Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderbeskyttelseslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Bedrifts regelmæssige Gang er afhængig,
samt saadant Arbejde, som betinger Optagelse
af den fulde Virksomhed den paafølgende
Hverdag; c) Arbejde, som er nødvendigt for at
forebygge Raastoffers og færdige Produkters
Fordærvelse. Endvidere kan Forbundsraadet
tillade Undtagelser for Virksomheder, hvor
Arbejdet ifølge sin Beskaffenhed ikke kan
afbrydes eller opsættes, samt for
Sæsonvirksomheder.
For Mænd over 16 Aar gælder i øvrigt ingen
almindelige Regler om Arbejdstiden, men
Forbundsraadet kan i Erhverv, hvor overdreven
lang Arbejdstid kan befrygtes at medføre Fare
for Arbejdernes Sundhed, fastsætte Begyndelse,
Slutning og Varighed af den daglige Arbejdstid
samt Arbejdspauser. I Henhold hertil er
der givet Regler for Arbejdstiden bl. a. i
Bagerier, Kornmøller samt i Beværterfaget. I
Fabrikker med over 20 Arbejdere skal Arbejdsgiveren
udfærdige et Værkstedsreglement, der
fastsætter Arbejdernes Rettigheder og Pligter,
f. Eks. Arbejdstid, Opsigelsesfrist og Bøder (der
altid skal anvendes til Arbejdernes Bedste).
Før et saadant Reglement udstedes, skal
Arbejderne have Lejlighed til at ytre sig om dets
Indhold, der tillige skal godkendes af
Øvrigheden.
Arbejdsgiverne er forpligtede til at indrette
og bevare Arbejdsrum, Driftsindretninger,
Maskiner og Redskaber i saadan Stand, samt at
drive Virksomheden paa en saadan Maade, at
Arbejderne er beskyttede mod Fare for Liv og
Sundhed i saa høj Grad, som Bedriftens Natur
tillader. I Særdeleshed skal der sørges for
tilstrækkeligt Lys, Luftrum og Luftskifte,
Bortfjernelse af opstaaet Støv, Dunster m. v. samt
for saadanne Foranstaltninger, som kan tjene
Arbejderne til Beskyttelse mod farlig Berøring
med Maskiner og Maskindele, ell. mod andre
Farer, som Arbejdsstedets Art kan medføre.
Naar Forholdene medfører, at Arbejderne
klæder sig om og vasker sig efter Arbejdet, maa
der indrettes tilstrækkelige Paaklædnings- og
Vaskerum. Som det vil ses, er disse Lovbestemmelser
overordentlig vidtgaaende, men tillige
holdt i stor Almindelighed. Det er derfor
forudsat, at Forbundsraadet, efterhaanden som
Praksis gør det ønskeligt, (skal udfærdige særlige
Forskrifter for de enkelte Industrier, og dette
er da ogsaa sket for Cigarfabrikker, Bogtrykkerier,
Børstenbinderier, Glasværker, Stenhuggerier m. fl.
Ejendommeligt for Tyskland er det, at Fastsættelsen
af de nærmere Regler for Maskinbeskyttelse
for en stor Del sker gennem de
saakaldte »Berufsgenossenschaften«, d. v. s.
Organisationer af Arbejdsgivere i bestemte
Industrigrene ell. for bestemte Landsdele, som er
dannet med Arbejdernes Ulykkesforsikring for Øje
(jfr Arbejderforsikring). Denne Kombination
af A. og Forsikring har vist sig at være af stor
praktisk Værdi. Det maa jo nemlig for disse
gensidige Forsikringsforeninger gælde om at bringe
Risikoen for Ulykkestilfælde ned til det mindst
mulige, og de af disse Foreninger udsendte
Inspektører opnaar desuden i højere Grad end
Fabrikinspektørerne Specialkendskab til de
Foranstaltninger, som bedst kan hindre
Ulykkestilfælde i de forskellige Industrigrene. Disse
»Berufsgenossenschaften« udfærdiger detaillerede
Regler, og skønt deres Inspektører ikke har
Myndighed til at paabyde, at disse Foranstaltninger
gennemføres, opnaas dette dog som
oftest derved, at Arbejdsgivere, som ikke følger
de angivne Regler, kan tilpligtes at svare en
større Præmie (indtil det dobbelte) for
Ulykkesforsikringen, og dette betyder pekuniært
langt mere, end at faa en Bøde paa
Foranledning af en af Statens Fabrikinspektører.
Kontrolforskrifterne er overordentlig strenge.
Eksempelvis anføres, at Antagelse af
Mindreaarige og Kvinder skal anmeldes til Politiet,
og at der i ethvert Lokale, hvor Mindreaarige
beskæftiges, skal findes en Fortegnelse over
disse med Angivelse af Arbejds- og Hviletider.
Hjemmearbejde. En i Berlin 1906 foranstaltet
Udstilling gjorde saa stærkt Indtryk paa den
offentlige Mening, at Medlemmer af de fleste
af Rigsdagens »borgerlige« Partier i Fællesskab
fremkom med Forslag om en Regulering
af Hjemmearbejdet, hvorved man navnlig
tænkte paa Oprettelse af Lønningsnævn, som
skulde fastsætte Minimallønninger. Hertil vilde
Regeringen dog ikke gaa med, men alligevel
betegner L. af 20. Novbr 1911 aabenbart et første
Skridt i denne Retning. Loven bestemmer, at
der i Udleveringsrum for Hjemmearbejde skal
findes opslaaet en Fortegnelse over Akkordsatserne.
Politiet kan udstede Anordninger til
Undgaaelse af unødig Tidsspilde ved Modtagelse
og Aflevering af Arbejde. Endelig kan
Forbundsraadet beslutte Nedsættelse af Fagudvalg,
bestaaende af et lige stort Antal Arbejdsgivere
og Hjemmearbejdere samt en sagkyndig
Formand og to Bisiddere. Disse Udvalg skal bl. a.
understøtte Øvrigheden ved Meddelelse om
faktiske Forhold, samt fremme Forholdsregler, som
er egnede til at forbedre Hjemmearbejdernes
økonomiske Kaar, deriblandt navnlig Afslutning
af Lønoverenskomster.
Det første Skridt til en A. i Danmark
skete 1873, idet Fabrikker, i hvilke der beskæftigedes
Personer under 18 Aar, underkastedes
offentligt Tilsyn af to Arbejdsinspektører. Børn
maatte ikke beskæftiges før det fyldte 10. Aar.
Børn mellem 10 og 14 Aar maatte højst
arbejde 6 Timer, og ikke om Natten ell. paa
Søndage. Unge Mennesker mellem 14 og 18 Aar
maatte ikke beskæftiges mere end 10 Timer,
og ikke før Kl. 5 Form. ell. efter Kl. 9 Eftm.
Indenrigsministeriet havde dog Ret til at
dispensere, hvilket medførte, at der i mange Fag
arbejdedes 10 1/2 Time. Personer under 18 Aar
maatte ikke antages til Arbejde, forinden Alder
og Sundhedstilstand var oplyst ved Attester.
Bestemmelserne om Arbejdssteders Indretning
og Maskiners Beskyttelse var meget mangelfulde,
og da det hygiejniske Tilsyn var overladt
til Sundhedskommissionerne, medens det
forudsatte Samarbejde mellem disse og
Arbejdsinspektørerne omtr. ganske udeblev, fik Loven
paa dette Omraade kun ringe Bet.
Nærmere Regler for Maskiners Beskyttelse
blev først givet ved L. af 12. Apr. 1889, der
angaar alle Maskiner, som drives ved mekanisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
