Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - arabisk Astronomi - arabiske Cifre - arabiske Hav - arabiske Havbugt, se Røde Hav - arabisk Filosofi - arabisk Gummi, se Gummi arabicum - arabisk Hest, se Heste - arabisk Kalender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu af nøjes man med at skrive elementære
Haandbøger, beregne Almanakker og beskrive
de vigtigste Instrumenter. — Astronomiens
Historie hos Araberne er skrevet paa Arabisk af
C. A. Nallino I—III (Rom 1911).
Ved Siden af Astronomien dyrkedes Astrologien
meget ivrig af Araberne, og Arven havde de
faaet fra Indien, Babylon og Grækenland, men
deres Astrologi var mere fuldkommen, end hvad de
havde lært andetsteds, fordi de lagde an paa
at faa nøjagtigere Resultater. Deres Astrologi
kan tilbageføres til 3 Hovedsystemer 1)
Interrogationes ell. Quæstiones er den simpleste Form;
her gjaldt det at besvare Spørgsmaal af mere
dagligdags Interesse som Fraværendes
Befindende, Opdagelsen af et Tyveri o. s. v. 2)
Electiones ɔ: Valget af det gunstige Øjeblik til
Udførelse af en bestemt Handling; Tidspunktet
bestemtes af det af de 12 Himmelhuse, hvori
Maanen stod; de Astrologer, som foretrak den
indiske Metode, brugte de 28 Maanestationer.
3) Det genethlialogiske System (Revolutiones
annorum), der er det vigtigste og det, som blev
videst udviklet. Den Tanke, som laa til Grund
for dette System, var den, at Fødselsøjeblikket
er det afgørende for et Menneskes Skæbne. Det
gjaldt derfor at faa at vide saa nøjagtigt som
muligt, hvorledes Himlen saa ud i dette Moment.
Og hertil maatte man have saa nøjagtige
Tabeller som muligt for Vandrestjernerne, derfor
maatte Astronomiens Hovedopgave blive den, at
skaffe til Veje bedre og bedre Værdier for disse
Stjerners Bevægelse samt nøjere Kendskab til
Stjernehimlen. (Litt.: H. Suter, »Die
Mathematiker und Astronomen der Araber und ihre
Werke mit Nachträgen und Berichtigungen«
[Leipzig 1900—02]).
J. Fr. S.
arabiske Cifre kalder man de opr.
arabisk-indiske, nu alm. brugte 10 Taltegn (inklusive
Nullet), se Cifre.
arabiske Hav (indopersiske Hav,
Arabernes Bahr-el-Hind), Bugt af det
indiske Ocean, som skærer sig ind mellem
Forindien, Arabien og Østafrika. Den største Dybde,
4500 m, findes SØ. f. Sokotra. Fladsøen langs
Forindiens Vestkyst er bred, og til denne hører
Kambay-Bugten og Katsh-Bugten. Fortrinlige
Havne findes ved Bombay og Karatshi. Mellem
Persiens Sydkyst og Arabien skærer den dybe
Oman-Bugt sig ind og fortsætter sig i den
fladvandede persiske Havbugt. Mod V. skærer den
dybe Aden-Bugt sig ind mellem Arabiens
Sydkyst og Somali-Halvøen og fortsætter sig i det
Røde Hav. Fra Novbr til Marts er Nordøstpassaten
den hyppigste Vindretning, fra Maj til
Septbr Sydvestmonsunen. I Apr. og Oktbr er
Nordvest den hyppigste Vind. Hvirvelstorme
optræder For- og Efteraar, paa hvilke Aarstider
lavt Lufttryk hersker over det a. H.
Stormcentrerne trækker fra Ø. mod V. Om Vinteren,
naar det lave Lufttryk ligger sydligere, og om
Sommeren, naar det ligger over Sydasiens
Fastland, optræder de ikke. Overfladevandets Temp.
er meget høj, og naar i Maj 29°—30°.
