Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Gradisca (By i Kroatien)
- Gradisca (By i Bosnien)
- Gradishsk
- Graditz
- Gradmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G
Gradisca, By i den tidligere østerr. Prov.
Görz og G., Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft
G. ved højre Bred af Isonzo og ved
Jernbanelinien Triest—Cormons ikke langt fra den ital.
Grænse, med før Verdenskrigen c. 3000 ital.
Indb. G. blev omkr. 1478 befæstet af
Venetianerne, der 1511 afstod G. til Kejser Maximilian I.
1647 blev G. med Omegn gjort til et Grevskab,
der 1717 atter tilfaldt Østerrig og forenedes
med Görz 1754. Under Verdenskrigen blev G.
besat af Italienerne i Slutn. af Maj 1915, men
atter rømmet ved Italienernes Tilbagetog i
Slutn. af Oktbr 1917 Efter Verdenskrigen
tilfaldt G. Italien.
G. Ht.
Gradisca (paa tyrk. Berbir) ogsaa kaldet
Tyrkisk ell. Bosnisk G., By i den bosniske
Kreds Banjaluka ved Save’s højre Bred, har
c. 5000 mest muhammedanske Indb. og var
tidligere en tyrkisk Fæstning. Lige overfor ligger
Gammel G. ell. G. stara, Fæstning i
Komitatet Pozega i Kroatien-Slavonien med c. 2500
Indb. Mod NØ. ligger Ny G. ell. G. nova ved
Jernbanelinien Agram—Brod med c. 3000 Indb.
G. Ht.
Gradishsk [’gradi∫k], Hradishsk, By i
det sydlige Rusland, Guv. Poltava, ligger 32
km NV. f. Kremontschug, nær ved venstre Bred
af Dnjepr og har c. 9000 Indb. og Handel med
Agerbrugsprodukter.
G. Ht.
Graditz, Stutteri i Prov. Sachsen, ved Elben;
grundlagt 1722, oprindeligt som Hofstutteri,
kom 1815 under Prøjsen som Statsstutteri. Fra
1866 Fuldblodsstutteri, et af Tysklands
betydeligste Hovedstutterier, paa hvilke der
produceres Hingste, der anvendes som Landbeskelere,
hvis fornemste Opgave var at sikre Avlen af
Militærheste.
H. G.
Gradmaaling gaar ud paa at bestemme
Jordens Form og Størrelse. Herved tænkes dog
kun paa Hoved- ell. Grundformen, men ikke
paa Overfladens uregelmæssige Forhøjninger
og Fordybninger som Bjerge, Dale o. s. v.
Navnet G. hidrører fra, at en Kugles Størrelse
er bestemt, naar man kender Længden af en
Storcirkelbue paa 1°, og en
Omdrejningsellipsoides Størrelse og Form, naar Længden af en
Meridiangrad paa to forsk. Bredder er kendt.
Ved de fleste G. er benyttet Buer med
Retning Syd—Nord, altsaa Meridianbuer, da
Gradetallet her fremgik af den geografiske
Breddeforskel mellem Endepunkterne, og denne
kunde selv med meget simple Midler
bestemmes nogenlunde rigtigt. Imidlertid kan ogsaa
Parallelbuer og overhovedet Buer med
en hvilken som helst Retning benyttes, kun
maa da tillige den geografiske Længdeforskel
bestemmes, og dette var, navnlig i ældre Tid,
langt vanskeligere.
Forestillingen om Jordens Kugleform
var rimeligvis naaet til Grækerne fra andre
historiske Folk. Det første bekendte Forsøg paa
en Bestemmelse af Jordens Størrelse efter
rigtige Principper skyldes Eratosthenes (3.
Aarh. f. Kr.). Paa en meget primitiv Maade
bestemte han ved Solens Stilling
Breddeforskellen mellem Alexandria og Syene i
Øvre-Ægypten til 1/50 Del af hele Omkredsen, altsaa 7 1/2°
og anslog, uden egl. Maaling, Afstanden mellem
de to Steder til 5000 Stadier. Regnes Stadien
til 185 m, faas heraf for
Meridiankvadranten (M. K.), d. v. s. Afstanden fra
Ækvator til en af Polerne, 11562,5 km. Omtrent
150 Aar senere benyttede en anden Græker paa
lignende Maade Buen mellem Alexandria og
Rhodos og fandt for M. K. 11100 km. Skønt den
virkelige Værdi er betydelig mindre, omtrent
10001 km, giver dog disse første Forsøg et ret
godt Begreb om Jordens Størrelse.
Med den klassiske Kultur forsvandt ogsaa i
Europa Ideen om Kugleformen, men optoges
af Araberne. Paa Sletten ved Bagdad
foretog disse omkr. 827 en G. omfattende 2
Breddegrader, og saavel Buens Længde som
Endepunkternes Bredde bestemtes ved virkelig
Maaling. Heraf fremgik for M. K. 20400000 arabiske
Alen; denne Maaleenhed, der — for øvrigt
ligesom Stadien — ikke nøje kendes, kan
antagelig sættes til c. 0,54 m, hvorved faas M. K. =
11016 km. I de følgende 700 Aar skete saa vidt
vides intet paa G.’s Omraade. Først 1525
foretog den franske Læge Fernel en G. — den
første i Europa — mellem Paris og Amiens.
Buens Længde bestemte han ved at tælle et
Vognhjuls Omdrejninger under Kørselen og
kom derved til den forholdsvis meget gode
Værdi M. K. = 10011 km, hvilket imidlertid
maa skyldes Tilfældigheder.
En tilstrækkelig nøjagtig, umiddelbar
Maaling af saa lang en Linie, som kræves ved en
G., er under alle Omstændigheder et yderst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0011.html
