Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 923 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aracena - Araceæ, se Arumfamilien - Arachinsyre - Arachis - Arachne - Arachnitis, se Arachnoidea - Arachnoidea - Arachnoidea, se Edderkopper - Arachnolegi ell. Araneologi - Arachnothera, se Honningsugere - Arachosia - Arachova - Arachtos, se Arta-Floden - Aracium, se Ørneøje - Arad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— Sierra de A. udgør en Del af Sierra
Morena-Systemet og løber i Retning fra Ø.
til V. og taber sig henimod den portugisiske
Grænse. Den naar en Højde af 1676 m og har
paa sin Sydside rige Lejer af Kobber- og Jernmalm,
der udnyttes ved de berømte Bjergværker
Tharsis og Rio Tinto.
H. P. S.

Araceæ, se Arumfamilien.

Arachinsyre, C₂₀H₄₀O₂, en Syre af
Fedtsyrerækken, der forekommer i Jordnødolie (af
Arachis hypogaea L.) og danner glinsende Blade, af
Smeltepunkt 75°.
O. C.

Arachis [↱a-] L., Slægt af Ærteblomstrede
(Hedysarum-Gruppen), lave Urter med
ligefinnede Blade og gule ell. hvidlige Blomster. Efter
Afblomstringen forlænges Støvvejens Grunddel
meget stærkt og naar indtil flere cm’s Længde;
den bøjer sig mod Jorden og borer til sidst den

Arachis.

unge Frugt (Ledbælgen) 5—8 cm ned deri.
Frøenes Antal er 1—3; Kimen er kødet og meget
olierig. 7 Arter, alle fra Brasilien.
Jordnødplanten (A. hypogaea L., se Fig.), er enaarig,
grenet og mere ell. mindre nedliggende; i
Bladhjørnerne findes 1 ell. oftest 2 gulrøde Blomster;
som Regel er kun de nederste frugtbare. Bælgen,
der udvendig er netformet rynket, indeholder
oftest 2 Frø; disse er kobberrøde til violetbrune,
ligner brune Bønner og smager mandelagtig; de
indeholder indtil 50 % fed Olie og desuden en
rigelig Mængde Æggehvidestoffer. Jordnødplanten
har længe været en almindelig og vigtig
Kulturplante i alle tropiske Lande og i
Sydeuropa (Italien, Frankrig og Spanien). Frøene
spises raa ell. tilberedte; den udpressede Olie
(Jordnødolie) anvendes i teknisk Øjemed
(se Jordnødolie og Jordnødkager).
A. M.

Arachne (gr.: Edderkop). Sagnet om A., der
kun foreligger i den udsmykkede Form, det har
antaget hos senere græske Digtere, fortæller, at
hun var Datter af en Purpurfarver Idmon og
boede i Byen Hypaipa ved Foden af Tmolos-Bjerget
i Lydien. A. var saa dygtig i at væve,
at hun endog satte sit eget Arbejde over selve
Pallas Athena’s. Gudinden kom da til hende i
Skikkelse af en gl Kone og indlod sig i Væddestrid;
men da hun ikke kunde udsætte noget
paa A.’s Arbejde, sønderrev hun det. Fortvivlet
herover vilde A. hænge sig. Athena dømte hende
da til i al Fremtid at leve hængende i Luften og
forvandlede hende til en Edderkop.
C. B.

Arachnetis, se Arachnoidea.

Arachnoidea (gr.), Spindelvævshinde, den
mellemste af de 3 Hinder, der omgiver Hjernen
og Rygmarven. Som Navnet viser, er den fin og
tynd. Arachnitis, Betændelse af A.
Lp. M.

Arachnoidea, se Edderkopper.

Arachnologi ell. Araneologi (gr.) bet.
egl. Læren om Edderkopperne, men bruges tillige
om den Kunst at kunne forudsige Vejret efter
Edderkoppernes Færden. Allerede Plinius omtaler
Edderkopperne som Vejrprofeter, og Troen paa
denne Gave hos disse Dyr har holdt sig til vore
Dage. A. synes at være sat i System af en vis
Quatremère, der har samlet sine Iagttagelser af
Edderkoppernes Færden i sin Aranéologie
(1797). Senere har en meteorologisk Forsamling
i Brünn samlet ældre og nyere Iagttagelser af
Edderkopperne i et Skr., der udkom 1818.

Arachnothera, se Honningsugere.

Arachosia, Prov. i det gammelpersiske Rige,
det nuv. sydlige Afghanistan.

Arachova, stor Landsby i Mellem-Grækenland,
Nomos Boiotia, ligger 600 m o. H. under
en stejl Bjergvæg ved Sydsiden af Parnassos.
(1907) 3515 Indb. A., der sandsynligvis er det
gamle Anemoreia, er bekendt fra den Sejr,
som Karaiskakis 1826 her vandt over Tyrkerne.
Omtr. 7 km S. f. A. ligger Ruinerne af Delfi.
H. P. S.

Arachtos [↱a-], se Arta-Floden.

Aracium, se Ørneøje.

Arad [↱åråd], ung. Komitat, liggende N. f.
Floden Maros, begrænset mod S. af Komitaterne
Krasso og Ternes, mod V. af Czanád og Bekés,
mod N. af Bihar, mod Ø. af Torda-Aranyos og
Hunyad. A. er 6443 km² med (1901) 329840 Indb.
(Rumæner, Magyarer, Tyskere, Serber og
Slovaker). A. er i sin østlige Del opfyldt af Bjerge,
der naar Højder paa c. 800 m; den vestlige Del
er Lavland, næsten skovløst. De vigtigste
Næringsveje er Kornavl (Hvede, Byg, Rug, Majs),
Vinavl, Kvæg- og Biavl; nogen Bjergværksdrift
forekommer (Kobber og Jern). — Hovedstaden i
Komitatet er A. ell. O-Arad, kgl. Fristad ved
højre Bred af Maros, 116 m o. H., Knudepunkt
paa Jernbanen Budapest-Csaba-Karlsburg, med
(1910) 63166 Indb., deraf 60 % Magyarer. A. er en
By af moderne Udseende med meget pragtfulde
private og offentlige Bygninger, deriblandt en
Domkirke; den bestaar af en indre By og fem
Forstæder. A. er det største industrielle og
kommercielle Centrum i det sydøstlige Ungarn; her
foregaar den største Spiritusfabrikation i Ungarn, og
desuden findes her Dampmøller, Maskinfabrikker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>