Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apoxyomenos - Appalachian Mountains, se Alleghany-Bjergene - Appalachiske Kulfelt - Apparat - Appareil - apparent - apparent Sted - Apparition - Appartement - appassionata - Appel, i Militærsproget - Appel, se Fægtekunst - Appel, se Ventilationsanlæg - Appel (jur.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som med Strigilen renser sit Legeme for Støv og
Sved efter Øvelsen, i let, spændstig Holdning.
Statuen er en Marmorkopi (nu i Vatikanet) efter en
Bronzefigur; den fandtes 1849 i et antikt Privathus
i Trastevere. Originalen var af Lysippos og
blev paa Kejser Augustus’ Tid opstillet i Rom
foran Agrippa’s Termer; den regnedes for et af
Billedkunstens Mesterværker.
H. A. K.
Appalachian Mountains [äpa↱lät∫ən
↱ma^untinz], se Alleghany-Bjergene.
Appalachiske Kulfelt [apa↱latsjiskə], en langs
Alleghany-Bjergenes Vestside liggende, c. 150000
km2 stor Landstrækning med vidt udbredte
Kullejer samt Petroleumskilder.
J. P. R.
Apparat (lat.), alt Tilbehør af Redskaber o. s. v.
til et ell. andet Arbejde. — I Fysikken kaldes
enhver Indretning, hvormed der anstilles Forsøg
ell. fremkaldes en Virkning, A. (Luftpumpen,
Voltasøjlen o. s. v.); forsk. fra Instrument.
Appareil [apa↱ræ.j] (fr.), Opkørsel til en
Voldgang, til en Kanonbænk o. desl.; Skraaning,
Voldbakke, Rampe.
apparent, tilsyneladende (modsat: virkelig).
apparent Sted er en Stjernes Plads paa
Himmelkuglen, saaledes som det findes umiddelbart
ved Observation, naar denne er korrigeret
for Instrumental- og Observationsfejl samt
Refraktion, altsaa beheftet med Nutation og
Aberration.
J. Fr. S.
Apparition (fr., af lat.apparere, vise sig),
Tilsyneladelse (f. Eks. en Stjernes), ydre Fremtræden,
Syn; Genfærd.
Appartement [-↱maŋ; fransk apartö↱mã], en
Række af Værelser; et enkelt Værelse. A. er ogsaa
gaaet over til at betegne, modsat fr. Sprogbrug,
Retirade.
appassionata (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse;
lidenskabelig, stærkt bevæget. Ordet
A. benyttes ofte som Betegnelse for Beethoven’s
Sonate, opus 57 i F-moll.
Appel, i Militærsproget Signal til at samle
Soldaterne; endvidere Mandskabets Samling til
en bestemt Tid for at modtage de daglige Befalinger
o. a. vedrørende Tjenesten; endelig i Alm.
brugt om den enkelte Mands ell. Afdelings Evne
til at optræde med Liv og Raskhed, punktlig
udføre Ordrer o. l. (»der er Appel i den Afdeling«),
B. P. B.
Appel, se Fægtekunst.
Appel, se Ventilationsanlæg.
Appel (jur.). Ved A. forstaas Indbringelsen
af en underordnet Rets Behandling til fornyet
Prøvelse for en overordnet Ret. Den forudsætter
en Retternes Hierarki ell. en trinvis Række af
hinanden under- og overordnede Instanser. Den
var derfor utænkelig paa Tider, hvor Domstolene
var ligestillede og uafhængige af hverandre, og
opstod i den romerske Ret først under
Kejsertiden, der indførte en Flerhed af Instanser med
A. lige op til Kejseren selv.
Retslig forstaas ved A. kun Paaanke af en
Rets Afgørelse; sproglig taler man dog ogsaa om
A. fra en underordnet til en overordnet Øvrighed
(s. d.). Der siges, at A. har devolutiv og
suspensiv Virkning. Ved det første Udtryk forstaas
kun, at Sagen føres over fra Under- til Overrettens
Afgørelse. A.’s suspensive Virkning viser
sig i, at et Retsdekret i Alm. foreløbig ikke kan
eksekveres, naar Appelstævning udtages.
