Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, norsk Slægt; Stamfader, Erich Olsson (ell. Olofsson) Ancher (1644-99)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt selvbevidste Mand med smigrende
Æresbevisninger: Foruden at han, hans to Brødre og
to Fættere 1778 blev optagne i den danske
Adelsstand, blev han 1790 udnævnt til Konferensraad,
1792 til Kammerherre, fik 1803 Dannebrogsordenen,
en dengang overordentlig sjælden
Udmærkelse, og han fik 1804 Tilbud om at blive
Finansminister —, en Kaldelse, han dog afslog a. H. t.
sine Forretninger. A. var en rundhaandet,
storstilet Donator. Sammen med sin Hustru
oprettede han 1778 det endnu bestaaende »A.’ske
Waisenhus« i Kria; til denne Bys Krigsskole
skænkede han en prægtig Bygning foruden sit
Bibliotek og store Samlinger; den af ham
beboede Gaard, det saak. »Palæ« i Kria, skænkede
han til offentlig Brug, og den var senere en
lang Aarrække Kongebolig. Hans private
Godgørenhed var fyrstelig storartet. Lige over for
Litteraturen og Videnskaben nøjedes A. ikke med
at være en altid redebon Mæcen; han optraadte
ogsaa selv som Forfatter med et ingenlunde ringe
Antal Afh., Taler, Dramaer, Digte, som i alt
Fald bringer mange Vidnesbyrd om Forfatterens
Intelligens, mangesidige Kundskaber og fransk
kultiverede Smag i Tidens Aand. A. var Medlem
af Videnskabsselskaberne i Trondhjem,
Stockholm og London, og Æresmedlem af
Kunstakademiet i Kbhvn. Han var Midtpunktet i det
stærkt pulserende, af en frivol Elegance
retoucherede Selskabsliv i Datidens Kria. Her
optraadte han ogsaa personlig agerende: som
Digter, Skuespiller, Deklamator, Forelæser. Berømt
ogsaa i Udlandet var hans enestaaende
storstilede Gæstfrihed. I det hele var B. A. en
virkelig fuldeiidt Type paa en grand-seigneur fra 18.
Aarh.’s Samfund. Da Hustruen 1801 var afgaaet
ved Døden efter et barnløst Ægteskab, opsatte
A. sit Testamente, hvori det blev bestemt, at
Boets Masse, som ved A.’s Død udgjorde 1 1/2
Mill. Rdl. i rede Midler foruden 1/2 Mill. i usikre
Fordringer, skulde holdes samlet som et Fideikommis,
hvis Renter skulde komme dels hans
Broderbørn, dels forsk. velgørende Institutioner
til Gode. Overdrevne Krav fra Slægtens Side,
Krigsaarenes haarde Tryk, Handelens Nedgang,
kostbar Administration, Pengevæsenets
Forvirring med Forrykkelse af alle Værdiforhold i
Aarene om 1814 og endelig store Tab som Følge
af den vældige Ildsvaade, som 4. Maj 1819
hærgede Trælastoplagene i Kria, bevirkede, at
Fideikommisset Decbr s. A. maatte overgives til
Skiftebehandling af en Særkommission. Da denne
1832 havde nedlagt sit Hverv, var Resterne af
Formuen, omkr. 1 Mill. Kr, reddet, og har
senere været forvaltet som en Legatstiftelse, »De
Ankerske Broderbørns Midler«, hvoraf
Descendenterne fremdeles nyder godt. (Litt.: H. J.
Huitfeldt-Kaas, »B. A.’s Forfatterskab« i
»Norsk hist. Tidsskr.«, II R., Bd I, 1877; C. J.
Anker, »Kammerherre B. A.’s Liv og
Virksomhed« [1884]).
4) Peder A., norsk Godsejer og Politiker,
foreg.’s Broder, f. i Kria 8. Decbr 1749, d. paa
Bogstad 10. Decbr 1824. Han købte 1772 af sin
Broder Bernt Herresædet Bogstad med
tilliggende store Skove i Nærheden af Kria, forenede
hermed 1791 Bærums Jernværk med dettes
udstrakte Skove og blev ved disse og andre Køb
en af Landets største Jordegodsbesiddere.
