Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 920 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - arabisk Musik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skala), men hver af disse Skalaens Hovedtoner
(»Maqam«) kan atter deles i mindre (resp. 4
ell. 3) Dele, saaledes at en Oktav indeholder i alt
24 Tonetrin, altsaa Fjerdedele af Heltoner. Hver
af de 7»Maqam« har sit Navn: Rast, duga, siga,
garga, nava, husêni, aug. Man kan begynde
Skalaen paa et hvilket som helst Tonetrin, ogsaa
paa en »Fjerdedelstone«.

»Maqam« er altsaa Navnet paa Hovedtonerne
i Skalaen. Men i videre Forstand bet. »Maqam«
noget andet, nemlig visse bestemte Melodiled
ell. Motiver med visse bestemte Intervalforhold.
Dog maa »Maqam« derfor ikke opfattes som
identisk med Begrebet »Toneart«; for den arab.
Musiker som Naturmusiker er afgjort
»Melodien«, som han lærer udenad gennem Øret,
den vigtigste, og han kan godt tage sig Friheder
i det enkelte med Intervalfølger, altsaa Tonearten.
Hver »Maqam« har altsaa visse melodiske
og tonale Ejendommeligheder, visse Karakteristika,
som maa genfindes i dette ell. hint Stykke,
om det ikke skal forkastes. Kunsten at
»komponere« bestaar da i at bevare den paagældende
»Maqam«, men samtidigt variere den.

De nu brugelige »Maqam’er« omfatter 25 saadanne,
dels de opr. 12 »Maqam’er« (de saakaldte
»Fædre«), dels de af dem afledede 13 »Maqam’er«
(de saakaldte »Sønner«), hvortil kommer en Del
mindre brugte »Maqam’er« samt en hel Række
Blandingsmaqam’er. Af alle disse skal her
anføres de vigtigste. Melodierne er byggede snart
med diatoniske Tonetrin, snart med Brøkdele
heraf (hine før nævnte »Fjerdedelstoner«), snart
med Tonetrin, større end en Heltone, altsaa med
Intervaller, vi ikke kender i vort europæiske
System. Til Oplysning om de arabiske »Maqam’er«
er i det flg. forsøgt en Jævnførelse med
europæiske Tonearter, men det følger af det
foregaaende, at denne Jævnførelse kun kan have
tilnærmelsesvis Gyldighed.

Rast (persisk »den lige Tone«, ell. Staden
Rascht). Omtr. vor C-dur Skala. Dens Tempo er
Moderato, den udtrykker Ro og Højhed. Alm.
benyttet som Introduktion.

Bajati (»den hjemlige«). Omtr. D-moll Skala
uden »Ledetone«: d e f g a b c d, ægte arab.,
meget udbredt i Ægypten, Syrien, Palæstina.

Uschaq (»Lidenskab«). Omtr. D-moll med
Ledetone.

Saba (»Raaens Elskov«, modsat »Uschaq«).
Omfang en Decim (d—f), stærkt altererede
Intervaller, baade formindsket Kvart og
formindsket Oktav! Omtrentlig Skala: d e f ges
a b c des e f. Ligesom »Bajati« meget udbredt
overalt, men Saba regnes for ædlere og finere.

Siga (persisk »den tredie Tone«). Omtr.
Oktavrækken e f g a h c d e, maaske en
Efterdannelse af den antikke »doriske« (i
Middelalderen den »frygiske«) Skala. Meget udbredt.
Samme Skala, kun transponeret en Kvart ned,
har Maqam »Iraq« (det sydlige Mesopotamien).

Sasgar. Omtr. vor F-dur Skala. Udbredt i
Syrien; i Ægypten kaldes den »Garga«. Den
er »Søn« af Maqam Agam (»Udland«), der har
samme Skala som »Sasgar«, men transponeret en
Kvart højere (altsaa til vor B-dur). »Sasgar« er
dog den mest udbredte; dens Karakter er let og
skælmsk, medens »Agam« er mere rolig.

Huseni. En Art D-moll Skala, dog med stor
Sekst og uden »Ledetone«, altsaa ligesom
den antikke »frygiske«, den middelalderlige
»doriske«, Skala: d e f g a h c d. Melodierne efter
denne Maqam bevæger sig opad fra a til d,
derefter nedad fra a til d. Klagesang for
Martyren Husain ibn Ali, den bekendte Ali’s Søn.

Higas (Landet med de hellige Stæder Mekka
og Medina). Skala d es fis g a b c d. Meget
populær. En stadigt genkommende Strofe er den
fra Grundtone til Kvart og tilbage igen,
karakteristisk med sine stærkt altererede Intervaller:
d <i>es fis> g g fis es</i> d. Denne Maqam benyttes
ofte, naar Muedhdhinen fra Moskeens Minaret
kalder de Troende til Bøn: Allâhu akbar, »Allah
er den største. Jeg vidner, at der er ingen Gud
foruden Allah. Jeg vidner, at Muhammed er
Allah’s Udsending. Op til Bøn! Op til Frelse!
Allah er den største. Der er ingen Gud foruden
Allah«. Nogen bestemt Melodi til dette Litani
gives vel ikke, men ofte forekommer flg. Melodi
efter Maqam Higas:



Blandt berømte Musikere nævnes ved
Abassidernes Hof særlig Ibrahim fra Mosul
(742—803) og hans Søn Ishak, der bl. a. har
forfattet 8 Skr om Musik og Sang; desuden en stor
Mængde Sangere og Lutspillere, blandt hvilke
skønne Kvinder ikke mindst udmærkede sig. En
af disse, den dejlige Oreib, kunde, fortæller
man, foredrage ud af Hovedet 21000 forsk.
Melodier. Dernæst hørte det til for en god Filosof
at forstaa sig paa Musik, og der blev af arabiske
Lærde og Vismænd forfattet en Mængde Skr om
Tonekunst. Et blandt disse, forfattet af den
berømte Alfarabi (d. 950), søgte, rigtignok
forgæves, at indføre det antik græske Musiksystem
bl. Araberne. Et andet berømt Skr. fra Beg.
af 14. Aarh. har til Forf. Shaffieddin fra
Bagdad, Stifter af den persisk-arabiske Skole.
Fremdeles mærkes et Skr. af Abd-el-Khadir
ben Gaibi, der levede i Konstantinopel i 15.
Aarh., ligesom ogsaa Araberne i Spanien har fl.
betydelige Musikforfattere at opvise. Hovedmassen
af arabiske Musikskrifter stammer i øvrigt
fra den anden Halvdel af 17. Aarh., et Tidspunkt,
da Araberne levede rolig og uforstyrret i
lange Perioder.

Af Vigtighed for os Europæere er de arabiske
Musikinstrumenter, blandt hvilke vr
finder Anerne til flere af vore europæiske Instrumenter.
Saaledes stammer Mandolinen, Guitaren
og den i tidligere Tid saa yndede Lut direkte
ned fra tilsvarende arabiske Instrumenter, blandt
hvilke endnu den sidstnævnte (arabisk El’ûd ɔ:
Træ) og den dermed beslægtede saakaldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>