Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antigonos, 1) ell. Kyklops, en af Alexander den Store's Generaler - 2) Antigonos I, Konge af Makedonien, Sønnesøn af den forrige A., f. 320 f. Kr. - 3) Antigonos II, Konge af Makedonien, regerede efter Demetrios II's Død (229 f. Kr.) - 4) Antigonos, Aristobul II's Søn, søgte, da Cæsar var i Syrien (47), forgæves at fortrænge Antipater og Hyrkan af dennes Gunst og selv faa Magten - 5) Antigonos Karystios, gr. Grammatiker og Samler, levede c. 250 f. Kr. i Athen og Pergamon - 6) Antigonos fra Socho (By i Judæa), den ældste Skriftlærde, som den jødiske Overlevering nævner - Antigorit, se Serpentin - Antigua, britisk Ø i Vestindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ptolemaios, Lysimachos og Kassandros, og et
Nederlag, som A.’s Søn, Demetrios, der senere
fik Tilnavnet Poliorketes, led ved Gaza (312),
havde Tabet af Syrien og Fønikien til Følge;
samme Aar vendte Seleukos under Folkets
Jubel tilbage til sin Hovedstad. Med de andre
tre sluttede A. en Fred (311), hvorved
Herredømmet over Asien indrømmedes ham, og
fortsatte derpaa uden Held Krigen med Seleukos,
indtil en ny Koalition mellem Ptolemaios,
Kassandros og Polysperchon nødte ham til at vende
sig mod Vest (310). Demetrios befriede (307)
Athen fra Kassandros’ Herredømme og erobrede
(306) Cypern fra Ptolemaios, hvorefter saavel
han som hans Fader antog Kongetitel; men et
stort Felttog mod Ægypten mislykkedes, og
Demetrios maatte opgive Belejringen af Rhodos
(304) for at gaa til Grækenland, hvor
Kassandros i Mellemtiden havde vundet Fordele.
Kassandros maatte vel rømme Grækenland, men
stiftede en ny Koalition mod A. mellem
Lysimachos i Thrakien, Ptolemaios og Seleukos.
I Hovedslaget ved Ipsos i Frygien (301) faldt A.,
og dermed gik hans Rige fuldstændig til Grunde.
K. H.
2) Antigonos I, med Tilnavnet Gonatas,
Konge af Makedonien, Sønnesøn af den
forrige A., Søn af Demetrios Poliorketes og
Antipatros’ Datter Fila, blev f. 320 f. Kr. Da
Demetrios 287 flygtede til Asien, efterlod han
A. sine Besiddelser i Grækenland, og det
lykkedes denne (276) at blive anerkendt som Konge
i Makedonien og skabe et Arverige for
Antigoniderne. Han tilbageslog med Held Gallernes
Angreb, men maatte en Tid rømme Landet
(273) for den epirotiske Konge, Pyrrhos, hvis
bratte Død (272) dog snart tillod ham at vende
tilbage. Hans Bestræbelser for at underlægge
sig Grækenland kronedes med Held, og Athen
maatte (263) optage en makedonisk Besætning;
men kort før hans Død (239) satte det achæiske
Forbund Grænser for den makedoniske Indflydelse.
Han efterfulgtes af sin Søn, Demetrios II.
K. H.
3) Antigonos II, med Tilnavnet Doson
(»den løfterige«), Konge af Makedonien, Søn af
Kyrenæeren Demetrios og Olympias, regerede
efter Demetrios II’s Død (229 f. Kr.) først som
Formynder for hans umyndige Søn, Filip,
senere som Selvhersker, da han havde ægtet hans
Moder, Chryseis. Indkaldt af Aratos tvang han
den spartanske Konge Kleomenes’ Hær til at
at trække sig tilbage (223) og blev anerkendt
som Overfeltherre for et Forbund af alle
helleniske Stater; derpaa besejrede han Kleomenes
i Slaget ved Sellasia (221) og tvang Sparta til
at træde ind i det makedoniske Forbund. Han
døde endnu s. A. og efterfulgtes af den ovf.
nævnte Filip.