Appellant kaldes den, der appellerer, Appelret (judex
ad qvem) den overordnede Ret, til hvilken der
appelleres fra Underretten (judex a quo).
A.’s Bet. som Retsinstitut ligger i den forøgede
Garanti for en vel overvejet og retfærdig
Prøvelse, der vindes ved, at Rigtigheden af
Underinstansens Afgørelse prøves paa ny af en
fyldigere og omhyggeligere sammensat, overordnet
Ret. Ofte faar Parterne tillige ved A. Adgang til
at fremføre ny Beviser og Paastande, som af
tilregnelige ell. utilregnelige Grunde ikke blev
fremsatte i Underinstansen, og A. kan saaledes
tillige tjene til at bøde paa Mangler i Parternes
Procedure i første Instans; men oftest hjemles
hertil andre Retsmidler, navnlig Genoptagelse af
Sagen ved Underinstansen, og A. holdes i Reglen
indskrænket til en Kritik fra Appelrettens Side
af Underrettens Dom, saaledes at nyt kun inden
for snævre Grænser kan fremføres.
Appelinstituttet finder paa den anden Side sin
Begrænsning i, at enhver Retstvist engang maa finde
sin endelige Afgørelse og ikke bestandig paa ny
kan sættes under Debat. Derfor findes der nu
ingensteds mere end tre Instanser i Modsætning
til ældre Tiders Ordning, da der, som i Frankrig,
endog fandtes fem saadanne. Imidlertid opstaar
der endnu særlige, dybt grundede Vanskeligheder
for Anvendelsen af A. i Lande, hvis
Procesordning hviler paa Mundtligheds- og
Umiddelbarhedsprincippet, ell. som endog helt ell.
delvis bygger paa Nævningesystemet, og A. hjemles
derfor i disse Lande kun inden for langt
snævrere Grænser end i saadanne, hvis
Procesordning endnu væsentlig beherskes af
Skriftlighedsprincippet. Paa hvilken Maade Appelinstituttet
er ordnet i de enkelte Lande, kommer derfor
væsentligt til at afhænge af, paa hvilket
Grundlag, skriftligt ell. mundtligt, Procesordningen i
det hele hviler.
I. A. i Lande, hvis Procesordning
hviler paa Skriftlighedsprincippet.
I denne Ordning, der indtil den nyeste Tid var
den almindelig herskende i Europa, har A. sin
rette Jordbund og sine fulde, nødvendige
Forudsætninger. Hvor Grundsætningen gælder: qvod
non est in actis scriptis non est in mundo, ell.
at Retten kun dømmer efter de skrevne Akter,
har Appeldomstolen i Underrettens Akter ganske
samme Kundskabskilde at øse af som
Underinstansen og er altsaa paa alle Punkter i Stand
til at undersøge, om Underrettens Dom er
rigtig, saavel angaaende, hvad der maa anses
bevist i Sagen, som hvilken retlig Følge deraf maa
drages. Paa dette Grundlag staar endnu den
danske Ret. Efter denne findes der saavel i
civile som kriminelle Sager uden for Kbhvn tre
Instanser, Under-, Over- og Højesteret, medens
der derimod i Kbhvn appelleres lige fra Underretten
til Højesteret. Reglerne om, A. indeholdes
hovedsagelig i D. L. 1—6. De vigtigste
Grundtræk er følgende:
A. i civile Sager. For at faa en
Retsafgørelse, der overhovedet er appellabel (s. d.),
forandret, maa man optræde som Appellant og
udtage en Appelstævning, hvori Paastanden paa
Forandring af Dommen angives i sin Alm. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
