Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 903 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ar (bot., stigma) - Ar - ar Moab - Ara - Ara (astron.) - Arabat - Arabella Stuart, Stuart (Slægt) - Arabesk - Arabien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammenvoksede Frugtblade; A. kaldes da
»kommissurale«.
V. A. P.

Ar [↱a´r] (forkortet a.; fr. are, af lat. area,
Flade). Enhed for Flademaal i det metriske
System; lig en Kvadrat, der paa hver Side er 10
m lang og altsaa omfatter 100 Kvadratmetre. A.
deles i 10 Deciar, 100 Centiar, 1000 Milliar; til
10 A. svarer en Dekar, til 100 A. en Hektar. —
A. benyttes nu som Maal i de fleste civiliserede
Lande. En Hektar er lig 25380 danske Kvadratalen,
er i Frankrig nu traadt i St. f. Arpent, i
Tyskland for Morgen, Acker m. m.
Th. O.

Ar, ar Moab ell. ir Moab (»Moabs By«), en
moabittisk By, som laa i den sydlige Del af
Arnon-Dalen.
J. P.

Ara [↱a.-], en sydamerikansk og meksikansk
Papegøjeslægt. — Ordet A., der for øvrigt
korrekt burde skrives og udtales Arara, bruges
ogsaa populært som Betegnelse for Arterne af
denne og et Par nærstaaende Slægter. Se Papegøjer.
O. H.

Ara [↱a.-] (astron.), se Alteret.

Araba, Vadi el [↱araba], en øde og ubeboet,
af stejle Klippevægge indesluttet Dal, mellem
Akabah-Bugten og det Døde Hav, imod hvilken
den skraaner ned mod S. og N. Den naar i
Vandskellet mellem de to Vande en Højde af
240 m.
M. V.

Arabat [↱ar(_a)b_at], tidligere tyrkisk Fæstning,
erobret af Russerne 1771, beliggende ved det
Asovske Hav paa Nordkysten af Krim ved
Sydenden af den smalle, 110 km lange A.-Landtunge
og ved Bugten af samme Navn. A. er nu
en lille tatarisk Landsby med c. 300 Indb.
G. Ht.

Arabella Stuart [är_ə↱bel_a-↱stjuət], se Stuart (Slægt).

Arabesk, bruges særlig som Navn for den i
den arabisk-muhammedanske Kulturkreds
udviklede Ornamentik. A. bestaar snart af
knækkede ell. buede Flettebaand, der danner
indviklede Stjernemønstre, snart af Rankeslyng,
der bestaar af buede Baand ell. Streger, som hist og her
udvider sig til spydformede, posede ell. opsplidsede
Bladflige og gerne løber sammen til spidsovale
Figurer, snart af begge Elementer samlede i
eet (Fig. 1). Snørklede arabiske Bogstaver
kan træde i St. f. Baandene, og Digte flettes
saaledes ind i Prydværket paa en meget
ejendommelig Maade. Hvad enten A. væves i
Stoffer ell. skæres i Træ, formes i Vægstuk ell.
udføres i Metal, er de altid udprægede Fladeornamenter,
som alene virker ved deres elegante,
sammensatte Linieføring og deres Farver, og
som aldrig modelleres i højt Relief med plastisk
Virkning. Dertil er de ofte, omend ikke altid,
Mønstre, hvori de samme Motiver stadig
gentages, og som kunde fortsættes i det uendelige,
hvis de ikke afgrænsedes ganske vilkaarligt. —
Historisk set har A., ell. i alt Fald dens
Vækstmotiver, udviklet sig af det antikke Akanthusværk
(jfr Acanthus), idet den byzantinske
Kunst er Mellemleddet mellem de tilsyneladende
saa fjerne Yderpunkter og viser alle afgørende
Mellemstadier. Fuldt færdige A. træffes allerede c.
900, men senere blev deres Rigdom og Mangfoldighed langt
større; berømte er særlig Alhambras arabesk-smykkede
Stukvægge. Endnu den Dag i Dag dyrkes A. i den
konservative Orient. Gennem Venedig (langt mere end
gennem Spanien) fik A. paa Renaissancetiden noget Indpas
i Europa. De findes ved 1500 paa venezianske, snart
efter ogsaa paa fr. og tyske Bogbind, bruges af de tyske
Kleinmestre og kan ogsaa træffes i danske
Renaissancearbejder. De spiller saaledes en vis
Rolle for Datidens Kartoucheornamentik,
ligesom de har nogen Bet. for den senere Louis XIV
Stils Prydværk. Men her i Europa optræder de aldrig
som uendelige Tæppemønstre.

Fig. 1.

Fig. 2.

Renaissancens Ornamentbøger brugte ikke Navnet A., og
kaldte dem helst Mauresker, et Ord, som nu atter
er ved at vinde Hævd, idet Betegnelsen
A. har faaet en mere omfattende Bet.
og derved er blevet uklar. Maaske i Følelse af
de arabiske Ornamentkunstneres Dygtighed har
de europæiske Sprog alle udvidet A. til i al Alm.
at omfatte et slynget, sammensat Ornament.
Allerede c. 1550 bruger en italiensk Forf. Glosen
for at betegne et Pilaster-Ornament (vel sagtens
omtr. som Akanthusmontanten Flg. 2) i Modsætning
til et Friseornament. Senere er ogsaa denne
ret vilkaarlige Adskillelse glemt, og i sin videre
Bet. er A. ikke stort mere end et vildledende og
overflødigt Synonym for Ornament.
C. A. J.

Arabien (tyrkisk og persisk: Arabistan) er
den vestligste af de tre sydasiatiske Halvøer.
Mod Nordvest udgaar fra det røde Hav
Sues-Bugten og Akaba-Bugten, som omslutter
Sinai-Halvøen. Denne staar ved Sues-Tangen i
Forbindelse med Afrika. Mod Nord gaar A. uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>