Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apsaras - Apscheron - Apseudes, se Tanaider - Apsidelinie, se Apsider - Apsider - Apsis - Apt - Apta - Aptenodytes, Aptenodytidæ, se Pengviner - Aptera - aptere - aptere et Skib - Apteringstegning - Apterygidæ, Apteryx, se Kiwi - Aptien - Aptornis - Aptoton - Apuanske Alper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ved deres Spægelser har erhvervet saa stor
en Magt og Hellighed, at han frygter for, at de
skal fortrænge ham. Deres Oprindelse angives
meget forskellig; snart siges de at være
opstaaede ved Havets Kerning (se Amṛita), snart
at være Døtre af Kaçyapa, snart at være
opstaaede af Brahman’s Øjne ell. Tanke o. s. v.
Adskillige Konge- og Brahman-Slægter
nedstammer fra A. (se Urvaçī). De er hjerteløse
over for deres Børn, som de bortkaster straks
efter Fødslen, og troløse mod deres Mænd og
Elskere. »Apsaras’ernes Moder« er en af de
onde Aander, som stammer fra Skanda (s. d.),
og som ødelægger Fostret ell. de smaa Børn, hvis
de ikke forsones ved Ofre, Røgelser o. desl.
D. A.
Apscheron [↱ap∫ərån], en til det russiske
Guv. Baku i Transkaukasien hørende Halvø, der
skyder over 60 km ud i det kaspiske Hav, og paa
hvis Sydkyst Byen Baku ligger. A. er særlig
mærkelig ved sine stedse brændende Naftakilder
og Dyndvulkaner.
M. V.
Apsēūdes, se Tanaider.
Apsēdelinie, se Apsider.
Apsider (af ἄψις: Krumning) er de to Punkter
i en Planets ell. Komets elliptiske Bane, som
befinder sig nærmest ved ell. længst borte fra
Solen (Maanebanens A. er perigaeum og
apogaeum). Den rette Linie, som forbinder disse to
Punkter, kaldes Apsidelinien og falder
sammen med Ellipsens store Akse. Den beholder
ikke den samme Beliggenhed i Rummet, men er
ved Planeterne i vort Solsystem underkastet en
Drejning overvejende i den samme Retning,
hvori Planeten bevæger sig. Ved Maanen
foregaar denne Drejning saa rask, at perigaeum
efter 8,85 Aar har udført et helt Omløb. Ved
Planeterne er den meget lille. Se Perturbation.
J. Fr. S.
Apsis [↱ap-] (ell. Absis, gr. af ἄπτω, hæfter,
tilknytter), en halvrund, med en Halvkuppel
overdækket Niche ell. nicheformet Udbygning.
Opr. maaske udviklet af alexandrinske
Havegrotter fandtes A. paa antikke Nymfæer og
især paa de romerske Basilikaer, hvor den
afgav Plads for Tribunalet. Derfra gik den
som Korrunding over i den oldkristelige
Basilika, og paa dens ophøjede Gulv anbragtes
Stolene for Præsterne med Biskoppen i
Midten, hvorimod Langskibet tilkom Menigheden.
Opr. havde A. ingen Vinduer, men var paa
Hvælving og Vægge beklædt med gyldne og
broget-farvede Mosaikker, som i det mystiske
Halvmørke straalede med en egen, betagende Glans.
Senere blev Væggene regelmæssigt gennembrudte
af Vinduer. I den oldkristelige og romanske
Kunst er A. som Regel halvrund, i Gotikken
og Renaissancen ofte mangekantet (polygon).
Foruden Hovedapsis i Kirkens Længdeakse fra
V. mod Ø. har mange Kirker adskillige mindre
A. (Apsiodoler) som Afslutning af Side- ell.
Tværskibe, ofte benyttede som Kapeller. Da
Anvendelsen af Mosaikker ophørte, dekorerede man
A. med Kalkmalerier, Fremstillinger af Kristus,
Apostlene og de hellige Mænd (se for Danmarks
Vedk. bl. a. A. i Skibby Kirke i Horns Herred
paa Sjælland). A. benævnes i Middelalderen ofte
Koncha (Musling) p. Gr. a. dens muslingformede
Hvælving.