Saltholdigheden er størst mod Vest (36,5 ‰), hvor
stærkt saltholdigt Vand strømmer ud fra det
Røde Hav og den persiske Havbugt. Ved
Forindiens Kyst synker Saltholdigheden under 34
‰. I Vinterhalvaaret strømmer Overfladevandet
fra Ø. til V. som Følge af Passaten.
I Sommerhalvaaret faar Monsunen Strømmen
til at vende om og gaa fra V. til Ø. Ved Kysten
af Arabien og Somali-Halvøen bringer
Fralandsstrømmen koldt Bundvand til at stige op til
Overfladen, saaledes at Kystvandet om
Sommeren er 5°—19° koldere end Luften. Paa Øer er
det a. H. fattigt; af størst Interesse er Koral-Øerne,
Lakediverne, længst mod Sydøst. Det a.
H. besejles af alle Skibe, som fra Sues-Kanalen
sejler til Syd- og Østasien.
M. V.
arabiske Havbugt, se Røde Hav.
arabisk Filosofi. Fra Begyndelsen af det
9. Aarh. kom, ikke mindst ved direkte
Foranledning af Kalifen Mamun (813—33), den
muhammedanske Verden til at gøre Bekendtskab
med den græske Oldtids Tanker, idet de vigtigste
Værker af Aristoteles og andre græske Tænkere
oversattes til Arabisk. Dette fik en overordentlig
Bet. for den østerlandske Videnskab; baade
Dogmatikken og det grammatiske Studium
modtog værdifulde Paavirkninger, og der skabtes en
a. F. Af dennes Fag forblev dog bestandig
Metafysikken og Etikken til en vis Grad i Teologernes
Varetægt, og kun i Psykologien og navnlig i
Logikken blev der Tale om selvstændig
Videnskabelighed; et ejendommeligt Bifag blev
Politikken, med hvilken man naturligvis kun kunde
beskæftige sig rent akademisk. Den a. F. tæller
enkelte betydelige Tænkere, men alligevel forblev
dens Bet. for hele det aandelige Liv i Orienten
bestandig at være forholdsvis ringe; dens
Forsknings Resultater kom aldrig uden for en meget
snæver Kreds, og i den stadige stille Kamp med
Rettroenheden maatte den til sidst bukke under.
Den a. F. gennemlevede de samme Perioder som
den europæiske Filosofi i Middelalderen, men
der kom aldrig nogen Renaissance.
Grundtanken i a. F. er Monismen; den i den
sanselige Verden givne Dualisme søgte den at
forklare ud fra hint Princip og kom derved ofte
ind paa vidtløftige mystiske Spekulationer,
ligesom Nyplatonismen. For adskillige gik Vejen til
Mystikken gennem Skepsis, saaledes som for den
skarpsindige Gazali (1059—1111); han endte
med at erklære det for umuligt ad den logiske
Tankegangs Vej at erkende Tilværelsen. For
Europa fik a. F. kun Bet., for saa vidt som dens
Værker i enkelte Tilfælde blev Mellemledet for
Adgang til den græske Tankeverden, inden
Renaissancen skaffede direkte Forbindelse med
denne; blandt de Forfattere inden for a. F., der
læstes i Europa, maa særlig nævnes Avicenna
og Averrhoes.
J. Ø.
arabisk Gummi, se Gummi arabicum.
arabisk Hest, se Heste.
arabisk Kalender. Før Muhammed kendes
Arabernes Kalender højst ufuldstændig. Aaret
var opr. delt i 3 Dele, Regntid, Tørketid og den
hede Tid, og enkelte Forskere har heraf ment,
at Araberne engang har haft et Solaar (Agraraar),
der begyndte om Høsten som hos Jøderne.
Senere blev det delt i 4, 6 og til Slut i 12 Dele
med de nuv. Navne, men Aaret var et Maaneaar,
som blev fæstet til Aarstiderne ved at skyde ind
en Skudmaaned hvert 3. Aar. Maaneden begyndte
med det »tændte Ny« og taltes efter Nætter, 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
