Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 782 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anna, Dronning af Storbritannien og Irland (1702-14), (1665-1714) - Anna af Brandenburg, dansk Dronning (1487-1514) - Anna af Bretagne, Datter af Frants II (1476-1514) - Anna af Bretagne, Datter af Frants II, den sidste Hertug af Bretagne (1476-1514) - Anna af Kleve, Henrik VIII's fjerde Dronning, Død 1557 - Anna af Østerrig, Datter af Filip III af Spanien (1601-1666) - Anna Boleyn, Kong Henrik VIII's anden Hustru (1507-1536) - Anna Cathrine, dansk Dronning, (1575-1612) - Anna Colbjørnsdatter, se Colbjørnsdatter - Anna Ivanovna, russisk Kejserinde (1730-40), (1693-1740) - Anna Komnena, Datter af den byzantinske Kejser Alexios I (1083-1148)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lecky, History of England in the 18. century
1—II [1878]; Justin Mc. Carthy, The Reign
of Queen Anne I—II [1902]).
J. L.

Anna af Brandenburg, dansk Dronning
(1487—1514), blev 1502 gift med den daværende
slesvig-holstenske Hertug og senere danske
Konge, Frederik I og fødte ham Sønnen
Christian (Christian III).

Anna af Bretagne, Datter af Frants II, den
sidste Hertug af Bretagne, (1476—1514), arvede
1488 Bretagne og lod sig 1491 ved Prokuration
vie til den tyske Kejser Maximilian. Kong
Karl VIII af Frankrig opbød dog alt for selv at
hjemføre den rige Arving, og da han viste
sig med en Hær foran Rennes, hvor A.
residerede, formaaede Bretagnes Stænder A. til
at ægte ham, der til Gengæld bortsendte sin
Forlovede Margrete, uden dog at give Afkald
paa hendes Medgift, Artois m. m. Brylluppet
fandt St. 1491, og da Karl døde 1498, ægtede A.
1499 hans Efterfølger, Ludvig XII, efter at
denne for at vinde Bretagne havde skilt sig fra
sin første Hustru. A.’s eneste Datter Claude
ægtede Frants af Angoulême, siden Kong Frants
I, og 1532 blev Bretagne helt forenet med
Frankrig.
Kr. E.

Anna af Kleve, Henrik VIII’s fjerde
Dronning, Datter af Hertug Johan III af Kleve. Efter
Raad af Thomas Cromwell, der herved vilde
støtte den protestantiske Sag i England, friede
Henrik til A., som han kendte efter et af
Holbein malet Portræt; men da hun kom til
England, følte Henrik sig meget skuffet.
Brylluppet holdtes 1540, men kort efter lod Henrik
sig igen skille fra A., der siden levede i Udlandet
af en eng. Aarpenge indtil sin Død 1557.
Kr. E.

Anna af Østerrig, fr. Regentinde, Datter af
Filip III af Spanien (1601—1666). Allerede 1615
blev hun gift med Ludvig XIII af Frankrig, men
Forholdet imellem dem var yderst sørgeligt;
først da hun efter et 23aarigt barnløst
Ægteskab havde født en Søn (den senere Ludvig XIV),
bedredes det noget. Efter Kongens Død blev hun
ved en Parlamentsbeslutning stillet i Spidsen
for Regeringen og styrede Landet i Forening
med sin Yndling Mazarin. Efter hans Død (1661)
trak hun sig tilbage til det af hende stiftede
Kloster Val-de-grace.

