Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gradmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da det enkelte Land efter Sagens Natur kun
kan yde et begrænset Bidrag til G., kom
man tidligt ind paa Samarbejde. Dette fik
fastere Form ved den i 1862 paa Forslag af
den prøjsiske General Baeyer dannede
Sammenslutning »Den mellemeuropæiske G.«, som
i 1867 udvikledes til den »europæiske« og fra
1886, efter at de allerfleste Kulturstater Verden
over var indtraadt i den, til »Den internationale
Jordmaaling«. Denne Sammenslutning af Stater
har haft den største Betydning for Udviklingen.
De enkelte Lande bidrager med et aarligt
Kontingent til de fælles Foretagender og er
repræsenterede ved Delegerede, som samles hvert
tredie Aar til en Kongres, medens een Delegeret
fra hvert af Landene danner en permanent
Kommission. De af Kongressen vedtagne
internationale Foretagender udføres, for saa vidt de ikke
overdrages til et enkelt Land, af et
Centralbureau, hidtil i Potsdam; men i øvrigt arbejder
hvert Land uafhængigt og ved egne Midler
inden for sit Omraade, enten gennem en særlig
Institution ell. en Kommission, og som Regel i
Forbindelse med Landets alm. Opmaaling.
En fuldstændig Undersøgelse af Geoidefladen
over den faste Del af Jorden vilde kræve denne
overspændt med et tæt Net af Punkter, hvis
geografiske Koordinater, Længde og Bredde var
beregnede paa en vis Sfæroide og tillige direkte
bestemte ved astronomiske Observationer. Paa
denne Maade vilde man i hvert af Punkterne
finde den saakaldte »Lodafvigelse«, d. v. s.
Vinklen mellem Sfæroidenormalen og den
faktiske Tyngderetning (Lodlinien), og dermed de
to Fladers indbyrdes Stilling.
Dette store Arbejde er imidlertid endnu i sin
Begyndelse; kun enkelte mindre Arealer, f. Eks.
Harzen og Omegn kan siges at være
tilstrækkelig undersøgte. De rent geodætiske
Operationer er længst fremskredne. Store Dele,
navnlig af Mellem-, Vest- og til Dels Sydeuropa
er allerede helt overspændte af et Trekantnet,
og i den senere Tid er der udført meget
udstrakte Triangulationer i Nord- og Sydafrika,
Ostindien, Japan, Australien og ganske særlig
i Nordamerika, hvor allerede flere mægtige
Trekantrækker gennemkrydser Landet. De
astronomiske Bestemmelser, der for
Sfæroidens Vedkommende kunde indskrænkes
til forholdsvis faa Punkter, men som nu ogsaa
maa udføres i Mængde, staar derimod langt
mere tilbage. Vel foreligger der allerede mange
Breddebestemmelser, men i Forhold til
Opgavens Krav er Antallet dog ringe, og af de
betydeligt mere omstændelige
Længdebestemmelser er der langt færre. Ved direkte
Breddebestemmelser i et Trekantpunkt findes
Lodafvigelsen i Meridianens Retning, ved
Længdebestemmelse i den derpaa vinkelrette Retning.
Det sidste kan dog ogsaa opnaas, om end
ordentligvis med mindre Nøjagtighed, ved de
simplere Azimutbestemmelser, af hvilke der
foreligger et større Antal.
Lodafvigelserne skyldes den uregelmæssige
Massefordeling i Jorden. Uden en saadan vilde
Tyngderetningen overalt falde sammen med
Sfæroidenormalen, og selve Tyngden vokse
efter en bestemt Lov fra Ækvator mod Polerne.
Dette er ogsaa i det hele og store Tilfældet, og
Jordens Fladtrykning kan derfor bestemmes
alene ved Maaling af Tyngdekraftens Intensitet
paa forsk. Steder. Herved viser der sig dog
meget kendelige Afvigelser fra den for
Sfæroiden lovmæssige Tyngdevariation; men netop
disse Afvigelser giver, om end mindre direkte
end Lodafvigelserne, Oplysninger om
Geoidefladen, og Tyngdemaalinger indgaar
derfor nu som et meget vigtigt Led i G.’s
nyere Arbejder. Paa Landjorden udføres de
ved Hjælp af Penduler, mest smaa, let
transportable med Svingningstid omkring 1/2 Sekund;
og af Forskellen i Svingningstiden for samme
Pendul paa forsk. Steder beregnes disse
Steders Tyngdeforskel. I den nyeste Tid er det
ogsaa lykkedes at udføre Tyngdemaalinger paa
Havet. Her benyttes den Fremgangsmaade
samtidig med at iagttage Kvægsølvbarometerets
Højde at bestemme Lufttrykket ved Hjælp af
Kogepunktstermometeret. Herved kan Tyngden
ogsaa udledes, dog langt mindre nøjagtigt end
ved Pendulmaaling paa Landjorden.
Til Geoideundersøgelsen hører endelig
Præcisionsnivellementet, hvorved de ved
Kysten opstillede Vandstandsmaalere forbindes,
saa at de forsk. Haves Middelvandstand direkte
kan sammenlignes. Saadanne Nivellementer er
i stor Udstrækning udførte i de sidste 50 Aar,
og ved at gentages vil Hævninger og
Sænkninger i Jordoverfladen med stor Sikkerhed kunne
konstateres.
G.’s Arbejder udføres med en stadig stigende
Nøjagtighed, og kun Maalinger udførte senere
end 1840—50 har endnu direkte Bet. Hver
enkelt Maaling gentages fl., som oftest mange
Gange, og ved Bearbejdelsen af Observationerne
anvendes den yderste Omhu og streng Kritik.
Med Nutidens Instrumenter og
Observationsmetoder naas en Nøjagtighed, som udtrykt ved
»den sandsynlige Fejl« omtr. kan sættes til for
en Vinkel: 1/3″, en Grundlinie: 1 Milliontedel af
Længden, en Højdedifferens bestemt ved
Nivellement: 1 mm paa en km, en astronomisk
Breddebestemmelse: 1/10—1/20″ (hvortil svarer i
Udstrækning paa Jorden c. 1,5—3 m).
Af de hidtidige Undersøgelser synes at
fremgaa, at Geoidens Afvigelser fra en
passende valgt Sfæroide de fleste Steder kun er
smaa, som oftest kun faa m, stedvis maaske
enkelte Hundrede, men næppe Tusinder.
Hermed stemmer ogsaa, at Tyngden har vist sig
at være betydelig mindre varierende, end man
efter de yderste Jordlags Overfladeform og
forsk. Tæthed skulde formode. Der maa altsaa
finde en vis Kompensation Sted, ved at der
under Kontinenterne og især under
Bjergmasserne forekommer Lag af mindre og under
Havene af større Tæthed. Endelig kan bemærkes,
at det ved Nivellementet har vist sig, at der i
Modsætning til tidligere Tiders Anskuelser ikke
er nogen paaviselig Forskel i de forsk. Haves
Vandhøjde.
I Danmark blev det 1816 overdraget Prof.
Schumacher at forestaa G.-Arbejderne.
Hans Plan var at maale en Meridianbue fra
Elben til Skagen og en Parallelbue fra Kbhvn
til Jyllands Vestkyst. 1817—23 førtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
