- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
829

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antipyrese (gr.), Bekæmpelse af Feber - Antipyretika (gr.), Midler mod Feber - Antipyrin, (Analgesin, Anodynin, Parodyn, Sedatin, Metozin) - antipyrotiske Midler, Midler mod Forbrænding - Antlqua (lat., af antiquus, gammel) er Navnet paa den opretstaaende, »latinske« Tryk-skrift - Antirrhinum L. (Løvemund, Løvemule), Slægt af Maskeblomstrede , en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - Antisabbatarier, Modstandere af Sabbaten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maade, alt efter de herskende Teorier om
Feberens Væsen. Feber ledsager i Alm. alle
Betændelser, Feberbehandlingen har derfor ofte
været den samme som Antiflogosen (s. d.). Til
alle Tider har man været enig om, at Feberen
behandledes bedst, ved at man lod den Syge i
Ro, i kølige Omgivelser og forordnede en
bestemt Diæt, en Feberdiæt, bestaaende af
flydende, let fordøjelige Spiser, medens man dog
snart troede det rettest at indskrænke denne til
et Minimum, til andre Tider ikke frygtede for
at give en mere kraftig Kost. Foruden disse
mere almindelige Forholdsregler har A. bestaaet
i en mere ell. mindre aktiv Fremgangsmaade
for at nedsætte Feberen; et af de
vigtigste Midler hertil var i lang Tid Blodudtømmelserne,
Aareladning, der i 18. og første Del af
19. Aarh. naaede et hidtil ukendt Omfang. I
Midten af 19. Aarh., da Termometrien vandt
Indgang, blev Hovedvægten i endnu højere Grad
end tidligere lagt paa Bekæmpelsen af Febrenes
væsentligste og mest fremtrædende Symptom,
den forhøjede Legemstemperatur. Anvendelsen
af Kulde i Form af kolde Bade og af antipyretiske
Medikamenter, især Kinin, antog enorme
Dimensioner (Tyskerne Liebermeister og
Jürgensen). I de senere Aar er der imidlertid
kommet en Reaktion mod denne indgribende
Fremgangsmaade. Man har erkendt mange
Febersygdommes Tendens til spontan Helbredelse
efter et typisk, for hver Sygdom begrænset
Forløb (Lungebetændelse, Tyfus), ser ikke
længere Hovedfaren i den høje Legemstemperatur,
er snarere tilbøjelig til — ligesom glimtvis
tidligere — i Feberen selv at se en ikke uvirksom
Faktor ved Bekæmpelsen af den til Grund
for Feberen liggende Sygdomsproces, og
Anvendelsen af kolde Bade og antipyretiske
(febrifuge, antifebrile) Medikamenter sker derfor nu
under mere moderate Former. Behandlingen,
der saaledes en Tid var en ren Antitermi,
er atter nu rettet mere mod Feberen som
Helhed som en virkelig A. En væsentlig Hjælp
for A. har det været, at man til de tidligere
kendte Midler — Bade, Kinin, Digitalis —
har kunnet føje ny, virksomme Stoffer som
Salicylsyre, Antipyrin, Antifebrin og har
kunnet forlade Midler som Syrer, Salte, der
tidligere antoges for at være virksomme
Febrifuga. I Modsætning til i tidligere Tid, da Feber
opfattedes som en selvstændig Sygdom,
erkendes den i Nutiden kun som et Sygdomssymptom,
og medens derfor Behandlingen i
Tilfælde, hvor det er muligt, rettes mod selve
Sygdommen og dens Aarsag, indtræder A. saa
at sige i anden Række og har faaet Karakteren
af en symptomatisk-ekspektativ Behandling, det
vil sige en Behandling, hvorved man under
Iagttagelse af hygiejniske Forholdsregler, af
hensigtsmæssig Ernæring af Patienten
understøtter Naturens Bestræbelser og kun griber
energisk ind ved Anvendelse af A., naar
Feberens Højde gør det nødvendigt. Kun i faa
Sygdomme lykkes det ved Brugen af
antipyretiske Midler samtidig at ramme selve
Sygdommen, saaledes ved Koldfeber og Gigtfeber, hvor
de anvendte antifebrile Stoffer, resp. Kinin og
Salicylsyre, tillige er specifikke Midler, der ikke
alene nedsætter Temperaturen, men ogsaa
bringer Sygdommen selv og dens Produkt til at
svinde.
A. F.

