Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - antikvarisk Tidsskrift udgaves i Aarene 1843-63, sammen med »Annaler for nord. Old-kyndighed« - antikvere, erklære for forældet, ugyldig - Antikviteter, 1) antikke Genstande, Oldsager - Antikviteter, 2) I Filologien bruges A. hyppig som Betegnelse for Læren om Oldtidsfolkenes Kultur - Antikyra, i Oldtiden Navn for 3 Byer i Nordgrækenland - Antilegomena (gr.), omstridte Skrifter - Antilepsis, Griben fat i, betegner i det filos. Sprog en Indvending og Gendrivelse - antileptisk Metode , Lægemetode - Antilibanon, Bjergryg i Syrien - Antiller, Øer, der i Vestindien strækker sig i en Bue fra Yucatan-Strædet til Orinoco-Deltaet - Antilocapra, en højst ejendommelig lille Drøvtyggerslægt; kun 1 Art, nemlig Gaffelantilopen - Antilochos, Søn af den pyliske Konge Nestor, Deltager i Krigen mod Troja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antikvarisk Tidsskrift udgaves i Aarene
1843—63, sammen med »Annaler for nord.
Oldkyndighed«, af det kgl. nord. Oldskriftselskab.
Der udkom i alt 7 Bd. Tidsskriftet bragte dels
Aarsberetninger fra Oldskriftselskabet, dels
Beretninger om den aarlige Tilvækst i Museet for
nordiske Oldsager og endelig selvstændige
Afhandlinger af lgn. Art som Annalernes. Det
afløstes ligesom Annalerne af »Aarbøger for
nord. Oldkyndighed«.
H. A. K.
antikvere, erklære for forældet, ugyldig;
antikveret, forældet.
Antikviteter, 1) antikke Genstande, Oldsager.
2) I Filologien bruges A. hyppig som
Betegnelse for Læren om Oldtidsfolkenes Kultur. I
denne Bet. bruges det tilsvarende latinske Ord
(Antiquitates) allerede af den romerske Lærde
Varro (f. 116 f. Kr.) som Titel paa et af hans
Værker (se Varro).
C. B.
Antikyra, i Oldtiden Navn for 3 Byer i
Nordgrækenland, den bekendteste i Fokis, ved en
Vig fra Korinth-Bugten. Paa Stedet, nu Aspra
Spitia, er kun ringe Bygningsrester. I Egnen
voksede Planten Helleboros, hvis Rod anvendtes
som Middel mod Sindssygdom. A. blev derved
et søgt Kursted. Byen ødelagdes af Romerne
først i 2. Aarh. f. Kr.
H. A. K.
Antilegomena (gr.), omstridte Skrifter, kalder
Eusebius (4. Aarh.) de Skr., om hvis Berettigelse
til at henhøre til den nytestamentlige
Skriftsamling der paa hans Tid var Tvivl. Se Bibel.
J. C. J.
Antilepsis [gr. -↱ti-], egl. Griben fat i, betegner
i det filos. Sprog en Indvending og Gendrivelse.
antileptisk Metode kaldte man tidligere i
Medicinen den Lægemetode, der søgte at
helbrede Sygdommen ved Indvirkning paa en
Legemsdel, modsat den syge, en Art deriverende
ɔ: afledende Metode (se afledende Midler).
Antilibanon, Bjergryg i Syrien Ø. f. Libanon,
adskilt fra denne Bjergryg ved den lange
Gravsænkning el Bekaa. A. er ligesom Libanon
dannet ved Brud uden Foldning. A. begynder
mod S. med Hermon (arab. Djebel-esch-Scheik),
et isoleret og skarpt begrænset Bjergparti,
som krones af de tre afrundede Toppe,
hvoraf den højeste naar 2760 m. Hermon
dannes af svagt hældende Lag af Libanon-Kalk og
er meget øde og vegetationsfattig; men
Skraaningerne har dybt nedskaarne Dale med mange
Kilder og frisk Vegetation. Mod S. falder
Hermon brat af mod Sletten ved Bahr-el-Hule, mod
Ø. mod Sletten ved Damaskus, mod V. mod el
Bekaa. Mod N. gaar den hinsides det 1365 m
høje Pas mellem Bekaa og Damaskus over i A.
