Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 932 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Araucariaceæ - Arauco - Araujo, Joaquim de, portugisisk Forf. (1858-1913) - Araujo, Porto-Alegre, Manoel de, brasiliansk Digter og Kunstner (1806-1879) - Araukaner - Arausio - Aravalli

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frøskællene hyppigst kun med et enkelt og
nedadrettet Æg fæstet til Midten. Hos Slægten
Agathis (s. d.) er Ægget ikke; sammenvokset med
Frøskællet i hele sin Længde.
A. M.

Arauco [arar↱uкå] Prov. i den sydamer. Republik
Chile, 6366 km² med (1910) 62259 Indb. Den
østlige Del er opfyldt af Kordillererne med
Araucariaskove, den vestlige er temmelig jævn
og frugtbar med livlig Bjergværksdrift. En
Jernbane, som fører fra Concepcion til Curinulahne i
Provinsens Centrum og overskrider Floden
Biobio paa en 1889 m lang Bro, blev aabnet 1890.
Den tidligere langt større Provins A. omfattede
den nuv. Prov. Biobio m. m. Byen A., der ligger
ved en Bugt af samme Navn, har en aaben Red
og (1903) 3334 Indb.
M. V.

Araujo [_ər_ə↱uзu], Joaquim de, portugisisk
Forf., f. 22. Juli 1858 i Penafiel ved Porto, d.
15. Oktbr 1913 i Genua. Af hans lyriske Digte,
der er højt ansete i hans Hjemland, skal især
nævnes Cançôes de Abril og Filigranos, der
udkom under Fællestitlen Lyra Intima (Porto
1881). Han udgav fl. Tidsskrifter, hvor han bl.
sine Medarbejdere talte Mænd som Anthero
Quental og Théophile Braga. Desuden har han
skrevet en Række æstetisk-kritiske
Afhand-ger og en Bibliografi over Camões’ Værker
ved Digterens 300 Aars Mindefest: Bibliographia
Camoneana (Rio de Janeiro 1880). Han har
oversat Bøger af Heinrich Heine (O intermezzo
lyrico) og Max Müller (Amor allemão) og var
Medarbejder ved en Mængde Tidsskrifter. Han
tog ogsaa Del i det politiske Liv og var 1883—84
Redaktør af Dagbladet Diario national. Sine
sidste Aar tilbragte han i Genua som
portugisisk Generalkonsul. Politiske Skuffelser i
Forbindelse med en tiltagende Nervøsitet drev ham
til at begaa Selvmord.
Chr. H.

Araujo [_ər_ə↱uзu], Porto-Alegre,
Manoel de, brasiliansk Digter og Kunstner, f. 29.
Novbr 1806 i Rio Pardo, d. 1879 som
Generalkonsul i Stettin. I sin Ungdom dyrkede han
Malerkunsten i Paris, og han har fl. Gange
udstillet Malerier; siden gav han sig mere af med
Arkitekturen. 1837 blev han Prof. ved
Kunstakademiet i Rio de Janeiro, senere ved
Militærskolen smst.; han har bygget fl. smukke
Bygninger i Brasiliens Hovedstad. Hvad hans
Forfattervirksomhed angaar, er hans Skuespil af
mindre Bet.; derimod er der tiltalende Naturskildringer
i hans Brasilianas (som A destruição
das florestas [1845] og O Corcovado [1863];
sidstnævnte er Navnet paa et Bjerg i Brasilien)
og i det ufuldendte Epos Colombo. (Litt.: F.
Wolf, Le Brésil littéraire [Berlin 1863, S.
169—75]).
(E. G.). Chr. H.

