Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anonaceæ, tokimbladede og frikronbladede Planter - a non esse ad non posse non valet conse- quéntia (lat.) - anonym, navnløs, Se Anonymitet - Anonyma, Arteria anonyma - Anonymitet (af gr.) - anonymt Selskab - Anopheles, se Myg. - Anoplotheriidæ, en uddød Klovdyrfam. - Anopsfi d.s.s. Blindhed - Anorchi (gr.), medfødt, fuldstændig Mangel af de mandlige Kønskirtler - Anordia (sp., fr.), en i Vestindien blæsende, heftig Nordenvind - Anordning var før Grundloven et Navn for de af Kongen givne Retsforskrifter ell. Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tretallige Kredse i Blosteret, som i Reglen er stort,
mere ell. mindre kødfuldt ell. læderagtigt, talrige
skruestillede Støvdragere og enbladede Støvveje.
Flerfoldsfrugt med bæragtige Smaafrugter;
Frøene har en stor og foldet Frøhvide. Alle Dele
er rige paa aromatiske Emner. Familien tæller
c. 800 Arter, som især tilhører den gamle Verden
og næsten udelukkende bebor tropiske Egne.
A. M.
a non esse ad non posse non valet
consequentia (lat.) ɔ: fra den Omstændighed, at
noget ikke er til, kan man ikke slutte, at det
ikke kan være til; a non posse ad non esse valet
consequentia ɔ: fra Umulighed af Tilværen kan
man slutte til Ikke-Væren.
anonym, navnløs, uden Navn. Se
Anonymitet.
Anonyma, Artéria anónyma (»den
ubenævnte«), en uparret Pulsaare, der udspringer
fra højre Side af Aortabuen (se Aorta) og
snart deler sig i den højre Nøglebens- (subclavia)
og den højre Hovedpulsaare (carotis). Vena
anonyma (»den ubenævnte Blodaare«) er
derimod parret; den opstaar paa hver Side af
Nøglebens- og Halsblodaaren; de to Venae
anonymae forenes til den øvre Hulblodaare (Vena
cava superior).
Lp. M.
Anonymitet (af gr. ἀ ell. ἀν, uden, og ὄνυμα,
et Navn). Ved et anonymt Skrift forstaas et
saadant, der udgives, uden at der er angivet nogen
Forfatter derpaa (jfr. Pseudonym). I
tidligere Tid, hvor der ikke herskede Trykkefrihed,
var det, jfr. Frd. 27. Septbr 1799, ogsaa
forbudt at udgive anonyme Skrifter. Forlægger
og Bogtrykker straffedes med Bøder, naar den
sande Forfatters Navn ikke fandtes paa Skriftet.
Efter at Grundloven har proklameret Trykkefriheden,
er Forbudet imod A. blevet fjernet.
Men A. er nutildags ikke blot frit tilladt; der er
ogsaa truffet Foranstaltninger til yderligere at
lette, at Bøger udkommer anonymt, idet man,
navnlig af politiske Grunde, har søgt saaledes at
befordre de uforbeholdne Udtalelser og den
frimodige Kritik. Naar nemlig dansk L. 3. Jan.
1851 § 3 bestemmer, at Ansvaret for et trykt
Skrift ikke paahviler Forfatteren, naar han ikke
har navngivet sig paa Skriftet, befordres A.,
fordi Forfatteren ikke blot holder sit Navn skjult,
men ogsaa er fri for Ansvar og saaledes for,
at man søger hans Navn oplyst for at drage
ham til Ansvar for Udgivelsen af Skriftet. Men
dog er han efter Praksis ikke fuldt ud dækket
imod, at hans Navn søges oplyst. Da nemlig
den omtalte Lov ikke alene tilsigter at beskytte
A., men ogsaa at fritage enhver, som medvirker
til et Skrifts Udgivelse, for Ansvar, naar een
bl. dem (Forfatter, Udgiver, Forlægger ell.