Denne Ryg ser fra Bekaa ret uanselig ud, men
naar dog i Tagalat Musa en Højde af 2670
m. Af andre Toppe er Halimet Kurras
(2480 m) og Abul Hin (2540 m) de
betydeligste. Passerne ligger højt, og Dalen dannes
ofte af Længderender i det øvre Løb, af
Tværrender i det nedre Løb. Østskraaningen, som
dannes af fire Terrasser, er trøstesløs øde.
Brudranden viser sig Østfra som Højdedrag,
der straaleformig viger ud fra hinanden mod
Nordøst. N. f. Horns ender A. Ligesom Hermon
er A. væsentlig bygget af Kalksten. Hvor
undtagelsesvis Sandsten træder frem, er
Vegetationen mindre fattig.
M. V.
Antiller kaldes den Række større og mindre
Øer, der i Vestindien strækker sig i en Bue fra
Yucatan-Strædet til Orinoco-Deltaet. Man
skelner mellem de store A. (Cuba, Haïti, Jamaica
og Puerto Rico), Jomfruøerne ell. Virgin
Islands (Culebra, Vuques, St Thomas, St John,
St Croix, Tortola, Virgin Gorda, Anegada), de
smaa Antiller (Anguïlla, St Martin, St
Barthélemy, Saba, St Eustatius, St Christophe,
Nevis og Redonda, Barbuda, Antigua, Montserrat,
Guadeloupe, Marie-Galante, La Désirade, La
Petite-Terre, Les Saintes, Dominica, Martinique,
Santa Lucia, St Vincent, Grenada, Barbados,
Tobago, Trinidad) samt Øerne under Vinden
(Leewards Islands) langs Nordkysten af
Venezuela (Aruba, Curaçao, Bonaire, Los
Roques, Orchilla og Blanquilla). Navnet A., sp.
Antilias, anvendtes i 15. Aarh. for en hypotetisk
Ø, der paa Kortene anbragtes uden for den
østasiatiske Kyst. I Opdagelsestiden overførtes
det til Vestindien, hvor det synes først at have
været anvendt paa Haïti, som man undertiden
ser blive kaldt Antilla. Efterhaanden gik det
over til baade de store og de smaa A. De
sydlige og de sidstnævnte, der forløber i nordøstlig
Retning, kaldtes af Spanierne Islas de
Barloventa, hvilket gik over i det engelske Windward
Islands.
H. P. S.
Antilocapra, en højst ejendommelig lille
Drøvtyggerslægt, dannende en Familie for sig
(Antilocapridæ) inden for de skedehornede
Klovdyrs Gruppe; kun 1 Art, nemlig
Gaffelantilopen ell. Præriantilopen (Mazama,
Kabri), A. americana, staar Antiloperne nær,
hvilke den ogsaa ligner meget i Ydre, men de
oprette, sammentrykte, i Spidsen lidt
bagudrettede Horn har paa deres Midte en kort,
fremadrettet Sidegren; disse Horn afkastes
regelmæssigt og ny vokser ud; begge disse
Forhold er enestaaende mellem skedehornede
Hovdyr. Baade Han og Hun har disse Horn, der
dog er mindre ell. mangler helt hos den i det
hele mindre Hun. Gaffelantilopen er af
Størrelse som et Daadyr, men finere og slankere
bygget; Ørerne lange og spidse, Snuden behaaret,
Halen kort; ejendommelig er ligeledes
Mangelen af Bitæer og Taaregruber. Halsen med en
tæt, langhaaret, kastaniebrun Manke. Den grove
og tykke Pels er smukt rødbrun paa Kroppens
Overside, skarpt afgrænset mod de hvide Sider
og den hvide Bug. Læberne, Kinderne, 2
Pletter paa Halsens Forside, Underbenene,
Agterspejlet og Halen ligeledes hvide. Udbredt i
Nordamerikas Lavlande og Prærier, hvor den
færdes i mindre Flokke; er yderst behændig,
hurtig og sky, hvorfor Jagten paa den er
meget vanskelig; den træffes fra 53° ned til
Meksiko, mellem Missouri og Rocky Mountains,
ind i Oregon og Washington.
R. Hg.
Antilochos, Søn af den pyliske Konge Nestor,
Deltager i Krigen mod Troja, hører til de
Helte, hvis Egenskaber hos Homer males med
de lyseste Farver. Han er skøn, klog og god,
hurtig i Løb, en dygtig Vognstyrer og Stridsmand.
I Kampen udfører han mangen tapper
Daad. Som Achilleus’ bedste Ven næst efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
