urinering. I svære
Tilfælde indtræder Kramper, dvalelignende
Tilstand og undertiden Døden. Ell. A. er kronisk
og giver sig da til Kende ved Hovedpine,
Forstyrrelser i Føle- og Bevægeevnen, Fordøjelsen,
ved forskellige Hududslet og Synsforstyrrelser.
A. forebygges især ved god Ventilation i
Arbejdsrummene og behandles ved Fjernelsen af
Anilindampene, Tilførsel af frisk Luft, kolde
Overgydninger, stimulerende Midler (Æter, Kamfer).
A. F.
Anilinolie, se Anilin.
Anilinsalt, Handelsbetegnelse for Anilinsulfat
og Anilinklorid, der kommer i Handelen som
Krystaller ell. som store Kager.
anima (lat.), Sjæl; a. múndi, Verdenssjælen.
animal (lat.), Dyr.
Animalier (lat.), dyriske Stoffer, navnlig de
der tjener som Føde (Modsætning: Vegetabilier).
Animalisering, Imprægnering af vegetabilske
Trævler, særlig Bomuld, paa en saadan Maade,
at de bliver i Stand til direkte at optage og
fastholde Farvestoffer med samme Lethed som
animalske Trævler. A. benyttes særlig i
Tøjtrykkerier ved Anvendelse af Tjærefarver, og
som Animaliseringsmidler bruges navnlig
Æggehvidestoffer. Bedst er Ægalbumin og til
mindre sarte Farver Blodalbumin, der anvendes i
vandig Opløsning; mindre gode, men billigere
Æggehvidestoffer er Kaseïn og Gluten, der især
anvendes i alkalisk Opløsning. Af andre Stoffer,
der bruges til A., kan nævnes en Forbindelse
af Lim og Natriumvolframat. Opløsningen af
Animaliseringsmidlet blandes med Farven, det
hele trykkes paa Tøjet, og dette dampes derpaa,
hvorved Æggehvidestofferne koagulerer.
K. M.
Animalisme (lat.), Dyriskhed, Indbegrebet af
det dyriske i Modsætning dels til Plantelivet, dels
til det højere aandelige.
Animalkulist kaldes Tilhængere af en, opr.
af Hollænderen Leeuwenhock i Slutn. af
17. Aarh. fremsat Anskuelse om Fosterets
Dannelse. Hypotesen gik ud paa, at Udgangspunktet
for Fosterdannelsen var at søge i de
dengang nylig (1677) af Hamm og Leeuwenhock
opdagede mandlige Sædkorn (Spermatozoer).
Disse blev opfattede som Dyr, opstaaede hos
de mandlige Individer ved en »Selvskabning«
(Generatio spontanea) og kaldtes derfor
animalcula seminis »Sæddyr«; heraf Navnet A.
Gennem største Delen af 18. Aarh. førte A. en
varm Strid med Ovisterne, der med
Englænderen Harvey og Hollænderen Regner
de Graaf (begge levende omkr. Midten af 17.
Aarh.) betragtede Ægget som den egentlige
Fosterkim. Selve A. var i øvrigt ligesom
Ovisterne delte i to Lejre: den ene af disse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
