Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appretur - Approbation - approbatur - approbere - Approcher - Approksimation - approksimativ - Appropriation - approvisionere - Appui - Apraksi - Apraksin, Feodor (1661-1728) - Apraksin, Stefan Feodorevitsch (1702-58) - à présentation - après la lettre - après nous le déluge - Apricena, By i Syditalien - Apries
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er sat en Mængde (c. 20000 Stkr pr m) Papirskiver,
som sammenholdes med et stærkt Tryk
mellem to Endeflader og derpaa afdrejes. Man
kan ogsaa benytte Valser af sammenpresset
Bomuldstøj. Flere saadanne Valser er anbragte
parallelt over hinanden paa et Stativ, saaledes
at altid en Støbejernsvalse afveksler med en
Papirvalse, og Tøjet bevæger sig nu mellem
disse, idet de presses haardt mod hinanden, og
Jernvalsen samtidig opvarmes indvendig fra ved
Damp. I Fig. 4 a er vist en Kalander med 3
Valser. Bevægelsen udgaar fra Jernvalsen a,
som presses mod Papirvalserne b og b1 ved en
Vægtstangspresse e f. Paa Fig. 4 b er m Tøjet,
der strammes ud over Stængerne nn, udbredes
paa Valsen o og efter endt Behandling rulles
op paa Valsen l. For at frembringe en særlig
Glans lader man den midterste Valse løbe
hurtigere end de to andre (Glans- ell.
Friktionskalander), hvorved man opnaar en
Slags Strygning af Tøjet og derved høj Glans.
En fordelagtig Konstruktion er den, hvorved
man kun har en stor Papirsvalse, medens flere
smaa Jernvalser arbejder mod forskellige
Steder af dennes Overflade. Ved den saakaldte
Stampekalander behandles det paa en
Trævalse oprullede Tøj med Slag af en Række
Træstempler. Ved at underkaste Bomuldstøjer
Behandling paa denne Maskine kan man give
dem fuldstændig Udseende af Linnedtøjer. —
En særlig Behandling af Klæde er Dekateringen,
som bestaar i, at man vikler Klædet
stramt op paa en fint gennemhullet Metalvalse,
vikler Linned udenom og sætter det hele ned i
en Kasse, hvori der ledes Damp. Man opnaar en
varig Glans, Luven bliver fast og forandres ikke
ved Brugen.
A. er forskellig ved de forskellige Stoffer og
ved den Anvendelse, hvert enkelt Stykke skal
have. Eksempelvis kan flg. Fremgangsmaader
nævnes: Lærred bliver efter Vaskning,
Blegning og Tørring tættet ell. »appreteret« med
et Klister af Hvedemel, Sago e. l. og kalandret.
Bomuldstøjer bliver behandlet paa lgn.
Maade, men tillige svedne, ofte ogsaa ruede og
overskaarne. Klæde bliver først gentagne
Gange »noppet«, vasket og valket, derpaa ruet
og overskaaret, børstet, presset og dekateret
Kamuldstøj noppes, vaskes, svides, stives
med Limvand, kalandres, moireres ell. gaufreres
og presses. En for disse Tøjer ejendommelig
Behandling er Karejning, som bestaar i, at
Tøjet vædes og holdes udstrammet over Gløder,
til det er tørt, hvorved det opnaar en svag,
men holdbar Stivhed og Glans. Silketøj
bliver som Regel kun presset, ofte moireret og
for lette Tøjers Vedk. gummeret med
Tragantslim e. l.
K. M.
Approbation, Godkendelse (af lat. approbare,
godkende). Udtrykket bruges i dansk Retssprog
navnlig om Øvrighedens Godkendelse af
Beslutninger, som er fattede af private ell. af
underordnede Autoriteter.