Antipyretika (gr.), Midler mod Feber.

Antipyrin, C11H12N2O (Analgesin,
Anodynin, Parodyn, Sedatin, Metozin),
er efter sine Egenskaber at opfatte som
Dimetylfenylpyrazolon og kan afledes af Pyrrol (s. d.).
Det blev første Gang fremstillet 1884 af L.
Knorr
efter en af ham patenteret Metode, iflg.
hvilken Fenylhydrazin og Aceteddikeæter tjener
til Udgangspunkt for Fremstillingen, og har
senere fundet betydelig Anvendelse som
Lægemiddel. A. danner farveløse, tavleformede
Krystaller, der smelter ved 113° og er let opløselige
i Vand, Alkohol og Kloroform; det kan ogsaa
opløses i 50 Dele Æter. A. har en mildt bitter
Smag og er næsten lugtfrit; dets Opløsning
farves dyb rød ved Tilsætning af Jernklorid og
giver med Garvesyre et hvidt Bundfald. — A.
anvendes i Medicinen som Antipyreticum ved
akutte Sygdomme og som sedativt og
smertestillende Middel i Nervepatologien.
O. C.

antipyrotiske Midler, Midler mod Forbrænding.

Antiqua [-kva] (lat., af antiquus, gammel) er
Navnet paa den opretstaaende, »latinske«
Trykskrift i Modsætning til dels Frakturen, dels den
hældende latinske Stil (Kursiv). I Frankrig
kaldes A. Romain, i England Roman. Se iøvrigt
Bogtryk.
E. S-r.

Antirrhinum L. (Løvemund,
Løvemule), Slægt af Maskeblomstrede
(Løvemund-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell.
Halvbuske med hele ell. lappede Blade og røde, gule
ell. hvide Blomster, der sidder i Klase ell.
enkeltvis i Bladenes Hjørner. Kronrøret er ved
Grunden noget sækformet udvidet, men ikke
dannet som Spore; ellers er Kronen i udpræget
Grad maskeret, Svælget er helt lukket. Kapselen
er skæv og aabner sig med 2—3 Porer. C. 22
Arter, de fleste nordamerikanske. A. Orontium
L. (Ager-L.) er enaarig; den bliver 15—30 cm
høj og har lancetdannede og helrandede Blade,
Blomsterne har lange Bægerflige og rosenrød
Krone og sidder enlig. Den vokser hist og her
paa tørre Marker i Danmark, særlig mod Syd,
og blomstrer i Juli-Septbr. Nogle Arter som
A. majus L. (Stor L.) med store, røde og gule
Blomster og A. latifolium Dc.
(Middelhavslandene) dyrkes i Haver.
A. M.

A. majus er en enaarig Sommervækst, hvoraf
der findes høje, mellemhøje og lave Varieteter
med dels ensfarvede, dels flerfarvede Blomster,
anvendelige til Blomsterbede, Rabatter og i
Udkanterne af Busketter. Frøet saas i Marts i
kold Bænk, men dækkes kun lidt, og efter at
være priklede, udplantes de unge Planter med
20—30 cm Afstand i Maj. Blomstringen varer
fra Juli til Efteraaret.
L. H.

Antisabbatārier, Modstandere af Sabbaten,
kaldes i Oldkirken de, der ikke vilde fejre
Sabbaten, fordi den som en mosaisk Institution var
afskaffet ved Evangeliet. I nyere Tid et
kirkeligt Parti i England, som helt vil afskaffe
Helligholdelsen af Søndagen, da hver Dag skal
holdes hellig.
L. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free