Araukaner, Indianerstamme i den sydlige
Del af Chile fra 25—43° s. Br. Navnet A.
stammer fra Spanierne og bet. »Oprører«, selv
kalder de sig derimod Moluche, d. v. s. »Krigere«.
De falder i tre Underafdelinger, Pichuncher
(Nordmænd) i NV., Pehuencher (Granmænd,
fordi de bor i Egne med store Naaleskove) langs
Kysten fra St Jago til Valdivia, og Huillicher
(Sydmænd) mod S- A. ligner i fysisk Henseende
mest Indianerne i Pampas og Patagonien, men
deres Sprog er forskelligt fra disses. Ved
Europæernes Ankomst ernærede de sig af Agerbrug
og havde faste Boliger. De dyrkede Majs,
Bønner, Quinoa, Kartofler og holdt tamme Lamaer
for Kødets og Uldens Skyld. I nøje Forbindelse
med Erhvervsforholdene stod Landets Inddeling i
4 Provinser, der laa som parallelle Strimler
mellem Anderne og Kysten; hver af Provinserne
var igen delt i Distrikter, som styredes af
Høvdinge med arvelig Magt. Over dem stod en
Toqui, Provinsens Overhoved, som var valgt af
Høvdingerne (Apouelmes). De 4 Toquier var
Landets Regering i Fredstid, og over dem havde
kun den valgte Stortoqui Myndighed. I Krigstid
var Forholdet anderledes, idet da et Krigsraad
var udrustet med ubegrænset Magt. A. var de
mest krigerske blandt alle Sydamerikas
Indianere, og dette har vist sig baade over for
Inkaerne i Peru og senere over for Spanierne.
I 19. Aarh. har Chilenserne stadig søgt at
indskrænke A.’s Landomraade og at bosætte
Kolonister inden for dette, saaledes at der nu ikke
mere eksisterer fri A.-Stammer. I 19. Aarh.
synes A. at være aftagne i en uhyre Grad. I
18. Aarh. skal de endnu have udgjort 150000,
medens de nu næppe tæller 20—30000, der i
de fleste Henseender er stærkt paavirkede af
europæisk Kultur og Levevis. En Del af A. er
gaaet over Kordilleren til den patagoniske
Steppe, hvor de lever som Hyrder og dristige
Ryttere. — En ejendommelig Rolle kom
Franskmanden Antoine Tounens til at spille i A.’s
nyere Historie. Han var født 1820 i Chourgnac
ved Perigueux og udvandrede til Chile, hvor
han levede som Advokat, indtil han kom i
Konflikt med Landets Myndighed og maatte
flygte til A.’s Land. Her vandt han Indflydelse
hos nogle Stammer og blev af disse udraabt til
Stortoqui og senere til Konge af Araukanien.
Som saadan lod han sig kalde Orelie Antoine I
og gav en Konstitution efter fr. Mønster.
Chilenserne, med hvem A. laa i Krig, tog ham
imidlertid til Fange og sendte ham tilbage til
Frankrig. 1870 under en ny Krig mellem A. og
Chile dukkede han paa ny op blandt A. som
disses Hjælper, men da A. tabte, vendte han
tilbage til Frankrig, hvor han døde 1878. —
Største Delen af A.’s Land danner nu den
chilenske Prov. Arauco, der ligger mellem
Floderne Biobio og Imperial og har et Areal
af 6366 km² med (1910) 62259 Indb. ell. 10 pr
km². (Litt.: E. R. Smith, The araucanians
[New York 1855]; A. Tounens, L’Araucanie
[Bordeaux 1878]; Lenz, »Araukanische Märchen
und Erzählungen« [Leipzig 1896]).
H. P. S.

Arausio, By i den rom. Provincia Narbonensis,
nu Orange; her slog Cimbrerne og Teutonerne
105 f. Kr. en stor romersk Hær.

Aravalli (Aravali), Bjergkæde i
Radschputana og Adschmir-Mervara, Ostindien, der
strækker sig i en Længde af 500 km og en Bredde
af 10—100 km fra SV. til NØ.; den naar en
Gennemsnitshøjde af 1200 m, men i Guru Sikar, et
berømt Valfartssted for Djainerne og et yndet
Sommeropholdssted, 1723 m. A.’s store Skatte
af hvidt, sort og farvet Marmor, af Guld, Sølv,
Kobber, Bly, Tin, Bjergkrystaller, Ametyst,
Granater og Smaragder forsvares skinsygt af de
Indfødte mod Europæerne; dog udnytter de selv
næsten slet ikke disse Skatte.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>