Bogstad var i hans Tid et vidt bekendt Sæde for
grandios Gæstfrihed og forfinet selskabelig
Kultur. 1789—1800 indehavde A., uden at oppebære
nogen som helst Løn, Stillingen som
»Generalvejintendant« i det dengang meget udstrakte
Akershus Stift, og hans Virksomhed som saadan
fik ligefrem grundlæggende Bet. for Norges
Vejvæsen. Han planlagde og gennemførte en
systematisk Ombygning af Hovedvejene i det
søndenfjeldske Norge, anlagde ogsaa mange Steder Veje,
hvor før ingen fandtes, og fortsatte dermed
endog efter sin Afsked. Hans patriotiske
Offervillie fornægtede sig heller ikke i Krigsaarene
efter 1807. Skønt A. havde staaet Prins Christian
August og hans politiske Planer nær, deltog han
efter Christian Frederik’s Opfordring i
»Notabelmødet« paa Eidsvold og lod sig senere s. A.
vælge som første Repræsentant for Akershus
Amt til Rigsforsamlingen, hvis første valgte
Præsident han blev. Paa Eidsvold hørte han til det
af hans Svigersøn, Grev Herman Wedel
Jarlsberg, ledede Parti, som ønskede en Forening
med Sverige. 18. Novbr 1814—1. Juli 1822 var
han Statsminister og Chef for den norske
Statsraadsafdeling i Stockholm. Resten af sine Dage
tilbragte han paa Bogstad.
5) Carl Johan A., norsk Officer og Publicist,
Sønnesøn af A. 2) og Søn af Generalmajor Erik
Theodor Christian Bernhard A. (1785—1858) i
hans Ægteskab med den danske (senere norske)
Hofdame Betsy Sneedorff (1800—1875), Datter af
Kontreadmiral H. C. S., f. 22. Maj 1835 paa
Faderens Gods Storhamar i Vang, d. 25. Novbr
1903. A. blev Officer 1855, var 1869—72
Ordonnansofficer hos Carl XV, fra 1873 Kammerherre
hos Oscar II og avancerede som Militær 1897 til
Oberstløjtnant. A. indlagde sig et Navn som Forf.
af en stor Mængde genealogiske, historiske og
militærvidenskabelige Skr som »Kontreadmiral
H. C. Sneedorff’s Personlighed og Virksomhed«
(1884), »Biografiske Data om 330 norske
Generalspersoner« (1885), »Norske Frivillige i de
danske Forsvarskrige« (1887), »Nordmænd i
udenlandske Krige efter 1814, I—II« (1888—89),
»Prins Karl af Hessens Optegnelser« (1893),
»Uddrag af diplomatiske Indberetninger om
Unionens Forberedelse og Tilblivelse 1814« (1894),
»Fra svenske Arkiver om Unionens Forberedelse
1814« (1898) og »Christian Frederik og Carsten
A.’s Brevveksling« (1901, 2. rev. Udg. 1904).
En Sidelinie af Slægten A. nedstammer fra
Købmand i Frederikshald Peter Ancher
(1736—76), hvis Søn Nils Ancher (c. 1764—1812)
1790 blev optaget i den danske
Adelsstand. Dennes Søn, Peter Martin A.
(1801—63), var en af Frederikshalds største
Forretningsmænd i nyere Tid. Af P. M. A.’s Sønner nævnes:
1) Herman A., norsk Skolemand (1839—96),
Cand. teol. 1863. Gift i Danmark med Marie
Elisabeth Boisen og med stærke danske
Sympatier, blev han dybt paavirket af den
Grundtvigske Bevægelse og satte sig som Maal at
overføre denne til Norge. I dette Øjemed oprettede
han 1864 sammen med sin Meningsfælle, cand.
teol. Olaus Arvesen, den første norske
Folkehøjskole paa Sagatun ved Hamar, der blev
Forbilledet for mange senere lgn. Skoler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