Anna Boleyn [↱än_ə-↱bu£_in], Kong Henrik
VIII’s anden Hustru, Datter af Thom. Boleyn
i Ægteskab med en Datter af Hertugen af
Norfolk, f. 1507 og opdraget ved det franske Hof.
I sit attende Aar vendte hun tilbage til England
og blev Hofdame hos Dronningen, Katharina af
Aragonien. Snart vakte den smukke og
fintdannede A. Kongens lidenskabelige Kærlighed,
og for at vinde hende gennemførte Henrik
Skilsmissen med Katharina gennem et Brud med
Paven; han ægtede A., og 1532 blev hun kronet.
Henrik’s Kærlighed til hende veg dog snart for
en ny Lidenskab, især da hun i St. f. den
haabede Tronarving kun fødte ham Datteren
Elisabeth (1533). A. blev anklaget for Blodskam
med sin egen Broder og for Anslag mod Kongens
Liv, og skønt hun til det sidste hævdede sin
Uskyldighed, blev hun dog dømt og 18. Maj
1536 henrettet i Tower. (Litt.: Dixon,
History of two queens: Anne Boleyn etc. [1873];
Friedmann, Anne Boleyn [1884]).

Anna Boleyn.

Kr. E.

Anna Cathrine, dansk Dronning, Datter af
Joakim Frederik, Kurfyrste af Brandenburg, og
Markgrevinde Cathrine af Küstrin, f. 26. Juni
1575, d. 29. Marts 1612. 1597 ægtede hun i
Haderslev Christian IV og kronedes Aaret efter
i Kbhvn; hun blev i dette Ægteskab Moder til
4 Sønner og 2 Døtre, hvoraf dog kun 3 Sønner,
den udvalgte Konge, Prins Christian, Frederik
III og Hertug Ulrik, overlevede hende. Hun
roses for sin Tarvelighed og Religiøsitet, men
førte i øvrigt som Dronning en ret tilbagetrukken
Tilværelse.
L. L.

Anna Colbjørnsdatter, se Colbjørnsdatter.

Anna Ivanovna [i↱van_åvn_a ell. i↱van._a] russisk,
Kejserinde (1730—40), f. 25. Jan. 1693, d. 28. Oktbr
1740. Hun var Datter af Peter den Store’s
Halvbroder, Ivan, og blev 1710 gift med Hertug
Frederik Vilhelm af Kurland, der allerede døde 1711.
Efter Kejser Peter II’s Død (Jan. 1730) valgte
de russiske Stormænd hende til Kejserinde, mod
at hun lovede i alle vigtige Sager at adspørge
det høje Raad. Da A. var kommet til Moskva,
der under Peter II var blevet Rigets Hovedstad,
samledes imidlertid Lavadelen og Embedsstanden
fra Peter den Store’s Tid om hende og
tilbød hende Enevælden. Støttet paa den
sønderrev hun Haandfæstningen og forviste Højadelens
Førere til Sibirien; Hovedstaden blev flyttet
tilbage til Skt Petersborg. Hele Magten kom i
Hænderne paa hendes Yndling Bühren
(Biron), en Kurlænder, der lod sig vælge til Hertug
af Kurland, samt paa et Gehejmekabinetsraad
paa 3 Medlemmer, hvoriblandt Tyskeren
Ostermann; en anden Tysker, Feltmarskal Münnich
ledede Hæren, og Tyskerne var i det hele
eneraadende i Styrelsen. De regerede imidlertid
ganske dygtigt og kraftigt i Peter den Store’s
Aand, og nogle Reformer indførtes; det blev f.
Eks. bestemt, at Adelen skulde tvinges til at
give sine Børn en ordentlig Opdragelse.
Rusland spillede en betydelig Rolle i Storpolitikken;
i den polske Tronfølgekrig (1733—35) satte A.
sin Kandidat August III igennem, i Krigen med
Tyrkiet (1736—39) vandt hun Asov tilbage. Hun
var høj og svær, brutal og udannet, og Tonen
ved Hoffet var ikke bedre end paa Peter den
Store’s Tid.
J. L.

Anna Komnena, Datter af den byzantinske
Kejser Alexios I, (1083—1148), fik en lærd
Opdragelse, men spillede ogsaa en vis politisk
Rolle, idet hun søgte at sætte sin Ægtefælle,
Nikeforos Bryennios, op mod Broderen, Kejser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>