Bogtrykker) paatager sig det ved bl. a. at navngive
sig, saa har Domstolene antaget, at man meget
vel kan kræve Vidneførsel om, hvem Forfatteren
er til et Skrift, uagtet en anden bærer Ansvaret
for Udgivelsen, hvis man nemlig vil drage ham
til Ansvar for andet end Udgivelsen ell. forfølger
andre lovlige Formaal med Vidneførselen. Dette
bliver Følgen af, at Danmark ingen Lovgivning
har, som udtrykkelig er rettet paa at værne
om A.
V. B.
anonymt Selskab, et Handelsselskab, hvis
Deltagere enten slet ikke ell. i alt Fald ikke alle
hæfter med deres Formue for Selskabets
Forpligtelser. De vigtigste Former er Aktieselskaber,
Kommanditselskaber og Kommanditaktieselskaber.
M. H. t. Retsreglerne og de vedk. Selskabers
økonomiske Bet. henvises til de paagældende
Artikler. Se ogsaa Interessentskab.
Anopheles, se Myg.
Anoplotheriidæ, en uddød Klovdyrfam.,
hvoraf mange Skeletdele er fundne, særlig i
europæiske, øvre eocæne Lag; ved deres ret slanke
Legemsbygning, lange og smækre Hals o. a.
nærmer de sig Drøvtyggerne, men de havde adskilte
Mellemhaands- og Mellemfodsknogler og en mere
ell. mindre sluttet Tandrække; de minder om
ægte Hovdyr (Tapirer o. l.) ved at have
Fortænder i Overmunden, ved Kindtændernes Form
o. a.; nogle Arter havde kun to Tæer, andre
tillige en Bitaa. Størrelsen meget forskellig, fra
Dværghjortens til Næsehornets. Mest kendt er
Anoplotherium commune, der af Cuvier fandtes
i Gipslag i Paris-Bækkenet; den var særlig
ejendommelig ved at have 44 Tænder i
fuldstændig uafbrudte Rækker, et Forhold, der bl.
alle andre Pattedyr kun genfindes hos
Mennesket; den havde en usædvanlig lang, kraftig
Hale og var i Skikkelse ellers nærmest lig
Tapirerne. Blandt de mange andre Slægter kan
nævnes den nordamerikanske Oreodon, der i
mange Bygningsforhold nærmer sig de ikke
drøvtyggende Hovdyr, særlig Svinene.
R. Hg.
Anopsi, d. s. s. Blindhed.
Anorchi (gr.), medfødt, fuldstændig Mangel
af de mandlige Kønskirtler.
Anordia (sp., fr. anordie [-↱di]), en i Vestindien
blæsende, heftig Nordenvind.
Anordning var før Grundloven et bl.
mange andre Navne som Forordning, Plakat,
Forbud, Patent, Mandat, aabent Brev,
Bekendtgørelse o. s. v. benyttet Navn for de af Kongen
givne Retsforskrifter ell. Love. Hyppigst
brugtes Betegnelsen A. ell. Forordning om saadanne
Retsregler af alm. Natur, der udstedtes under
Kongens eget Navn og Segl, men den
forekommer ogsaa ved Bestemmelser nærmest
vedrørende enkelte Personer, ell. som i Henhold til
en Bemyndigelse ved kgl. Resolution udstedtes
af en Regeringsmyndighed i dennes Navn.
Hvilken Betegnelse og hvilken Form, der valgtes, var
i øvrigt under Enevælden ligegyldigt, da Gyldigheden
af den enevældige Konges Befaling ikke
var afhængig af nogen bestemt Forms
Iagttagelse. Om en vis under Enevælden givet kgl.
Regeringsbefaling kaldes A., ell. er givet som
kgl. Reskript ell. kun iflg. Bemyndigelse ved kgl.
Resolution, er derfor ikke afgørende for, om den
er at betragte som en egl. Lovforskrift, der kun
kan ændres ved formelig Lov, ell. som en blot
administrativ Forskrift, se Reskript og
Resolution.
Efter Grundloven derimod forstaas ved A.
kun saadanne Retsforskrifter, der udstedes af den
udøvende Magts Indehaver, Kongen (ell. af dens
enkelte Organer, Ministrene), medens alle de af
den almindelige Lovgivningsmagt, Kongen og
Rigsdagen, givne Forskrifter fører Navn af Love
og ligeledes den af Kongen i Henhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
