Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Araktschejev, Aleksej Andrevits, russ. Kriger og Statsmand (1769-1834) - Aralia L. - Araliaceæ, se Vedbendfamilien - Aralsøen - Aramus, se Kæmpevandhøns - Aramæer, se Rabylonien - Aramæisk Sprog, se syrisk Sprog - Arán, Valle d'A. - Arancini - Aranda, Pedro Pablo, Greve, sp. Statsmand (1718-99) - Aranda de Duero - Araneina, se Edderkopper. - Aranjuez
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Regeringen. Nikolaj I afskedigede ham.
Resten af sine Dage tilbragte han paa sit Gods
beskæftiget med at samle sine Erindringer om
Alexander. Af sin Formue udsatte han 25000 Rbl.
for den bedste Biografi over sin kejserlige Ven;
en anden Del testamenteredes til et
Kadetakademi i Novgorod, der fik Navnet det
araktschejevske.
L. K.
Aralia L. (Dimorphanthus Miq.), Slægt af
Vedbendfamilien, ofte tornede Buske med hele,
delte ell. sammensatte Blade og smaa Blomster
i store Stande, der er sammensatte af Skærme
ell. Klaser; Stenfrugter. 25 Arter. A. spinosa L.
(Nordamerika) med træagtig og tornet, indtil 3 m
høj Stamme og store, sammensatte Blade; denne
smukke Bladplante holder sig godt i det fri,
men maa tildækkes om Vinteren. A. nudicaulis
L. (Nordamerikansk Sarsaparil)
anvendes som ægte Sarsaparil. A. Sieboldii hort.,
se Fatsia. A. papyrifera Hook., se Tetrapanax.
A. M.
Araliaceæ, se Vedbendfamilien.
Aralsøen (Kirgisernes Aral Dengis, Øhavet),
Saltsø i Turan, i Størrelse den trediestørste Sø
paa Jorden, har et Areal af 68000 km2. Kysterne
er med Undtagelse af Vestkysten stærkt
indskaarne. Ved Østkysten ligger en stor Mængde
Øer. Fra den nordlige Del af A. skærer fl. store
Bugter sig ind i Landet, og uden for disse ligger
fl. Øer. En undersøisk Ryg, som bærer den store
Nikolaj Ø, deler A. i to Bækkener. I det større,
østlige Bækken overskrider Dybden ikke 23 m,
medens Dybden i det mindre, vestlige Bækken
naar til 66 m. Vandet er overordentlig
gennemsigtigt, af en dyb blaa Farve. Saltholdigheden
er ringe, kun 1,08 %. I A. udmunder de to
store Floder Sir-darja og Amu-darja, som begge
danner store Deltaer. Som saa mange andre Søer
uden Afløb viser A. betydelige Variationer i
Vandspejlets Højde. Aarsagen hertil kan dels
være Forskelligheder i de enkelte Aars Nedslag
og Fordampning, dels Forskelligheder i
Forbruget af Vand til Vanding af Markerne langs de
Floder, som tilfører Søen Vand. I 19. Aarh.’s
sidste Halvdel har man iagttaget en stadig Synken
af Vandspejlet. 1859—74 forsvandt den store
Aibughir-Bugt, som fra A. strakte sig c. 100 km
mod Sydvest. I den seneste Tid har man dog
atter konstateret en Stigning af Vandspejlet. A.
er en Levning af det Sarmatiske Hav, som i
Tertiærtiden strakte sig over store Dele af
Østeuropa og Vestasien, og som ved Jordskorpens
Hævning i disse Egne forsvandt. Det tørre Klima
i Turan har bevirket, at der i Lavningerne har
holdt sig afløbsløse Søer, hvis Saltblanding dog
ved Tilførsel af Salte fra Floderne i Tidens Løb
er blevet en ganske anden end den, der findes
i Havvandet. Som Relikt fra Havtiden findes i A.
en Sæl (Phoca caspica), som ogsaa forekommer
i det kaspiske Hav. A.’s Bet. for Trafikken er
p. Gr. a. de ørkenagtige Omgivelser ringe.
M. V.
Aramus, se Kæmpevandhøns.
Aramæer, se Babylonien.
Aramæisk Sprog, se syrisk Sprog.