(E. S.). C. A. J.
Apt [a(p)t], By i det fr. Dept. Vaucluse,
Arrondissement A., ved Coulon og ved Lyon-Banen,
48 km Ø. f. Avignon, har (1906) 4990 Indb. og
driver Silke-, Lervare- og Konfiture-Industri
samt Handel med Sydfrugter. A., der i sin Tid
var Hovedstad for den galliske Stamme
Vulgienterne, blev ødelagt af Romerne omkr. 125 f.
Kr. og genopbygget af Cæsar under Navnet
Apta Julia. Mange Rester fra Romertiden
findes i og omkr. Byen, deriblandt en smuk Bro,
Pons Julia, som fører over Coulon. Kirken
Sainte-Anne er paabegyndt 1056. Fra 3. Aarh. til 1790
var A. Bispesæde.
G. Ht.
Apta, Maloo, Basten af fl. Arter Bauhinia,
især B. racemosa, B. purpurea o. fl., som alle
stammer fra Ostindien. Den er af en mørk
rustbrun Farve, og de af den fremstillede Tove,
Fiskenet o. l. udmærker sig ved en overordentlig
Styrke, Bøjelighed og Uangribelighed af Vand.
K. M.
Aptenodytes, Aptenodytidæ, se Pengviner.
Aptera [↱a-] betegnede hos Linné alle vingeløse
Leddyr. Da Krebsdyrene, Tusindbenene og
Edderkopperne senere skilles ud som særlige
Leddyrklasser, kom A. kun til at omfatte de
vingeløse Insekter, men havde dog stadig et
meget heterogent Indhold, da f. Eks. Lus, Lopper
og Springhaler er hinanden fjerntstaaende
Former. Nu benyttes Navnet A. derfor almindeligvis
ikke; naar enkelte Forfattere stadig
benytter det, betegner det Springhaler, Thysanurer
og Proturer, de Former, hvor Vingeløsheden er
et primitivt Karaktermærke, og som altsaa ikke
antages at nedstamme fra vingede Former
(Navnet Apterygogenea bruges derfor ellers for dem).
K. L. H.
aptere (af lat. aptáre), tilpasse, lempe,
tildanne; bl. a. ændre ældre Skydevaaben efter
nyere Konstruktioner. Aptering, Tilpasning,
Lempning.
aptere et Skib er at indrette Skibets
indvendige Rum til Beboelse, Magasiner o. l. samt
at forsyne Rummene med de nødvendige
Møbler og Inventariegenstande.
Aptéringstegning, en Tegning, som
viser et Gennemsnit af Skibet samt Planer af
Dækkene med de forskellige Rum og disses
Indretning.
H. P. C.
Apterygidæ, Apteryx [↱a-], se Kiwi.
Aptien [ap↱siæ~] (fr.), Betegnelse for en af
Kridtformationens ældre Etager (se Kridtformation).
Aptornis er Navnet paa en uddød ny-zeelandsk
Fugleslægt af Riksernes Familie (Rallidæ)
omfattende 2 Arter af Størrelse som en Vildgaas.
Den manglende Brystbenskam og de rudimentære
Vinger viser, at A. ikke har været i Stand
til at flyve; muligvis er de først udryddede i
den historiske Tid.
O. H.
Aptoton [↱a-] (gr.), Hovedord, der ikke kan
deklineres.
Apuanske Alper, Bjergdrag i Italien,
opfylder den nordlige Del af det toskanske
Forland mellem Apenninerne og det liguriske Hav.
A. A. staar ved Alpe di Succiso i Forbindelse
med de liguriske Apenniner og er ved
Serchio-Dalen skilt fra de etruskiske Apenniner. A. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