K. H.
4) Antigonos, Aristobul II’s Søn, søgte,
da Cæsar var i Syrien (47), forgæves at
fortrænge Antipater og Hyrkan af dennes Gunst
og selv faa Magten. Efter Antipater’s Død var
dennes to Sønner, Fasael og Herodes, af
Antonius udnævnte til Tetrarker; men medens
denne var optaget i Ægypten af Kleopatra,
lykkedes det A. ved Parthernes Hjælp at blive
Konge (40 f. Kr.), Fasael begik Selvmord,
Herodes flygtede til Rom. Kun i kort Tid havde
A. Magten. Ved Romernes Hjælp fik Herodes,
der i Rom var udnævnt til Konge, Magten, og
A. blev henrettet (37). Med ham var det for
stedse forbi med Hasmonæernes Magt.
(V. O.). J. P.
5) Antigonos Karystios, gr. Grammatiker
og Samler, f. i Karystos paa Eubøa, levede
c. 250 f. Kr. i Athen og Pergamon. Af hans
talrige Skr. er kun bevaret en »Samling af
vidunderlige Historier«, som for største Delen
gaar tilbage til Aristoteles’ Zoologi og et tabt
Værk af Kallimachos. Udgivet af Beckmann
(Leipzig 1791), Westermann i Scriptores rerum
mirabilium graeci (Braunschweig 1839) og
Keller i Rerum naturalium Scriptores graec. min.
I, 1—42 (Leipzig 1877). (Litt.: R. Köpke,
De Antigono Carystio [Berlin 1862]; U. von
Wilamowitz-Moellendorff, »Antigonos
von Karystos« [smst. 1881]).
K. H.
6) Antigonos fra Socho (By i Judæa), den
ældste Skriftlærde, som den jødiske Overlevering
nævner, men om hvem ellers intet bestemt
vides. Hans Valgsprog var: »Vær ikke som
Trællene, der tjener deres Herre for at faa
Løn«.
(V. O.). J. P.
Antigorit, se Serpentin.
Antigua [sp. an↱tigwa, eng. än↱tiga], britisk Ø
i Vestindien under 17° n. Br. og 61° 57′ v. L.,
er 251 km2 og har tilligemed de mindre Øer
Barbuda og Redonda, som hører til samme
Præsidentskab, (1911) 38899 Indb., mest Protestanter,
deraf kun c. 2000 Hvide, Resten Negre.
A.’s Overflade er kun lidet kuperet; dog er den
sydlige Del opfyldt af Bakker, som i Boggies
Hill naar 405 m. A. er mest opbygget af ældre
Eruptiver, til Dels dækkede af Sand og
Kalksten. Vandløb mangler, og af Kilder er der
kun faa; Regnmængden, som varierer meget fra
Aar til Aar, er i Gennemsnit kun 590 mm. Da
Øen tillige er næsten fuldstændig afskovet, er
Tørke meget alm. Orkaner er hyppige, og
Jordskælv forekommer. Luften er p. Gr. a. sin
Tørhed sund for Tuberkulosepatienter.
Jordbunden er frugtbar, især i det Indre, og vel
dyrket; der frembringes Sukker og Ananas til
Eksport, Batater, Yams og Majs til lokalt
Forbrug. Den høje, klippefulde. Kyst er meget
indskaaret, og fl. af Bugterne danner gode
Havne. Øens Hovedstad er St John (1911:
9262 Indb.), som ligger mod NV. ved en af
Vestindiens smukkeste Havne. English Harbour
(Falmouth) paa Sydkysten, med Skibsværft, er
en større Havn, men kun lidet besøgt.
Handelen foregaar mest med de Forenede Stater.
Der er direkte Damperforbindelse med
England, New York og Kanada. A. er Sæde for
Guvernøren over de eng. Leeward Islands og
for en lovgivende Forsamling samt for en
Biskop af den eng. Kirke. — A. opdagedes 1493
af Kolumbus, som gav Øen Navn efter en
Kirke i Sevilla. 1632 begyndte den eng. Kolonisation,
og 1663 blev en anden eng. Koloni anlagt
af Lord Willoughby, som fik Øen overdraget
af Karl II. 1666 blev A. besat af Franskmændene,
men snart efter generobret af Englænderne
og forblev i deres Besiddelse ved Freden
i Breda (1667).
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