Arán, Valle d’A. [↱waljæ-d-a↱ran],
Bjergdal paa Nordsiden af Centralpyrenæerne, ligger
NØ. f. Maladetta-Gruppen og udgør det
nordvestlige Hjørne af den gamle Prov. Lerida. A.
gennemstrømmes af øvre Garonne, og Dalen er
aaben mod Frankrig, medens et Pas Port de
Viella i en Højde af 2500 m fører S. paa. Det
lille Landskab er omkr. 550 km2 med c. 13000
Indb., blandt hvilke Kretinere er forbausende
hyppige. Den fattige og uvidende Befolkning
taler en languedocsk Dialekt og ernærer sig som
Hyrder, Brændehuggere og Smuglere.
H. P. S.
Arancini [aran↱t∫ini], smaat skaarne,
kandiserede Pomeransskaller. Bruges ogsaa som
Betegnelse for de smaa, bitre, umodne Pomeranser,
der syltes i hel Tilstand og bruges som
mavestyrkende Middel.
K. M.
Aranda, Pedro Pablo, Greve, sp.
Statsmand (1718—99), var i sin Ungdom Officer og
styrede senere sine Godser i Aragonien, indtil
han 1759—62 blev Sendemand ved det polske
Hof. Derefter var han Statholder i Valencia,
men forflyttedes 1766 til Madrid og blev tillige
Præsident for Kastiliens Raad, d. v. s.
Førsteminister. Som en fuldtro Tilhænger af
Oplysningstidens Grundsætninger gennemførte han en
Række Reformer, særlig for at svække Præsteskabets
Magt: Ændring af de gejstlige Domstole,
Indskrænkning af Asylretten og Censuren,
Statstilsyn med Klostrene og Jesuitternes
Fordrivelse. Alligevel blev han styrtet ved det
klerikale Partis Indflydelse 1773 og derefter
Sendemand i Paris, hvor han medvirkede ved
Fredsslutningen 1783. Efter at være vendt tilbage til
Spanien 1787 hjalp han i personlig Skinsyge til
at fortrænge Ministeren Florida-Blanca og blev
Febr 1792 paa ny Præsident for Kastiliens Raad,
men allerede Novbr s. A. styrtet af Godoy, hvem
han selv havde hjulpet fremad. Da han med
stort borgerligt Mod udtalte sin Ringeagt for
Godoy’s slette Styrelse, blev han 1793 forvist til
sine Godser.
E. E.
Aranda de Duero [↱dwærå], By i Nordspanien,
Prov. Burgos, ligger 75 km S. f. Burgos, 812 m
o. H. ved Duero, over hvilken fører en lang
Stenbro. (1900) 5736 Indb., der driver Korn- og
Vinavl. I Nærheden findes Ruiner af den
romerske Ry Clunia.
H. P. S.
Araneina, se Edderkopper.
Aranjuez [araŋ↱кwæþ], By i Mellem-Spanien,
Prov. Madrid, ligger 45 km S. f. Madrid paa
venstre Bred af Tajo, over hvilken fører en
Hængebro og en 73 m lang Stenbro. (1900) 12670
Indb. A., der er beliggende i en smuk, skovbevokset
Dal, er meget regelmæssigt bygget med
brede, lige Gader, der er beplantede med Træer.
Byen er mest bekendt ved sit ikke videre store,
i Renaissancestil opførte Slot, der benyttes af
Hoffet som Foraarsresidens, hvortil det er
udmærket skikket p. Gr. a. den skønne Beliggenhed
og den yppige Vegetation. Slottet, der er bygget
under Filip II af Juan de Herrera, men senere
udvidet og forskønnet under Ferdinand VI, Karl
III og Karl IV, ligger ved Byens Hovedplads,
Plaza de S. Antonio, og er paa tre Sider omgivet
af store Haver, Parker og Skovanlæg. Den kgl.
Domæne (c. 110 km2), der hører til Slottet, og
som er rig paa Olivenskove, Morbærlunde,
Vinhaver og Saliner, forsyner Madrid med
Grønsager og Jordbær; der findes en Agerbrugsskole,
og tidligere var der et stort Stutteri. A. er
bekendt i Historien ved Forliget 12. Apr. 1772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