V. B.
approbatur (lat.): »det (han ell. hun)
godkendes«. Denne Formel blev anordnet af
Alexander VI (1501), Leo X (1575) og senere af det
Tridentinske Koncil og skulde trykkes paa
religiøse Bøger i den katolske Kirke som Bevis
paa, at disse fremstillede den rene Lære. A.
bruges ogsaa somme Steder som
Eksamenskarakter.
approbere (lat.), billige, godkende, stadfæste.
Approcher [a↱pråsjər], Løbegrave, ad
hvilke Angriberen nærmer sig (s’approche) en
belejret Fæstning; de fører som oftest med
siksakformet Grundrids gennem Terrainet,
saaledes at de ikke kan beskydes paa langs
(enfileres) fra Fæstningen.
Sch. P.
Approksimation (af lat. ad, til, próximus,
nærmest), Tilnærmelse (s. d.).
approksimativ (lat.), nærmende sig til; som
kommer Sandheden meget nær. approksimere,
nærme sig saa meget som muligt,
beregne tilnærmelsesvis.
Appropriation (af lat. ad, til og próprius,
egen), Tilegnelse.
approvisionere (fr.), forsyne med Levnedsmidler.
Appui [a↱pyi] (fr.), Støtte; Støttepunkt (ved
militære Operationer).
Apraksi (gr.), en Hjernelidelse, hvor
Opfattelsen (ɔ: Forstaaelsen) af Omverdenens Væsen
og Bet. er gaaet tabt; ofte forbundet med Afasi
(s. d.).
Lp. M.
Apraksin, 1) Feodor (1661—1728), Greve,
russ. General, en af Peter den Store’s
fortroligste Venner, Skaber af den russ. Flaade.
2) Stefan Feodorevitsch (1702—58),
Greve, russ. Feltmarskal, Slægtning af den
forrige, førte ved Syvaarskrigens Udbrud Befalingen
over Hæren, der rykkede ind i Østpreussen,
men trak sig tilbage efter Sejren ved
Groos-Jägerndorf (30. Aug. 1757), fordi han i Forbindelse
med Ministeren Bestushev intrigerede til
Fordel for Storfyrst Paul i Forventning om
Kejserinde Elisabeth’s nære Død. Stillet for en
Krigsret, døde han i Fængslet.
à présentation [a-prezãta↱siǡ] (fr.) ved
Forevisning.
après la lettre [apræ-la-↱lætrö] (fr.), efter
Skriften (Aftryk af Kobberstik a. l. l. ɔ: efter at
Skriften er sat paa). Jfr. Avant la lettre.
après nous le déluge [apræ-↱nu-l-de↱ly.з]
(fr.), »efter os Syndfloden«, d. v. s.: ske, hvad
der vil, naar blot vi er borte. Denne Talemaade,
der udtrykker den letsindige Gaaen op i Øjeblikket
uden Tanke for Fremtiden, tillægges
Markisen af Pompadour (i Anledning af Nederlaget
ved Rossbach), men kan dog føres tilbage
til en græsk Digter, som citeres af Cicero (De
finibus III, 19, 64) o. a.
Apricena [apri↱t∫æna], By i Syditalien, Prov.
Foggia, ligger 10 km NØ. f. San Severo ved
Jernbanen fra Ancona til Foggia. (1901) 7643
Indb., der driver Vinavl og Tilvirkning af Ost.
Ved A. findes Marmorbrud.
Apries [↱a-], gr. Gengivelse af det ægyptiske
vakhabri, et Navn, som Psammetik I antog som
Tronnavn, da han blev Ægyptens Konge, og som
senere blev optaget som Personnavn, bl. a. givet
til hans Sønnesøns Søn A. I Biblen omskrives det
samme Navn efter Masoreternes Udtale Hofra.
A. besteg Ægyptens Trone efter Psammetik II’s
Død omtr. 595 og herskede til omtr. 570, da han
maatte dele Magten med Amasis, for hvem han
derefter til sidst maatte forsvinde. A. søgte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
